Støttet af

Affaldsindsamlingen for institutioner 2010 er støttet med midler fra Amagerforbrænding.

Kontakt
Projektleder Ole Laursen
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Tlf. 23 44 12 19
E-mail ola@dn.dk

 

Byggeaffald


Når man bygger nye huse eller river gamle huse ned, får man affald. Mursten, gulvbrædder, jern, vinduer, tagsten og beton er alt sammen byggeaffald. I Danmark er vi gode til at genanvende byggeaffaldet. Næsten alt byggeaffaldet bruges igen på den ene eller anden måde. Alt byggeaffald skal sorteres, så mest muligt kan blive brugt igen. Noget kan bruges direkte til reparation af gamle huse, og andet bliver knust og lavet til nye byggematerialer eller brugt til at fylde op, når der laves nye veje.

Imprægneret træ
Man imprægnerer træ for at undgå, at træet rådner eller bliver angrebet af svampe eller insekter. Imprægneret træ er behandlet med giftige kemikalier. Derfor må man ikke brænde imprægneret træ eller smide det i skraldespanden. Træet kan for eksempel indeholde giftige stoffer som arsen, kobber, kreosot og krom.Træet skal afleveres i en speciel container på genbrugsstationen. Herfra kommer det i et depot, hvor man er sikker på, at giften ikke slipper ud i naturen.

Mursten
Mursten er lavet af ler, som er brændt i store ovne. Det er en god idé at genbruge mursten, hvis man kan. Det er nemlig meget energikrævende at brænde nye mursten. Men det kræver også energi at rive murene ned, skille murstenene ad og rense dem for mørtel.
En virksomhed i Svendborg har opfundet nogle maskiner, der kan rense gamle mursten. Ellers bliver mange mursten knust og brugt til fyldmateriale. I Svendborg kommune han man forbudt, at der rives noget ned, hvis murstenene ikke bliver genbrugt. Man har regnet ud, at der spares et halvt kilo CO2-udledning pr. genbrugt mursten i forhold til produktion af en ny.

Fliser
Fliser laves af mange forskellige materialer. Fliser af beton eller andre former for sten kan genanvendes til opfyldning, hvis de afleveres på genbrugsstationen og knuses. Fliser af porcelæn og med keramisk glasur skal afleveres et andet sted. De skal nemlig deponeres på en speciel losseplads.

Beton og grus
Beton og grus afleveres til genanvendelse på genbrugsstationen. Her knuses det og blandes enten i nye byggematerialer eller bruges som opfyld.