En Klimakommune er en kommune, der har skrevet under på en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om årligt at reducere kommunens CO2-udledning med minimum 2 % og frem til et aftalt årstal (dog minimum 5 år) og gælder for kommunen som virksomhed.

Der er ingen grænser for, hvilke initiativer kommunen kan igangsætte for at nå sit mål. Det kan være alt lige fra energibesparelser i kommunens egne bygninger til større vedvarende energiprojekter. Som klimakommune starter man som udgangspunkt med at reducere CO2-udslippet fra egne aktiviteter:  Kommunens egne bygninger, drift og indkøb osv. Senere kan man udvide arbejdet med CO2-reduceringen til hele kommunen.

Danmarks Naturfredningsforening hjælper Klimakommune med:

  • Synlighed
  • Legitimitet
  • Lokal forankring

Se eksempel på og baggrund til en borgmestererklæring

Fire skridt til at blive Klimakommune

1. Underskriv Borgmestererklæring
Det er en politisk beslutning af blive Klimakommune.
 
2. Lav opgørelse over nuværende CO2-udledning
Hvor står kommunen i dag - hvor kan vi gøre en forskel.
► Se DNs vejledning fra 12. marts 2012 og bilag som PDF eller Excel
► Eller den tekniske rapport om CO2-opgørelse

3. Udarbejd klimahandlingsplan
Hvordan vil vi gøre en forskel og hvornår.  
 
4. Implementer planerne og overvåg af udviklingen
Hvad gør vi så for at nå vores mål på minimum 2% pr. år.

 

 

Aflevering

Der er frist for aflevering af klimakommunernes CO2-opgørelse hvert år den 31. marts

Afleveringen skal ske til sigrid@dn.dk