Aldershvile Slotsruin


Alderhvile Slotsruin set fra Bagsværd Sø. © 2008: Kurt Loftkjær

Historien kort

Sophienholm opstod i 1767, da Johan Theodor Holmskjold fik fæstebrev på grunden ned til Bagsværd Sø.

Han var uddannet læge og botaniker og blev senere både førstedirektør i det danske postvæsen, direktør for Den Kongelige Porcelænsfabrik og hofchef for enkedronning Juliane Marie. Det blev indledningen til en række varige spor i området. Udover Sophienholm købte Holmskjold 5 gårde i Lyngby og et område på sydsiden af Bagsværd Sø. Her drænede han ved etablering af kanalsystemer et sumpet område, hvor han opførte Aldershvile Slot i 1780’erne og anlagde den 12 ha store lystgård Aldershvile senere kendt som Aldershvile Slotspark i den engelske landskabelige havestil med store plæner, kanaler og broer. Slottet blev bygget 1782 af dronningens bygmester, J.B. Guione.

Theodor Holmskjold døde tidligt og inden han for alvor kunne bruge sin bolig efter formålet: Aldershvile. Han efterlod et konkursbo, som blev overtaget af en svensk kongemorder grev Adolf Ludvig Ribbing (1765-1843), som levede i landflygtighed efter sin deltagelse i mordet i 1792 på den enevældige svenske konge Gustav III. Ribbing boede på Aldershvile Slot og havde en kærlighedsaffære med den daværende enke og lensgrevinde Sophie Schulin på Frederiksdal Slot. Affæren førte ikke til noget og til sidst forlod Ribbings Danmark og slog sig ned i Paris. 

Området blev gennem 1800-tallet ejet af en del personer og senest den kendte grevinde fra Bagsværd, Angelica Ewans (tidl. Sponneck), som beboede Aldershvile Slot, da det nedbrændte i 1909.


Deludsnit af N.S. Sterns kort fra ca. 1845 visende Aldershvileparken på daværende tidspunkt.

Parken og slottet blev købt af kommunen i 1927, og i 1973-76 blev ruinen delvis istandsat og fredet som jordfast fortidsminde. I 1993 har slotsruinen med omgivelser gennemgået en større renovering.

Ved Aldershvilepynten har kommunen 4 bådebroer med i alt 107 bådpladser, der lejes ud fortrinsvis til kommunens borgere. På pynten findes også en restaurant Aldershvile Slotspavillion.

I parken står en stor sten med mange indhuggede skåltegn, se evt. noten til højre.

Aldershvilepyntens skov er fastslået som fredskov.

Litteratur

Historisk-Topografisk Selskab i Gladsaxe har omtalt Aldershvile i sine årbøger:

Aldershvile. 1968: 7-11, 36-41(om Ribbing og Schulin). 1969: 29-31. 1972: 36. 1973: 42. 1974: 34, 53.. 1975: 40, 54-55. 1976: 15. 1977: 27. 1978: omslag ill. 1979: 16-17. 1985-86: 28 ill., 30-31, 33. 1987-88: 62. 1992-93: 19, 31-33.

Aldershvileparken.1995: 8 ill.

Holm, Johan Theodor (1731-93, læge, botaniker, adlet under navnet Holmskjold). 1968:6-7,14.1974:34.1979:17.1987-88:26.

Gladsaxebogen I:  50, 148 ff,

Gladsaxebogen II:  20 ff, 24, 30, 42, 44-47, 85 f,100, 143ff, 168 f, 221, 224, 304: kortbilag, Bagsværd 6, 14. Grevinden af Bagsværd, se A. M. Goertz  144.

Gladsaxebogen III: 
Aldershvile 10, 75, 79
Aldershvile-spillene  313
Aldershvile Slot 78
Aldershvile Slotspark 75
 

 

Kort over det beskyttet fortidsminde


Klik her for kort i stor størrelse:
Aldershvile Slotsruin

Fortidsmindebeskyttelse

Klik her for den fulde fortidsmindebeskyttelse:
Aldershvile Slotsruin

Klik her for Kulturarvstyrelsens oplysninger om fredningen:
Kulturarvsstyrelsens pkt. 50 i Gladsaxe sogn

Skåltegn (skålgruber)

Hellige tegn fra yngre stenalder og bronzealder der fortsatte op gennem jernalderen og vikingetiden. Forekommer som skålformede fordybninger i varierende størrelse på store sten og klippeflader fænomenet kendes fra mange egne af jorden og bliver tit  knyttet til frugtbarhed.

Skåltegnene har muligvis været brugt til at lægge små offergaver i. Ofregaverne skulle skabe frugtbarhed, det kunne være både for høsten, for dyrene og for menneskene. Men man ved faktisk ikke helt eksakt hvad disse skålgruber betyder.


Sten med skåltegn i Aldershvile Slotspark. Copyright 2009: Kurt Loftkjær

skåltegn fra  myrestenen i Gandløse Eged
Her ses et andet eksempel på et par skåltegn fra Myrestenen i Gandløse Eged
Kilde:
http://www.fortidsminder.com/ordforklaring.html 

Bliv medlem

Støt Danmarks Naturfredningsforenings arbejde – for dyrenes, naturens og ikke mindst din egen skyld.