Fakta om MRSA og antibiotika i svineproduktionen

Otte ud af ti danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker.

MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner. Forkert og ukritisk anvendelse af antibiotika er hovedårsagen til, at MRSA opstår.

Svinebakterien MRSA CC 398 spredte sig i 2012 til næsten otte af ti danske slagtesvin (77 %). Det er en markant stigning fra 2011, hvor Fødevarestyrelsen fandt den antibiotikaresistente bakterie hos 44 % af de undersøgte slagtesvin, og næsten en seksdobling siden 2009, hvor bakterien blev fundet hos 13 % af slagtesvinene. 

Stor smittefare i svinestalden

Den multiresistente svinebakterie blev første gang konstateret i Danmark i 2003. Bakterien lever i grisens tryne og på dens skind, og den spredes i staldenes støv, når grisene nyser og bevæger sig rundt. Man kan ikke undgå at komme i berøring med MRSA CC 398, hvis man opholder sig i stalden. Ikke alle bliver bærere af bakterien, men ifølge Fødevarestyrelsen viser undersøgelser, at '30-80 % af de personer, der opholder sig i MRSA CC 398 positive besætninger bliver bærere’.

Tæt på hvert andet nye MRSA-tilfælde i 2014 skyldes svine-MRSA

Statens Seruminstitut registrerede i 2014 2940 nye tilfælde af MRSA-smittede mennesker i Danmark. Heraf er tæt på hvert andet (1228) nye tilfælde af typen MRSA CC398 (svine-MRSA). Resten af de nye tilfælde fordeler sig på en række andre eller ukendte MRSA-typer. Dermed er svine-MRSA, den type, der smitter flest med MRSA i Danmark. Tallene viser antallet af positive blandt de undersøgte.

De kan derfor ikke tages som udtryk for den samlede forekomst af MRSA-smittede.  Beregninger viser, at der formentlig er mellem 6.000 og 12.000 raske smittebærere. I perioden 2012 til december 2014 er fem døde af svine-MRSA.

 

Svineproduktionen står for 78 % af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr 

I 2013 var der et samlet antibiotikaforbrug til dyr på 116,3 tons aktivstof. 91 tons, svarende til 78 %, blev brugt i svineproduktionen. Kvægproduktionen tegnede sig for 10 % af forbruget, fjerkræindustrien for 1%, pelsdyr for 4 %, fisk i akvakultur for 3 % og endelig kæledyr, heste og andre dyr stod for de sidste 3 %.

Kilde: DANMAP

Ikke-økologiske svin får mellem 3 og 20 gange så meget antibiotika som et økologisk svin

I 2013 fik et ikke-økologisk svin mellem 3 (slagtesvin) og 20 (fravænningsgrise) gange så meget antibiotika som et økologisk svin, afhængigt af hvilken periode af svinets liv, der er tale om.

Det store antibiotikaforbrug til fravænnede grise skyldes bl.a., at de ikke-økologiske grise fravænnes i 3-4 ugers alderen, hvor deres immunsystem  og mave-tarmkanal er umoden. Økologiske svin skal være mindst 7 uger, før de fravænnes.

Antibiotikaforbrug i dansk svineproduktion

Kilde: Fødevareministeriet (2014)

Se vores dokumentation

Vores publikation "Sådan ligger landet" sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur og miljø. Du kan læse eller hente publikationen gratis her:

Publikation: Tal om landbruget   

Læs også

MRSA - og udfordringerne i den danske svineproduktion

 

Dokumentation

Publikationen ”Sådan ligger landet” sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur og miljø og er et supplement til de mange statistikker og rapporter om det industrielle landbrugs betydning for samfundsøkonomien.          

Læs Sådan ligger landet

Kontakt

Gitte HolmstrupGitte Holmstrup
Projektleder

21 73 48 20
gho@dn.dk

Støt økologi

Du kan gøre en forskel for naturen og miljøet for under 1 krone om dagen.

Som medlem af DN støtter du vores arbejde for rent drikkevand, økologi og en rig natur.

Bliv medlem