Søer

Danmarks søer er oaser af liv og byder fra naturens side på en stor rigdom af arter og variation.

Der er mange forskellige søtyper med hver deres dyre- og planteliv. Der er sure, neutrale og basiske søer. Dybe og lavvandede søer. Store og små. Næringsrige og næringsfattige. Klarvandede og brunvandede. Ferske og brakke. Søer med lang opholdstid og kort opholdstid for vandet. Og så er der mange kunstige søer, opstemmede ved vandløbene til eksempelvis vandkraft og mølledrift.
<-->

Især de mindre søer og vandhuller været stærkt på retur de sidste 100 år, særligt på grund af afvanding og opfyldning. Der er også større søer, som er blevet tørlagt til landbrugsdrift, for eksempel Fiil sø i Vestjylland og Søborg sø i Nordsjælland.

Fosfor og gødning den største trussel

Det store miljøproblem for søerne er for meget fosfor, og den helt store fosforkilde i dag er landbrugets brug af husdyrgødning. Der køres omkring 25.000 tons fosfor for meget ud på markerne hvert eneste år.
 
Organisk stof og fosfor samles på søernes bund, da søer virker som bundfældningsbassiner. Er søen lavvandet, vil det bundfældede hvirvles op, når det blæser, og gøre vandet uklart, så lyset ikke trænger så langt ned. Lysmængden afgør, hvor langt nede bundplanter kan leve. En god bundplantevækst er vigtig for dyrelivet og den økologiske kvalitet i søerne.

Langsom kvælning af søer

De fritsvævende alger kan gro af det ophvirvlede fosfor i vandet, hvis der er kvælstof nok, og det er der som regel i søvand. Ellers træder blågrønalgerne til, og de kan fiksere kvælstof direkte fra luften, blot der er fosfor nok, og det er der ofte også i søvand. Algerne bidrager yderligere til at hindre lysets nedtrængning i vandet.
 
Er søen dyb, vil det bundfældede materiale blive liggende og rådne. Herved bruges bundvandets ilt op, og er der iltfrit, sker der en kemisk frigivelse af fosfor fra bunden. De dybe søer er ofte lagdelte en stor del af året. Lagdelingen skyldes opvarmning af overfladevandet, som derved bliver lettere end det kolde bundvand. Derfor opblandes de to vandlag ikke før det blæser kraftigt. Det betyder, at der i dybe søer ikke når ilt ned til bunden, før blæsten atter overvinder lagdelingen. I ekstreme tilfælde kan iltfri gasdannelse i søbunden føre til bundvending. Hvis et lavtryk hastigt passerer, kan gassen frigives hurtigt fra søbunden og rive bundmaterialet med op. Al vandets ilt opbruges lynhurtig, og dyrelivet dræbes.

Læs om DN's holdning til landbrug

 

Søer i Danmark

  • De fleste søer i Danmark er damme og småsøer.
  • Omkring 120.000 af Danmarks mange søer er større end 0,01 hektar (100 m2). De har et samlet areal på 58.000 hektar, hvilket svarer til ca. 1,4 procent af Danmarks areal.
  • Kun 2.762 søer (ca. 2 procent) er større end 1 hektar.

DN mener

  • At der bør være flere og bedre søer.
  • At den naturlige variation og artsrigdom bør genoprettes blandt danske søer.
  • Det fulde potentiale for variation i danske søtyper skal udnyttes.
  • At der skal flere søer tilbage i landskabet – både de små og de store, der engang blev inddraget til landbrug. Vandhullerne og søerne er vigtige trædesten og korridorer for udbredelse af dyre- og planteliv. Søer af alle størrelser er en vigtig del af det sammenhængende grønne netværk i Danmark, som Danmarks Naturfredningsforening arbejder for skabelsen af.

Støt rent drikkevand

Du kan gøre en forskel for under
1 krone om dagen.

Som medlem af DN støtter du vores arbejde for at sikre rent drikkevand i fremtiden.

Bliv medlem