Fredskov


Vrangbøg i Store Hareskov. Copyright 2008: Kurt Loftkjær

Om fredskov

De danske skove har gennemgået en stor udvikling. Efter seneste istid, som ophørte for ca. 14.800 år siden,  blev størstedelen af landet efterhånden dækket af skov.

Området blev derefter i første omgang præget af det fra syd indvandredende jægerstenaldermennesker, som levede af skovens afkast i form af bær, rødder og vildt.

Begyndelsen til den store påvirkning af skovene komme med overgangen til bondestenalderen, hvor menneskene begyndte at ændre skovene til landskaber, hvor der kunne dyrkes afgrøder på marker. Træer fældedes i takt med at der blev flere at brødføde, men også som følge af at jorden blev udpint pga. monokultur. Som tiden gik blev landet stadig mere organiseret. Denne organisering kulminerede i Vikingetiden og det derefter følgende kongedømme, som har præget Danmark siden.

Valdemar den Stores tid (1131-1182) ejede de frie bønder skoven. På det tidspunkt udnyttedes skoven til kreaturgræsning, bygningstømmer og opvarmning.

På Christian IV's tid (1588-1648) var bønderne blevet fæstebønder og dermed underlagt herremændene (adlen) eller evt. kongen. På det tidspunkt var brugen af skove blevet ændret således, at adlen og kongen nu ejede alle ege- og bøgetræer. Alle øvrige træer kunne anvendes af fæstebønderne, som gavntræ, brænde og hegn. Bønderne måtte også høste hø og lade deres dyr afgræsse skovområderne.

Afgræsningen og høslettet havde dog ulempe, at alle spirende ege- og bøgetræer ikke fik mulighed for at slå rod. Efterhånden blev skovarealerne reduceret ganske faretruende i slutningen af 1700-tallet var der kun 4 % skov tilbage. Lokalt i Harreskovene og andre skove omkring København gjorde Svenskekrigene et væsentlig indhug i skovene, da de belejrende svenskere fældede store dele af skovene, læs evt. om Svenske Vold, hvor de svenske besættelsesstyrker bl.a. holdt til. Fældninger skete af to grunde. For det første havde svenskerne brug for træ til forskellige formål under belejringen af Købenehavn og for det andet var det almindelig krigskotyme at ødelægge fjendens skov, da den repræsenterede stor rigdom. Herved kunne man skade sin modstander økonomisk langt ud i fremtiden. 

Der er tre skovområder i og op til Gladsaxe, som forsvandt på den tid. Sokkelund Skov som gav navn til det herred Gladsaxe ligger i og Toberup Skov mod vest. Mod øst gik det ud over Emmendrup Skov.

Kongens magt var på daværende tidspunkt bl.a. stærkt afhængig af den danske flåde, som bekendt på daværende tidspunkt var bygget i træ. Derfor var det vigtigt for kongen at have adgang til ordentligt skibstømmer. Bl.a. på den baggrund besluttede kongen, at skovene måtte sikres.  Det havde dog ikke en uvæsentlig betydning, at han også ønskede bedre jagtmuligheder gennem udbygning af skovene, men på længere sigt blev jagten også af mindre omfang aht. skovens genetablering.

Han startede med at sikre sine egne skove. I 1763 hentede Frederik V, på initiativ af overjægermester Carl Christian von Gram, overjægermester Johan Georg von Langen til Danmark for at genoprette de kongelige skove i Nordsjælland.

Skovene var ved at forsvinde, fordi der ikke, som i dag, blev plantet tilstrækkeligt med nye træer, når gamle blev fældet. Dette betød at skovene næsten udelukkende blev fornyet ved selvsåning. I perioden 1763-1778 blev den såkaldte Gram-Langenske forstordning, så udført.

Et af tiltagene var forbud mod afgræsning. Det blev indledningen til store anlægsarbejder i årene 1781-86 mhp. indhegning af skovene med jord- og stendiger for derigennem at forhindre bøndernes dyrehold at afgræsse skovbunden. Man havde bl.a. fundet ud af, at de selvsåede træer havde den højeste kvalitet.

Von Langen inddelte skoven i firkantede afdelinger, der blev hegnet for at holde vildtet ude.

Samtidig igangsatte von Langen en række initiativer mhp. på systematisk genplantning af skovene med nye arter. I afdelingerne blev plantet en blanding af mange forskellige træarter, idet von Langen bl.a. indførte nåletræarterne rødgran, ædelgran, lærk og skovfyr til dansk skovbrug. I Nørreskoven står endnu 2 meget høje ædelgraner og flere imponerende lærk tilbage. Von Langen indførte også træarten ær (ahorn), som sår sig så villigt overalt, at den har fået tilnavnet "von Langens fodspor".

I 1805 gennemførtes den såkaldte Fredskovordning, som bl.a. pålagde private skovejere at "indfrede" deres skove ved at bygge hegn om skovene. Hvor der var sten nok i området, blev der etableret stenhegn (-gærde). Øvrige steder blev der etableret jordvolde ofte suppleret med grøfter, som leverede jorden til volden. Ofte blev disse jorddiger beplante med en hegnsbeplantning, som kunne være hassel. Berberis har også været brugt, men brugen ophørte, da planten tilsyneladende var smittebære for sortrust i kornet.

I løbet af få år var al græsning ophørt i de danske skove. 

Først nogle år efter at både von Langen og Grams død blev Fredskovordningen gennemført i 1805.

Det var disse to mænds arbejde for at redde de danske skove, som førte til at skovene gik fra at være næsten udelukkende løvfældende til at rumme store andele af nåletræer.

Denne ændring har ikke nødvendigvis været en gevinst for biodiversiteten i de danske skove. Den tilsyneladende ændring af det danske klima har i de senere været til ugunst for nåletråæernes evne til at overleve på vores breddegrader. I almindelighed er man derfor på vej tilbage til løvfældende skove og måske dermed en større biodiversitet. Især våde skovområder er en gevinst for et større om mere mangfoldig af flora og fauna.

Se evt. Gladsaxe Kommunes kort bl.a. visende fredskov.

Se evt. Økonomiudvalgets 1997 dagsordennr. 98 "Fredskovspligt"
 

 

Tegning med definition af beskyttelseslinier og -zoner

Der er i loven fastsat bestemte bygge- og beskyttelseslinjer ved strande, søer og vandløb, skove, fortidsminder og kirker. Læs mere her


Tegning fra DN-Håndbogen 2005-2006

Klik her for kort i stor størrelse:
Beskyttelseslinier og -zoner

Naturbeskyttelselovens §17 om skovbeskyttelseszone

Skovloven og "Fredskov"

Læs evt. andre dele af Skovloven og vejledning til loven.

Skovloven gælder for fredskov, dvs. at skoven skal dyrkes i henhold til skovlovens betingelser, hvad enten den er offentligt eller privat ejet. Ca. 85 procent af Danmarks skovareal (486.000 ha) er fredskov. Resten kan bruges frit. 

Læs om Skovlovens § 6 - ophævelse af fredskovpligt

Tabel med historiske perioder


Klik her for kort i stor størrelse:
Tabel over historiske perioder