Susåen


 
Susåen ved Gunderslevholm

Vision:

”Storken tilbage til Susålandet. Vi vil give Susåen, Østdanmarks største å, slyngningerne tilbage. Åen skal have et rigt og alsidigt dyreliv og være omgivet af enge med orkideer og skrænter, hvor storken yngler og finder føde” Visionen er fra Grøn Plan 2009-2021, Næstved Kommune, september 2009 underskrevet af Per Andersen, Formand for udvalget for Teknik og Miljø.

Susåen er unik
Og der er forbedringer i vente. Vandløbet er yderst artsrigt, hvad angår både dyr og vandplanter og målet er at få et rigere plante- og dyreliv.

Susåen for 150 år siden.

Susåen var for 150 år tilbage et snoet vandløb, der slyngede sig blidt og brat gennem overdrev, skove, våde enge, små moser og sumpområder. Mange steder skiftede vandet dybde, og der kunne være både dybe huller, bratte fald og lave stryg, hvor åens vand susede mellem sten og grus. Dér hvor åen bredte sig, ønskede man at oversvømmelserne blev modvirket. Der var dengang et ønske om mere tør landbrugsjord. Fra 1882-1929 blev Susåen stærkt reguleret på næsten hele sin strækning. Det gjaldt også mange bække og vandløb, der ledte ud i Susåen. Sving blev udrettet, stryg og fald blev udgravet og bunden blev uddybet. Kort og godt forsøgte man at lave kanaler med rette linjer og god dybde, der kunne transportere vandet bort fra landbrugsjordene. Effekten af de omfattende dræningsarbejder er dog aftagende. Mange lavtliggende jorder langs åen oversvømmes derfor vinter og forår, eller når der er meget nedbør.

Naturindholdet - et godt udgangspunkt for mere natur

Det meste af åen er reguleret – nogle strækninger meget tidligt (formentlig i 1600-tallet) – og mange steder kan man stadig se de gamle å-slyngninger i terrænet. Alligevel er natur-indholdet på mange strækninger af åen ganske højt.  Der er f.eks. omkring 20 fiskearter, og det er mange for et østdansk vandløb.  For mange arter gælder det dog at bestandene er små, og flere af arterne er rødlistede. Floraen i selve åen er interessant (med bl.a. forskellige vandaks-arter og pilblad).  Hovedparten af arealerne langs åen blev tidligere udnyttet landbrugsmæssigt og bortset fra enkelte spændende lokaliteter er floraen ikke særlig interessant.  Ådalen og de store eng- og moseområder som åen løber igennem er vigtige ynglesteder for mange engfugle – bl.a. Engsnarre.

Susåen fra Istiden

Suså er fra istiden for cirka 15.000 år siden og blev dengang formet af is og smeltevand. Susåen er hovedvandløbet i Sjællands største åsystem.  Åen er ca. 85 km lang og Susåen afvander store dele af Sjælland, i alt 835 km2. Susåen har sit udspring i et kildevæld i skoven ved Tingerup Tykke sydvest for Rønnede. Herfra løber den mod Gisselfeld og gennem Holmegård Mose, drejer nord på rundt om Assedrup og Aversi, fortsætter mod nordvest i retning mod Vrangstrup og Alsted, hvor den optager Ringsted Å og Tuel Å med afløb fra de midtsjællandske søer. Herefter løber den mod sydvest ud i Tystrup-Bavelse-søerne (Danmarks 8. største sø) og videre mod Næstved og Karrebæk Fjord. Susåen afvander store dele af Sjælland, i alt 835 km2.

Susåen beskrevet af Knud Dahl i 1956

Knud Dahl indleder sin bog ”Langs Susåen” fra 1956 således: ”Susåen er Sjællands største å, men sammenlignet med de fleste af verdens vandløb er den af såre beskedent format, og ligesom andre danske åer savner den den dramatik, som vandfald og strømhvirvler forlener elve og floder med i bjergrige lande; sindigt slynger Susåen sig gennem det flade eller let bakkede land. Men trods åens lidenhed byder en vandring langs dens bredder på mange oplevelser; ja landskabet ses i et nyt perspektiv. Blot må man give sig god tid, for det er med de mange fine detaljer og intime træk, at Susåen med dens omgivelser viser sin skønhed. Ligesom andre vandløb går Susåen på tværs af veje og jernbaner, tålmodigt viger den uden om enhver hindring i terrænet og gør afstikkere til mangen en afkrog. Hist og her kan strømmen være rask, så vandet bruser hen over en stenet bund, og det er denne brusen eller susen, der skal have navngivet åen, som oprindelig hed Suse; senere er så å tilføjet dette lydnavn. Men snart falder åvandet atter til ro, og strømmen glider tyst og næsten umærkeligt af sted”.
Knud Dahl, 1956


Havde Knud Dahl vandret langs åen fra Hjelmsølille til Næsby i slutningen af 1920’erne, ville han have bemærket, at Susåen gjorde endnu flere afstikkere til små afkroge og i højere grad levede op til sit navn. I starten af 1930’erne blev 13 af åens slyngninger udrettet på denne
strækning, og desuden blev åløbet uddybet. Specielt blev sten- og grusbanker opgravet, og derfor bruser åen ikke mere som i fordums dage. Strygene med hurtigere strøm og stenbund iltede desuden vandet og var samtidig levested for et helt specielt dyre- og planteliv. Det meste af åen er reguleret – nogle strækninger meget tidligt (formentlig i 1600-tallet) – og mange steder kan man stadig se de gamle å-slyngninger i terrænet.

Susåen 2010- Næstved Kommune


 Hele Susåens løb er Natura 2000 område.


Natur 2000 område er: ”Internationale naturbeskyttelsesområder” den danske betegnelse for områder, som er udpeget i henhold til EF-habitatdirektivet fra 1992 og/eller EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979. I EU sprog er fællesbetegnelsen for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne ”Natura 2000 områder”.

Naturprojekter går ud på at genskabe eller etablere ny natur. Projekterne udføres
typisk i samarbejde med lodsejere, andre myndigheder og interesseorganisationerne.
Projekterne kan være af meget varierende størrelse - både arealmæssigt og
økonomisk, men fælles for dem er, at de kræver en del forberedelse, før de kan gennemføres.
Vandløbsprojekterne er en del af de projekter, som Næstved Kommune
skal gennemføre for at opfylde vandplanerne.


Planterne i vandløbet og på 2-meterbrinkerne

Planterne i selve vandløbet er af høj botanisk kvalitet, mens planterne langs åen og på engene i ådalen er mere ensartede. Tidligere blev mange enge langs Susåen benyttet til, at kreaturerne kunne græsse i sommerhalvåret. Der hvor engene ikke afgræsses i dag, er der risiko for, at den åbne ådal vokser
til med pilekrat, træer og andre buske. Ved tilløbet af Tuel Å er der en værdifuld natur med våde enge, små kær, moser og overdrev. Her nord for Susåen ligger Hagbards Høj fra bronzealderen, hvor der er et rigkær med mange fine og sjældne planter. Flere tusind sejler hvert år med kano ad Susåen fra Vetterslev, Vrangstrup og Næsby Bro og videre med strømmen mod Næstved. Det er en enestående oplevelse hvor man kommer tæt på naturen.

Vandkvalitet

Siden er under udarbejdelse
Og vi modtager gerne både tekstbidrag til de forskellige områder og bidrag i form af billeder. Bidrag kan sendes til e-mail: naestved@dn.dk.

Vandløbets fysiske tilstand

Vandløbsstrækningernes fysiske kvalitet er beskrevet ved hjælp af
Dansk Fysisk Indeks og relateret til kravene i forhold til fysiske kvalitetsklasser
i henhold til Vandrammedirektivet (høj, god, moderat, ringe
og dårlig).


En stolt lystfisker med sin flotte fangst - en stor Gedde

Fisk, krebs og skaldyr i Susåen

Der er i alt fundet 21 fiskearter ved undersøgelsen af Susåen i 2000. Det drejer sig om: Aborre, Brasen, Bæklampret, Elritse, Gedde, Flire, Grundling, Helt, Hork, Knude, Karusse, Løje, Nipigget hundestejle,  Pigsmerling, Rimte, Rudskalle, Skalle, Trepigget hundestejle, Suder,  Ørred og Ål. Ud over de nævnte er der mistanke om en opgang af haveller flodlampret, da erhvervsfiskerne i Tystrup Sø og Bavelse Sø har observeret skader i form af runderaspende huller i bugen på gedder. Der er endvidere observeret et enkelt eksemplar af regnløje i 2000 i Tystrup Sø, ligesom helten og sandarten begge lever i områdets søer. De to sidstnævnte arter er udsat i 1900.
I Susåen findes en mindre bestand af flodkrebs. Krebs er således observeret såvel i Tystrup Sø, som i Suså. Endvidere er der udsat galiziske sumpkrebs. Siden 1950erne er hvidfinnet ferskvandsulk ikke fundet i Susåen, og er sandsynligvis forsvundet fra Susåen, og dermed samtidigt fra Danmark.

Suså fiskerapport 2005 kan downloades her som PDF-fil (270kb) og med kortbilag som PDF-fil (3 MB): Suså fiskerapport 2005 og kortbilag 
 


Man møder ofte Vandstær langs Susåen. Her er det ved Holløse Mølle. Læs mere om Vandstæren. Foto: Lars Peter Bærendsen

Fugl

Ved Susåen er et rigt fugleliv, mange fugle rester og yngler her.
Det ferske vand og de mange insekter er noget mange fugle er afhængige af.
En fugl som Susåen kendes rigtig godt for, er Vandstæren som hver vinter besøger Susåen og dens tilløbende bække for at fange insekter på åens bund. En evne Vandstæren er mester i, man kan sige at den næsten flyver under vandet mens den leder efter føde. Og med dens hvide bryst og kniksene bevægelser på sten og tuer ses den ofte.
Der næst kan nævnes den farvestrålende Isfuglen, med den turkise ryg og røde bryst.
Trods dens flotte farver kan den være vanskelig at få øje på, men med lidt held er muligheden der Isfuglen er muligvis ved at slå sig ned som ynglefugl i brinkerne langs åen. Den ses oftere, nu også om sommeren.
En der her inden for de sidste år har slået sig ned er Bjergvipstjerten, som med succes har fået unger på vingerne de to sidste år. Også den nyder godt af det rige insekt liv i det rindende vand i Susåen.
Det er helt klart, at en tur lange Susåens vand er en oplevelse man skal tage med, når man er på fuglekig.

Historie
Transportvej og samlingspunkt for industri og bosætning:
Susåen er et område, der fra gammel tid har været præget af skove, søer, bakker og dale, udstrakte herregårdsmarker og spredte landsbyer, hvor gårdene lå tæt ved hinanden. Landskabet langs Susåen har været beboet siden oldtiden. Her har været gode betingelser for jagt og fiskeri. I skovene langs åen finder man således også mange gravhøje, særligt koncentreret i Næsbyholm Storskov. Åen har spillet en betydelig rolle som transportvej, først for stenalderfolket, senere for middelalderens købmænd og i 1800-årene for pramsejladsen på Den Danneskjoldske Kanal.

I 1995 opstår ideen om at frilægge Susåen, da man pålægges at rense byens spildevand fra gader og stræder, opstår ideen med at bruge de betonkanaler der i 1930-erne blev etableret, for at føre Susåen under havnegade og ud i den nyetablerede havn. Læs og se billedserien fra arbejdet på at frilægge Susåen af Ole Nørgaard

Siden er ikke fyldestgørende og er stadig under behandling
Vi modtager gerne både tekstbidrag til de forskellige områder og bidrag i form af billeder eller anden dokumentation. Bidrag kan sendes til e-mail:
naestved@dn.dk.