Få din egen ko

Hvad er en kogræsserforening?

En kogræsserforening er en samling mennesker med en fælles interesse for at pleje eksempelvis et fredet område eller for at følge kødet fra jord til bord. Sammen strukturerer medlemmerne det praktiske arbejde omkring naturplejen, dyrene og dyrevelfærden, såvel som sociale arrangementer, der er vigtige for at få en forening til at fungere. Når kogræsserforeningen er kommet godt i gang, vil pasning og dagligt tilsyn med dyrene være den største opgave både i tid og vigtighed.

Der er lokalt dannet flere kogræsserforeninger især gennem de sidste 10 år, og mange er disse foreninger er koncentreret omkring større byer. Danmarks Naturfredningsforening har været med til at støtte op om flere af foreningerne. Foreningerne er væsentlige i naturplejen af lysåbne naturtyper, og derudover er pasning og pleje af dyrene en sjov aktivitet velegnet til naturmennesker og børnefamilier.

Den lysåbne natur kræver græsning

Enge, strandenge, overdrev, heder, moser og kær er naturtyper, som er ved at forsvinde i Danmark som følge af manglende pleje, især i form af græsning. Ved at etablere græsning på disse lysåbne naturtyper, vil der ske en stigning i artsrigdommen, i første omgang den botaniske diversitet og med den en større diversitet af insekter og fugle. Græsning af et område fjerne uskyggende urter, giver forstyrrelser og danner derved en mosaiknatur, som er afgørende for at de oprindelige arter kan etablere og sprede sig i områderne.

I dag er det dog for dyrt for landmændene at holde kvæg på små naturarealer, hvorfor områderne gror til. I forbindelse med etablering af græsning i et område skal vurderes, hvilke græsningsdyr der er bedst for det valgte areal og omgivelserne. F.eks. vil afgræsning med kvæg give en stor variation i plantedækket, hvorimod får giver en meget ensartet  afgræsning. Antallet af dyr, der kan sættes på græs, afhænger af arealets beskaffenhed. En god, halvtør eng kan bære flere dyr et tørt overdrev. 

Organisering af en kogræsserforening – 7 gode råd

1) Hvis I organiserer foreningen som en arbejdsgruppe under DN, kan I få hjælp med en række ting f.eks. kurser, finansiering og vejledning. I kan også vælge, at foreningen skal være helt selvstændig uden yderligere kontakt til Danmarks Naturfredningsforening.

2) En kontaktliste er afgørende for at få et fungerende fællesskab. Det er fra denne man indkalder og kan sende informationer ud, det er herfra man kan samle en gruppe mennesker til at hjælpe med forberedelserne.

3) En formand er ildsjælen, som samler trådene og sikrer, at der bliver taget nødvendige initiativer. Formanden leder også arbejdets gang og sørger for instruktioner til deltagerne. Det er væsentligt, at formanden er organisator frem for en, som laver alt arbejdet selv. Ildsjæle, der laver
alt selv, brænder op, og tager initiativet fra foreningens medlemmer.

4) En planlægningsgruppe, der skal hjælpe formanden, kan være en god ide. Det aflaster formanden og letter for- og efterarbejdet med etableringen af til selve græsningen. I frivilligt arbejde vil der være forskel på den tid og de ressourcer deltagerne kan tilføre. Men det er vigtigt, at opgaverne ikke klistrer til en formand. F.eks. at sørge for grillfest og sociale aktiviteter, bør være en opgave som uddelegeres.

5) Et kursus i hvordan man opstarter kogræsning og efterfølgende plejer dyrene er en god måde at starte en kogræsserforening på. Det kan godt virke meget omfangsrigt at starte en kogræsserforening, men ved at tale med andre kogræsserforeninger og lære af tidligere høstede erfaringer,
kan det blive en fornøjelse at komme i gang. Der kan desuden hjælp i
DNs "Praktisk guide for kogræsserforeninger"

6) Rutiner vil meget hurtigt opstå. Man kan med fordel fra starten indarbejde rutiner og traditioner. Eksempelvis kan man fra starten beslutte, hvem der holder opsyn med dyrene hvornår. Desuden kan foreningens medlemmer fordele hvem der skal have hvilke dyr efter slagtning.

7) Det er oplagt at holde en stor fest når dyrene kommer på græs. Det sociale element er meget vigtigt i frivillig naturpleje – derfor skal man ikke glemme at fejre et godt stykke arbejde. Er festen god, vil foreningen kunne fungere i mange år.

 

Meget mere om køer

Læs DN's hæfte "Praktisk guide til kogræsserforeninger"

Kociologi - Kociologi - en undersøgelse af kogræsser-sociologi. Hvorfor engagerer folk sig i kogræsserforeninger?

Projektpuljen

Projektpuljen er skabt til frivillige, der gerne vil gøre en lokal indsats. I projektpuljen kan du søge om støtte økonomisk støtte til lokale arrangementer. Det er nemt og du får hurtigt svar.  

Læs om projektpulje

Kogræsser-kortet

Udstyr

Det kan være nødvendigt før der sættes dyr ud på det udvalgte naturområde, at rydde området hvis det er kraftigt tilgroet. For efterfølgende at kunne lave et godt græsningsområde, skal der opsættes hegn og drikkekar til dyrene. Dertil kommer foder både i form af tilskudsfoder og mineralfoder.

Det kan være nødvendigt med rådgivning til valg og pleje af græsningsdyrene. Skulle der opstå sygdom blandt dyrene, skal der tilkaldes dyrlæge. Endeligt vil en slagter være relevant i forbindelse med slagtning af dyrene.

Finansiering

Aktiviteten indebærer et medlemskab på ca. 100 kr. og dertil betaler det aktive kogræssermedlem 2000-3000 kr. hvis man aftager en ¼ kvie.

Foreningen skal indkøbe hegn til 5-10 kr. pr meter. Dertil kommer fangefold, led, spændingsgiver, stenter (overgange), vanding, opsætning mm. De fleste kogræsserforeninger får hegnet betalt af kommunen – det kræver dog at man afsætter ekstra tid, hvis der først skal søges projektstøtte. Foreningen kan desuden søge støtte hos fonde, puljer og virksomheder f.eks. gennem Danmarks Naturfredningsforenings projektpulje (så skal man have en eller anden tilknytning til foreningen) eller Friluftsrådet. Lokale sponsorater f.eks. i sparekasse og lign. er en anden oplagt mulighed.