Johan Theodor Holmskjold


JohanTheodor Holmskjold med familie. Fra Gladsaxebogen II, side 20

Historien kort

Johan Theodor Holmskjold (født d. 14. juni 1731, død d. 17. september 1793) byggede Aldershvile Slot. Det stod færdigbygget  i 1782. og herefter flyttede Holmskjold med familie fra Sophienholm til Aldershvile Slot, hvor de boede til Holmskjolds død i 1793.

Sophienholm ligger tæt på Frederiksdal Slot. Her var en af Theodor Holmskjolds venner Otto Frederich Müller (O.F. Müller) huslærer for en af Schulinsønnerne.

I Historiske meddelelser om København - Årbog 1915 kan man læse om

Lystrejser og Lystgaarde i Københavns Omegn i det attende Aarhundrede af Louis Bobé. Her er et uddrag:

"Endnu i Slutningen af Frederik V's Regering var Bagsværd Søs Bredder, i Modsætning til Lyngby, hvor velhavende Københavnere paa den Tid havde opført talrige Lystgaarde, uberørt af Paavirkning fra Hovedstaden. Græsklædte Skrænter, uvejsomme Skovsumpe og Moser strakte sig langs Søens Bredder. Paa Næsset ved den nordlige Bred laa et Par enlige Bøndergaarde, den østlige var bevokset med tæt Ellekrat, medens den sydvestlige mod Hulsø var dækket af Fruens Skov. Kortet i O. Müller, Flora Fridrichsdaliana. I selve Søen laa flere skovklædte Holme, Knoldene, Catharine- og Flæskholmene, som nu er forsvundne med Undtagelse af den saakaldte Hytteholm eller Kalveøen red. i dag Gåseholm).

Bagsværd By bestod af elleve uanselige Bøndergaarde, der laa i Fællesskab. Omtrent saaledes tog Landskabet sig ud, da Theodor Holm de Holmskjold, der har Fortjenesten af at have opdyrket, beplantet og bebygget Søens Bredder, omkring 1765 fandt Vejen herud paa en af sine botaniske Udflugter i Hovedstadens Omegn, antagelig i Selskab med Naturforskeren O. F. Müller, paa hin Tid Huslærer for Grev Schulin, og som i et særligt Skrift har beskrevet Frederiksdals Flora.

Holm, der var barnefødt i Horsens og havde uddannet sig under Faderen til Kirurg, studerede i København og Leyden og blev 1762 Medikus og Professor i Sorø, hvor han ogsaa var Huslæge hos Grev Danneskjold Samsøe, hvem han fulgte til Aarhus, og som var ham i Faders Sted. 1767, da han udnævntes til Direktør i Generalpostamtet, erhvervede han af Greve Schulin paa Frederiksdals Hovedgaards Grund ovenfor Nybro ved Stranden et Stykke Jord til Bygge- og Haveplads. Paa denne og flere tilkøbte Jorder opførte han i Aarene 1773—75 en Lystgaard med kun 6 Værelser, 2 Kakkelovne og en Stald til et Par Heste. Han kaldte Gaarden Sophienholm efter sin Hustru Sophie Magdalene de Schrødersee (en Datter af Kabinetssekretær, Konferensraad Johan Christian Schrøder de Schrødersee), hvem han 1772 havde ægtet.

1776—77 erhvervede han de to førnævnte Holme Knoldene E 229, 243; F. 665. Sjæll. Journ. X, Nr. 691. Sager, Skovvæsenet ang. for Kbhvn. 1773—82. Rentek. Resol. 1777 Nr. 55; 1783, Nr. 59. Papirer vedr. Sophienholm i Hr. Redaktør Allers Eje. I Holmskjolds Skifte et Brev, dat. Sophienholm 1778. og fik en paa Gladsakse Mark halvvejs mellem Buddinge og Bagsværd beliggende Gaard Lynggaarden (Stengaarden, Schäfergaard). Endvidere tilkøbte han sig »Udsigten« (vistnok de smaa Huse ved Indkørslen til det senere Aldershvile), halvanden Fjerdingvej fra Bagsværd, og ansøgte om her at maatte beværte Rejsende, »som fra Byen om Sommeren forlyster sig i den skovfulde Bagsværd Enghave«. 1782—83 erhvervede han Bagsværd Overdrev og Enghave. Moserne forvandledes til Enge, udyrket Jord til Sædeland, Skovene forbedredes ved Plantning af Frugttræer og anden Skov; hele Ejendommen indhegnedes med Stengærder og forsynedes med Afløbsgrøfter. Gaardmændene i Bagsværd By blev ved disse Forbedringer virksomme og velhavende Bønder. Før 1782 anlagde han den nu udparcellerede Engelsborggaard og opførte den for faa Aar siden nedbrændte herskabelige Lystgaard Aldershvile, hvis Bygmester sikkert var den indvandrede franske Arkitekt Guione. Tegning af Aldershvile af S. Mygind 1813, tilh. Hr. Hofjægermester O. Vind, gengivet S. 474.

Holmskjold blev, efter at være afskediget af Struensee 1771, umiddelbart efter dennes Fald atter udnævnt til 1. Postdirektør samt Kabinetssekretær hos Enkedronning Juliane Marie, fik 1781 det hvide Baand, blev 1784 Geheimeraad og 1792 Hofchef hos Enkedronningen. Han var meget virksom for Anlæggelsen af den kgl. Porcellænsfabrik og var indtil sin Død Direktør for den. Ved Siden af sin Embedsvirksomhed var han ivrigt beskæftiget med botaniske Studier; han medvirkede ved Anlæggelsen af botanisk Have ved Charlottenborg og udgav som en af Tidens mest fremragende Svampekendere et illustreret Pragtværk om Danmarks Svampearter. Han afgik ved Døden paa Aldershvile 1793.Efterl. Reventlowske Pap. V, 263. Personalhist. Tidsskr. 4. R. IV, 198. F. Olsen, Postvæsenet i Dnmk. 193, 228 ff. Skifteakter i Landsark. f. Sælland.

Ved Behandlingen af hans Bo viste der sig en ret betydelig Kassemangel saavel i Enkedronningens som i Postkassens og Porcellænsfabrikkens Kasser, for hvilke Summer der ikke kunde skaffes Dækning i Boet. Geheimeraadinde Holmskjold hævdede, at hendes Mand havde forødt hendes betydelige Arv, men alt tyder paa, at hun har været ham behjælpelig dermed. Man vidste at fortælle, at der ved Nattetide straks efter Holmskjolds Død var bleven bortført mange Kostbarheder fra Aldershvile til et Landsted i Frederiksdal, tilhørende Major v. Steuben, med hvem hun i hvert Fald senere rømte til Sverig. Af Boet solgtes Aldershvile, Savværksgaarden, »Søhuset« og »Udsigten« samt »Højgaarden« og den saakaldte Fruens Skov (indtil Kongens indhegnede Skov og Kollekolle Overdrev) for i alt 30.000 Rdlr. til Hr. Adolph Ludvig Friedrichson, under hvilket Navn den i Mordet paa Gustav III delagtige Greve Adolph Ludvig Ribbing skjulte sig. Sammen med Horn, Liljehorn og Ehrensvärd var han bleven dømt til evig Landsforvisning, og i Aug. 1792 under Bevogtning ført til Danmark. Her levede han først under Navnet Bing, gik Aaret efter med sin Stiffader Baron Maclean og sin Moder til Schweiz, hvor han færdedes i Coppets Saloner hos Fru de Staël, der gav ham Navnet »le beau régicide«. Fra Aldershvile skrev han i Jan. 1795 til en Ven, fuld at Begejstring over sin nye, skønne Ejendom og Danmark, hvor Colbjørnsen havde »kvalt den aristokratiske Hydra«.Svensk hist. Tidsskr. XII, 51 ff. Han forelskede sig i sin smukke og kloge Naboerske, den unge Enkegrevinde Sophie Schulin paa Frederiksdal, der dog afslog hans Frieri paa Grund af hans Fortid, hvilket blev den nærmeste Anledning til, at han 1796 forlod Landet og begav sig til Paris.

Aldershvile solgtes 1798 for 30.500 Rdlr. af Baron G. Maclean til Oberst, senere Generalguvernør i Vestindien P. L. Oxholm.

I sin Dagbog i Breve fra 1802 skriver Aug. Hennings om Aldershvile: »Til Oberst Oxholms Landsted hører et fuldstændigt Landbrug, der ligner en engelsk eller Naturhave efter mit Ideal. Her er ikke Landeveje eller Rejseruter til Fornøjelse som i de kunstige Havegange, man kalder Natur, her er hvert Punkt en glad Berøring af den indre Følelse, hver Beskuelse en Omfavnelse af Naturen. Dette Sted var fordum en Skovsump. Holmskjold lod den grave ud og en Kanal flyde ud i en Sø, der skiller Oxholms Landsted fra Frederiksdal, og opføre en rummelig Bygning; herved bortødslede han sin Hustrus Formue paa 150.000 Rdlr., forgreb sig paa Postkassen og døde forgældet, men her staar han som en Mand med Smag, og hvo som tænker paa den Sump, der før var her, glæder sig over det skønne Mindesmærke, han har rejst sig selv paa dette Sted.«

Faa Aar før sin Død — 1790 — havde Holmskjold solgt Sophienholm til Constantin Brun for 6.000 Rdlr. I de første Aar af hans Ejertid bevarede det sit beskedne Præg, indtil Hovedbygningen ved Aarhundredets Begyndelse blev fuldstændig ombygget i italiensk Villastil af den franske Arkitekt Joseph Ramée, der bl. a. har bygget Børsen i Hamborg. Se S. 515. Frederikke Brun kalder ham en nyfrankisk Gartner og Byggerevolutionær, der uden Hensyn til Klima og Lokalitet elegantiserede alt. Brun lod tilbygge to Etager paa Hovedbygningen med Bliktag, han opførte to grundmurede Sidefløje og indrettede Kælderrum til Badeværelse. Endvidere byggede han en Stald til en halv Snes Luksusheste og en Arbejdsstald med Bolig til Kusk og Staldkarle, et Gartnerhus og en Portnerbolig af Sten. En Lindeallé plantedes fra Huset ned til Haven til en Høj, paa hvilken han lod opsætte en rummelig Pavillon, kendt under Navnet »det norske Hus«, med Bjælkeloft og et smalrudet Vindue, alt sammen tømret af Fyrrebrædder, færdigt lige til Taget og ført til Skibs hertil fra Norge. Pavillonen stod i Forbindelse med et lille Køkken med en særlig Indgang. Weymouthfyrrer og Birke indesluttede det lille Anlæg. Haven blev beplantet med sjældne Træer og forsynede med Drivhuse til Ferskenkultur og Espalier til Vin- og Aprikosdyrkningen. Hele Ejendommen blev paa Landsiden indhegnet af et henved 2 Alen højt Stenhegn, i hvilket der var anbragt Bjelker i en Højde af 3—4 Alen.

»Frederiksdal«, skriver Hennings (1802), »har ved sin Beliggenhed mellem tvende Søer altid været et af de skønneste Steder paa Sjælland og er blevet det i endnu højere Grad, da den ene Side, der forhen var en stejl, uvejsom Bred, er blevet opdyrket, beplantet og tilsaaet med Rajgræs. Dette er for største Delen Kunstgartneren Ramées og Pengemanden Bruns Værk. Brun har at Grevinde Schulin købt omtrent to Tønder Land, bevokset med Træer, for 4000 Rdlr., og ladet Holmskjolds lille Hus forandre til en italiensk Villa. Han har standset sit Byggeforetagende paa Halvvejen. Brun kan kun fremvise Divaner, Malerier, Spejle, Hestestalde, Schweizer- og Haveboliger, en Eremithytte, en gotisk Portnerbolig, en kinesisk Pavillon, men ikke en eneste Ko, der kan give frisk Mælk, ikke en Mark, der bærer Korn. Han har givet 60.000 Rdlr. ud for kun at fremtrylle et smukt Billede og Kjedsomhed, saasnart man har set sig mæt paa Billedet.«

Foruden Holmskjold har, om end i langt beskednere Grad, en virksom og dygtig Kvinde, Anna Erika Gleerup, Enke efter den 1770 i Aalborg afdøde Landfysikus Bertel Wichmann, gjort sig fortjent af Bagsværds Bebyggelse, idet hun i Tiden 1771—80 nær ved Sophienholm anlagde Gaarden »Kongsvillie« og gennemførte Udskiftningen at Bagsværd Bymark og Ophævelsen af Fællesskabet. Kgl. Res. Rentekammeret 1766, 6. Maj; Skøde paa Kongsvillie 21. Juli s. A., Res. 1771, 11. Juni. 1789 fik Stud. jur. Chr. Frederik Garmann Skøde paa Gaarden, 1791 skødedes den til Lieutenant Christian Sørensen v. Muderspach. I Gladsakse Sogn havde Vinhandler Frederik Barfred et lille Landsted, som han 1762 solgte til Jakob Soetmann, forhen Direktør i Bengalen i asiatisk Kompagnis Tjeneste; han kaldte Stedet Axelinedal. 1795 skødedes det af hans Bo til Kaptajn Fred. Christian Bentzen D 455; H. 49."

I følge Georg Brandes "LUDVIG HOLBERG, ET FESTSKRIFT (1884) (Udvidet digital udgave, 1' udgave – 27.06.2007 BA Forlag) blev Holmskjold begravet på Assistents Kirkegård.

Kulturcentret Assistents Kirkegård har oplyst, at Holmskjold fortsat ligger begravet i afdeling A (den museale afdeling). Gravstedet er dog ikke mere synligt.

Assistents Kirkegård var i starten en fattigmandskirkegård men i 1785 ønskede en af samfundets spidser da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin at blive begravet på kirkegården efter oplysningstidens tanker. Herefter fulgte en række borgere hans eksempel og kirkegården forvandledes til et sted for velhavere. Holmskjold sad i øvrigt i Videnskabernes Selskab med Johan Samuel Augustin.


Assistents Kirkegårds afdeling A, hvor Johan Theodor Holmskjold fortsat ligger begravet men på ukendt sted. Copyright 2011: Kurt Loftkjær

Johan Theodor Holmskjold

 
Johan Theodor Holmskjold med familie. Kilde: Gladsaxebilleder

Johan Theodor Holmskjolds våbenskjold

 

Johan Theodor Holmskjolds våbenskjold

Johan Theodor Holm blev adlet og fik navnet Holmskjold i 1781. Hans våbenskjold bestod af to guldstjerner, hvoraf den ene hvilede på en lille ø i en grøn sø. Vandet, hvorpå den største stjerne var placeret, var blåt. Geviret symboliserer formentlig skoven og Holmskjolds virksomhed som botaniker, mens vandet muligvis henviser til Bagsværd sø. Kronen med oleander- og myrtegrene minder nok om Holmskjolds lange tjeneste ved hoffet.