Paludanflak vindmøller

DN ønsker vindmøller

-  men ikke i naturen.

Der skal ny vind i klimaindsatsen, og Danmark skal have et mindre og grønnere energiforbrug.

Danmark har gode vindforhold og vindmøller er en gennemprøvet teknik til produktion af vedvarende energi. Vindkraft kan mindske udledningen af drivhusgasser ved at erstatte energi fra olie, kul og naturgas.

DN mener, at Danmark i 2040 skal have en energiforsyning baseret på 100 pct. vedvarende energi, hvor vindmøller kommer til at udgøre en væsentlig del.

Placering af vindmøller

DN ønsker at forsvare værdifuld natur og de få landskaber, der endnu er uforstyrrede af tekniske anlæg og foreningen har derfor valgt at engagere sig i debatten om, hvor møllerne skal stå. 

Vindmøllerne skal ikke stå i naturen, som udgør 20 pct. af Danmarks areal.
► DNs politik for placering af vindmøller

DN peger på egnede placeringer til nye vindmøller. Den største udbygning skal ske på havet (efter grundige miljøundersøgelser), men også på land, hvor der allerede er påvirkning fra tekniske anlæg, f.eks. på industrihavne og langs motorveje.

Der er også plads på landbrugsjord, som udgør 62 pct. af Danmark. Markerne kan stadig dyrkes og mange landmænd vil gerne have vindmøller.

Det er fornuftig samtidig at undersøge, om overflødige bygninger i det åbne land kan saneres og give plads til vindmøller.
► DNs bud på fremtidens energiforsyning

DN foreslår ligeledes at konsekvenserne og og alternativerne til højere møller på land, belyses nærmere i et vindmølleudvalg. Læs mere her.

Kystnære havvindmøller

Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker, at 100 pct. af Danmarks energiforsyning består af vedvarende energi i 2050. Klimaforandringerne har allerede i dag konsekvenser for den natur, vi kender og for at bremse udviklingen er der brug for handling nu. Derfor støtter DN, at en mindre del af den helt nødvendige grønne omstilling sikres ved opstilling af de forholdsmæssigt billigere kystnære møller.

Det er vigtigt for DN, at udbygningen sker, som et supplement til de store parker længere ude til havs. Nye økonomiske tal fra juli 2015 tyder på, at produktionsomkostningerne for havvindmølleparker er nedadgående. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvor mange kystnære havvindmøller der reelt er behov for. Der er ingen tvivl om, at de kystnære havvindmøller berører flere mennesker og i langt højere grad skæmmer landskaberne end egentlige havvindmøller.

Danmarks Naturfredningsforening har længe påpeget, at udbygning af vindmøller på havet skal baseres på en grundig, national planlægning. Herved opnår man en bedre udnyttelse af de egnede steder samt undgår konflikter med øvrige samfundsinteresser som biodiversitet, rekreation, landskabshensyn, sejlruter, kabler, fiskeri, råstofgravning mm. En styret planlægning gør det også muligt at prioritere og samordne projekterne, så egnede lokaliteter udnyttes bedst muligt. Det bør ikke være et mål, at alle aktører engagerer sig i små projekter i eget nærområde.

DN støtter ikke alle projekter
Det er vigtigt for DN, at opsætningen af de kystnære havvindmøller sker under særlig hensyntagen til natur, miljø og kystlandskaber. De danske kyster er generelt vores ”vildeste natur og landskab”, og de lavvandede områder er helt afgørende for både fisk og fugleliv.

DNs holdning er, at en samlet gennemgang, vurdering og prioritering af placeringsmulighederne for kystnære havvindmøller, reducerer risikoen for ukoordinerede og utilsigtede negative konsekvenser for kystlandskabernes natur- og landskabsværdier. Derfor støttede DN, at staten i 2012 gennem førte en helhedsorienteret planlægning og udpegede seks områder som egnede til kystnære møller.


Grafik: www.ENS.dk 

DN mener, at udbygningen med kystnære havvindmøller skal begrænses til få store parker, for at undgå mange ”små” påvirkninger af kystlandskaberne. Hvert af de statsligt udpegede områder kan ”rumme” 200 MW (på nær Bornholm som kun kan rumme 50 MW). Da Energiforliget fra 2012 ligger op til en total udbygning på 350 MW, betyder dette i praksis, at der kun vil være brug for 1 ¾ af de i alt 6 udpegede arealer, hvis hvert område udnyttes optimalt (dvs. at der opsættes mellem 40 og 80 møller afhængig af størrelse og model). DN mener følgelig, at det er de 2 områder, som VVM -undersøgelserne peger på er de mindst sårbare, som skal udvikles.

Læs DN's høringssvar om kystnære havvindmøller fra 2012 her.

DN støtter ikke åben dør
I modsætning til den statslige helhedsorienterede planlægning, betyder åben dør ordningen, at alle interesserede uopfordret kan søge Energistyrelsen om tilladelse til opførsel af havvindmøller på søterritoriet, uden for de statsligt udpegede områder. Åben dør betyder også, at kommuner og borgere ikke inddrages og høres på samme måde som når staten planlægger.

DN er modstander af åben-dør for kystnære havvindmøller, da vi mener der er behov for en overordnet og ikke ”fra gang til gang” – planlægning. Planlægningen af vindmøller skal ikke ske igennem en bagdør i lovgivningen, men bør ske igennem demokratiets hoveddør; igennem lokal forankring og inddragelse på alle niveauer – og, selvfølgelig, med mindst mulige negative konsekvenser for natur, miljø og kystlandskaber.

Støj fra vindmøller

DN mener, at de nuværende regler om støj fra vindmøller og kommende regler for lavfrekvent støj er og vil være tilstrækkelige til at undgå væsentlige støjgener. De gældende støjgrænser for vindmøller på maksimalt 44 dB er strammere end de vejledende grænser for støj fra veje (58/48 dB om dagen/natten), mens de vejledende støjgrænser for industri ved boligområder for åben og lav bebyggelse om natten er tilsvarende eller strammere end for vindmøller (45/35 dB om dagen/natten). Vindmøllerne bør løbende udvikles til at blive mere støjsvage.
Se bekendtgørelsen om støj fra vindmøller her

Et konkret problem er dog kommunernes vurderingen af hvilke arealer, der skal omfattes af de endnu skrappere støjkrav, som f.eks. gælder for visse rekreative områder. Her arbejder DN for klarere regler og mulighed for at klage.
 ► Læs mere om arealer med støjfølsom anvendelse her

DN fokuserer på at opnå en større produktion af vindkraft til gavn for klimaet og naturen og samtidig holde vindmøllerne ude af naturområder og beskyttede landskaber. Støj ved kommende naboer til vindmøller er som udgangspunkt ikke et prioriteret område for DN.

DN er som udgangspunkt tilhænger af vindmøller, som placeres i overensstemmelse med DN's politik. DN anbefaler bl.a. placering af vindmøller i områder som i forvejen er belastet af støj, f.eks. industrihavne og langs motorveje og jernbaner.
 ► Læs mere på dn.dk/energi

Om husstandsmøller

En husstandsmølle er en mindre, enkeltstående vindmølle med en maksimal højde på 25 meter og en maksimal effekt på 25 kW. DN har taget stilling til husstandsvindmøller i foreningens vindmøllepolitik (se boksen på denne side). Husstandsmøller kan betragtes som et supplement til de større vindmøller. De bidrager til at gøre koblingen mellem energiproduktion og –forbrug synlig og konkret.

Når husstandsvindmøller opføres i direkte tilknytning til eksisterende byggeri har de en begrænset påvirkning på landskabet. DN mener, at det især er vigtigt, at husstandsvindmøller kun opføres i tilknytning til eksisterende byggeri, hvis området er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. Husstandsvindmøllen skal i øvrigt ikke være i strid med retningslinjerne i kommuneplanen for området.

Husstandsvindmøller skal, som andre vindmøller, efter foreningens mening ikke opstilles i beskyttet natur, jvf. DN’s politik for placering af vindmøller (se boksen på denne side).

Hvis der er uheldige landskabspåvirkninger af en bestemt idé til en husstandsvindmølle, kan man i stedet overveje at installere solceller i stedet. Solceller er efterhånden kommet ned i et rimeligt prisleje.

Byggeriet af en husstandsmølle skal anmeldes hos kommunen. Kommunen ser efter, om byggelovens bestemmelser i forhold til veje og naboskel er overholdt. Er der krav om landzonetilladelse, er det også kommunen, der giver denne tilladelse og som sikrer at støjbestemmelserne bliver overholdt.

Udover husstandsmøller findes der også ”mikromøller” og ”minimøller”. Vindmøller på op til 1 m2 i rotorareal betegnes ofte ”mikromøller”, og vindmøller med rotorareal mellem ca. 1 og 5 m2 betegnes ofte ”minimøller”. Disse møller installeres oftest på bygninger, og de fungerer bedst med frie vindforhold.

DN's vindmøllepolitik

DN's VindmøllepolitikLangsigtet planlægning og oprydning i det åbne land er vejen til gode placeringer af vindmøller udenfor naturområderne.

DN ser ser gerne en kraftig udbygning af vindkraft på havet og på land som en del af løsningen på klimaudfordringen

DN's vindmøllepolitik

Her bør de ikke stå

DN mener at følgende områder skal friholdes for vindmøller:

  • fredede områder
  • skove
  • Natura 2000-områder
  • beskyttede naturtyper (eng, hede, mose, overdrev mv. i NBL § 3)
  • strandbeskyttelseslinien (300 m)
  • udpegede, værdifulde landskaber i kommuneplanen

Kontakt

Lasse Jesper Pedersen
Klima- og Energipolitik
Miljøpolitik
 
31 19 32 34
lasse@dn.dk

Kontakt

Nina Larsen Saarnak
Leder af lokale sager

31 19 32 38
nis@dn.dk 

DN mener

- at vindkraft skal drive omstillingen til vedvarende energi 

- at vindkraft skal udgøre 50% af det samlede energiforbrug i 2020

- at vindmøller skal stå udenfor Danmarks naturområder 

Støt DN og gør en forskel

Støt bæredygtighed

Du kan gøre en forskel for under
1 krone om dagen. 

Som medlem af Danmarks Naturfredningsforening støtter du vores arbejde for en bæredygtig udvikling.

Bliv medlem

Den gode proces

Den gode proces








DN har i samarbejde med Vindmølleindustrien, Danmarks Vindmølle-forening og KL lavet en folder med fælles anbefalinger til den gode proces for vindmølleplanlægning.

Læs folderen her
Download folderen her