Del

Melby Overdrev

Melby overdrev er den største hede på Sjælland

Nikkende kobjælde. Artskarakteristisk blomst for hede/overdrevHeden udgør et af de vigtigste fredede områder i Halsnæs kommune.

Takket være at området har været skydeterræn for militæret gennem mere end 100 år, har det været muligt at undgå at området er blevet udstykket til sommerhusområde - en skæbne, som har ramt de fleste hede- og overdrevsområder langs Nordsjællands nordkyst.

Naturplejen har i mange år ikke været tilstrækkelig god, og området er i dag ved at gro til med træer, først og fremmest birk, fyr og eg.
Også forskellige græsser truer heden.

Militæret har nu forladt området og Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland har overtaget det fulde ansvar for naturplejen. Der er de seneste år lavet et stort arbejde med at rydde for uønsket opvækst, og resultaterne er ved at vise sig. Store arealer ligner nu igen en lynghede.

Der er dog fortsat et kæmpearbejde tilbage, men forhåbentlig vil det lykkes at redde den sidste store hede på Sjælland.

DN Halsnæs har, i godt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, ønsket at bidrage til naturplejen med hjælp af frivillige. Se nærmere i den blå boks.

Se billederne fra sidste kampagnedag, søndag d. 13. sept. 2009

Naturpleje - Hiv et træ

 

 

Atter tid til at hive træer op
 
Giv en hånd med at redde de sjældne planter og insekter på Melby Overdrev søndag den 12. september 2010 kl. 10 -13, opfordrer Danmarks Naturfredningsforening i Halsnæs.                                                                                                                                                                                            

For femte gang indbyder Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Skov–og Naturstyrelsen alle børn og voksne til at rykke ud og hive træer op med rod på Melby Hede. Det lyder efterhånden som en tradition – men på (145 ha), 118 hektar hede er der altså også nok at tage fat på, indrømmer lokalforeningens formand Knud Petersen. ”Vi er rigtig glade for, at der er opbakning til vores projekt, og vi håber, at der også i år kommer mange, som vil være med til at redde den åbne hede. Det er sjovt og hyggeligt for både børn og voksne at prøve kræfter med naturen. Den alvorlige del af festen er, at det faktisk gælder livet for de mange sjældne dyr og planter på Melby Overdrev. Hvis vi ikke sørger for at holde alle de små, nye træer i ave, forvandles hele området på nogle få år til en tæt skov. Det vil betyde enden på mange arter. Fx rødlistede insekter og planter som netop lever her på det åbne overdrevsareal
 
Det er ikke særligt hårdt at hive de små træer op med rod, så både mindre og store børn kan sagtens være med, lover Knud Petersen. Alle opfordres til at medbringe arbejdshandsker, mens der vil være værktøj, ørnenæb og save til rådighed, man er naturligvis også velkommen til at medbringe sit eget værktøj. Ligesom tidligere år byder vi på sandwich pølser og drikkevarer til frokost.
 
Tid: Søndag d. 12. september 2010, kl. 10-13.
Mødested: Melbylejren i Asserbo, Nyvej/Tangvej, 3660 Liseleje. Parkering i lejren.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Yderligere oplysninger: Formand Knud Petersen, Danmarks Naturfredningsforening, tlf. 4793 8455.

Yderligere oplysninger om arrangementet:
Knud Petersen, tlf. 4793 8455, e-mail kknp@mail.dk

Læs mere her