Bygge - og beskyttelseslinjer

Bygge- og beskyttelseslinjer har afgørende betydning for landskabsbeskyttelsen i Danmark. Der er fem forskellige linjer, som administreres efter fem forskellige forskrifter. Der gives en del dispensationer fra linjerne, og der sker tit overtrædelser.

  • Hvad siger loven?
  • Hvad skal myndighederne – hvad kan borgerne?
  • Hvad mener DN?
  • Hvad kan afdelingen gøre?

Der er i loven fastsat bestemte bygge- og beskyttelseslinjer ved strande, søer og vandløb, skove, fortidsminder og kirker. Man bruger betegnelsen ” bygge- og beskyttelseslinjer”, fordi linjerne dels fastsætter grænser for, hvor man må bygge, og dels markere grænser for andre indgreb, som kan være til skade for landskabet, f.eks. placering af campingvogne, opsætning af master og vindmøller, etablering af hegn, skove osv.

Linjerne er et vigtigt instrument til at beskytte landskaber, natur- og kulturværdier mod generende byggeri m.v. Regulering af byggeri i det åbne land ud fra bygge- og beskyttelseslinjer blev indført i naturfredningsloven i 1937, og reguleringen er siden blevet revideret og udvidet. I naturbeskyttelsesloven fra 2004 gælder stort set de samme regler som i loven fra 1992 bortset fra, at strandbeskyttelseslinjen generelt er udvidet fra 100 til 300 meter.

Der er 5 forskellige bygge- og beskyttelseslinjer: Strandbeskyttelseslinjen, sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindelinjen og kirkebeskyttelseslinjen.

Byggelinjerne har vist sig at være et stærkt instrument i landskabsbeskyttelsen. Alligevel er der tit problemer med ulovligt byggeri, anlæg, beplantning og lignende indenfor linierne.
 

Hvad siger loven?

Bestemmelserne om byggelinjer er fastsat i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 om generelle beskyttelsesbestemmelser, § 15-19.

Strandbeskyttelseslinjen

Strandbeskyttelseslinjen er omfattet af bestemmelserne i § 15 om beskyttelse af kystområder. Loven omtaler ikke linjens sædvanlige placering 300 meter inden for strandbredden, men henviser til den strandbeskyttelseslinje, som er fastlagt og registreret i matrikler og tingbøger. Linjens placering blev flyttet fra 100 til 300 meter fra strandbredden ved en gennemgang af hele landet i perioden 1994-2003. Linjen ligger mange steder tættere på kysten pga. eksisterende byggeri eller andre forhold, som betyder, at en placering 300 fra strandbredden ikke har været mulig eller hensigtsmæssig. Linjens placering fremgår af kortene på arealinfo, www.miljoeportal.dk

Inden for strandbeskyttelseslinjen må der ikke ske ændringer af tilstanden, der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne eller lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Strandbeskyttelseslinjen er ikke til hinder for: Landbrugsdrift bortset fra tilplantning (f.eks. med juletræer), genplantning af skov, beplantning i eksisterende haver, sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, brug af bestående forsvarsanlæg til forsvarsformål, brug af havneanlæg og arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, mindre vedligeholdelsesarbejde på bygninger, når bygningshøjden derved ikke forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang. Erhvervsbyggeri, der er nødvendigt for landbrugs- og skovejendomme samt for fiskerierhvervet kan etableres indenfor strandbeskyttelseslinjen, hvis bygninger opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger – dog kun efter, at kommunen har givet tilladelse til bygningernes beliggenhed og udformning.

Sø- og åbeskyttelseslinjen

Sø- og åbeskyttelseslinjen er omfattet af bestemmelserne i § 16 om søer og åer. Linjen ligger 150 meter fra alle søer med en vandflade på over 3 ha og 150 meter fra bredderne af de vandløb, der i 1983 havde en bundbredde på mindst 2 meter. Bestemmelsen gælder både for naturlige og regulerede vandløb. Linjens placering fremgår af kort, der er offentligt tilgængelige på miljøportalen www.miljoeportalen.dk, ligesom den kan være reduceret i eksempelvis byzone.

Inden for sø- og åbeskyttelseslinjen må der ikke bygges, placeres campingvogne og lignende, foretages beplantning eller ændringer af terræn.

Bestemmelserne gælder ikke for indgreb, der foretages med udgangspunkt i vandløbsloven, og er ikke til hinder for landbrugsdrift (bortset fra tilplantning, f.eks. med juletræer), genplantning af skov, beplantning i eksisterende haver, brug af bestående forsvarsanlæg til forsvarsformål, brug af havneanlæg og arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Erhvervsbyggeri, der er nødvendigt for jordbrugs- og fiskerierhvervene kan etableres indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen, ligesom kommunerne kan få reduceret eller helt ophævet linjen ved at ansøge miljøcentrene om dette.

Skovbyggelinjen

Skovbyggelinjen er omfattet af bestemmelserne i § 17 om skove. Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Linjens placering fremgår af kort, der er offentligt tilgængelige på kommunernes hjemmesider.

Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende.

Skovbyggelinjen er ikke til hinder for brug af bestående forsvarsanlæg til forsvarsformål, brug af havneanlæg og arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

Skovbyggelinjen er dog ikke særlig stærk som argument imod nye tilbygninger til eksisterende boliger, nye stalde og maskinhuse, idet formålet er en lidt ulden varetagelse af skovbrynet og biologien knyttet til dette. Skovejeren kan dog udtale sig imod byggeriet, hvis det skønnes at kunne influere på skovdriften, sikkerheden eller lignende

Fortidsmindelinjen

Fortidsmindelinjen er omfattet af bestemmelserne i § 18 om fortidsminder. Linjen ligger 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven (se afsnit om diger og fortidsminder). Linjens placering fremgår af kort, der er offentligt tilgængelige på Miljøportalen www.miljoeportalen.dk
 

Fakta om fortidsminder

Fortidsmindelinjen administreres meget restriktivt og rummer ikke den sædvanlige undtagelse for jordbrugserhvervet, hvilket hænger sammen med at linjen både har til hensigt at sikre uhindret indsigt til og udsyn fra fortidsmindet og sikre de fortidslevn der typisk findes i en vis afstand fra eksempelvis bronze- og jernalderhøjene. Disse kulturminder findes typisk lige under sædvanlig pløjedybde, hvorfor dybdepløjning eller grubning af agerjord i forbindelse med eksempelvis læhegn- og skovplantning er udelukket.

Vejledning om tilsyn med fortidsminder, sten - og jorddiger
► Vejledning om beskyttede sten - og jorddiger
 


Typiske sager drejer sig om de ca. 20.000 rundhøje, jættestuer, eller skibssætninger vi endnu har tilbage. Tallet er formentlig reduceret med ca. 90% de sidste 200 år pga. overpløjning, hvilket Nationalmuseets berejsningsrapporter fra 1800- og 1900 tallet vidner om.
 ► det fremgår af www.dkconline.dk

Udover de 100m i beskyttelseszone så er de samme gravhøje omfattet af reglerne om 2m dyrkningsfrie bræmmer, der pr. 1. marts 2009 kom ind under krydsoverensstemmelserne ved tilsyn med danske landbrug. Denne indlemmelse har allerede haft stor, restriktiv betydning, idet straffen for eventuelt at pløje tættere på højenes fod end 2m kan være tilbageholdelse af 5-15% af hektarstøtten.

Tilsynet og ansvarsfordelingen er lidt omstændelig på dette område. Kulturarvsstyrelsen har tilsynet med alle fortidsminder, men har uddelegeret dette til 10 tilsynsførende museer, der indenfor en femårig periode skal nå alle fortidsminder rundt. Denne turnus står i grel kontrast til manglen på samme i eksempelvis § 3 natur, men begrundes blandt andet i hensynet til ikke at tabe sager på forhold på grund af passivitet. Tilsynene omfatter alene kulturhistorie og opmåling, og det er derfor op til kommunerne at føre tilsyn med gravhøjenes overdrevsflora og de samlede 100m rundt om højene.

Vejledning til krydsoverensstemmelse
Kulturarvsstyrelsens vejledninger om pleje af fredede fortidsminder

Inden for fortidsmindelinjen må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

Fortidsmindelinjen er ikke til hinder for landbrugsmæssig drift (bortset fra tilplantning, f.eks. med juletræer), gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter museumsloven, beplantning i eksisterende haver samt sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme.

Fortidsmindelinjen gælder ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, samt for følgende fortidsminder – uanset om de er beskyttet efter museumsloven: Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende; sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition; krigergrave; mindesmærker; sten- og jorddiger; agerspor; fangstgruber; sten- og grenkast.

Kirkebyggelinjen

Kirkebeskyttelseszonen er omfattet af bestemmelserne i § 19 om kirker. Linjen ligger 300 meter fra alle kirker. Inden for linjen må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
 

Hvad skal myndighederne – hvad kan borgerne?

Administrationen af strandbeskyttelseslinjen varetages af statens miljøcentre. Kommunerne varetager tilsynet med og tager sig af dispensationer omkring de øvrige beskyttelseslinjer. Linjerne bør administreres restriktivt, så dispensationer ikke gives, hvis de er i strid med lovens formål. Strandbeskyttelseslinjen administreres traditionelt særlig restriktivt, fortidsmindelinjen på linje med denne, mens sø- og åbeskyttelseslinjen tolkes mere bredt. Skovbyggelinjen og kirkebyggelinjen har de senere år vist sig at blive tolket og administreret ret lempeligt – også i Naturklagenævnet.

Dispensationer
Kommunerne og staten modtager årligt tusindvis af ansøgninger om dispensation fra beskyttelseslinjer. Myndighederne har pligt til at sende kopier af deres afgørelser til DN, som både centralt og decentralt i afdelingerne ser afgørelserne efter i sømmene. Efter kommunens eller statens afgørelse har både ansøger, andre offentlige myndigheder, DN og lokale foreninger med væsentlig interesse i sagen adgang til at klage til Naturklagenævnet over afgørelsen inden en 4 uger lang frist fra sagens offentliggørelse.

Ophævelser
Kommunerne kan indstille til staten, at beskyttelslinjer i visse tilfælde ophæves eller flyttes. Det sker som regel i forbindelse med lokalplaner, som kommunerne offentliggør. For at lette administration af linjerne kan der være fornuftige grunde til at ophæve en linje eller ændre et forløb, men ophævelser og ændringer kan også være med til at svække natur- og landskabsbeskyttelsen. Derfor er det vigtig, at afdelingen er opmærksom på sådanne ændringer. DN kan give sin mening til kende omkring lokalplaner, men har ikke formel klageadgang til sager om ophævelse eller ændring af beskyttelseslinjer, ligesom DN ikke automatisk bliver orienteret om myndighedernes indstillinger til staten eller om statens afgørelser. I praksis er det statens miljøcentre, der tager stilling til, om beskyttelseslinjer skal ophæves eller ændres. Der er derfor en god ide, at afdelingen har en tæt kontakt til det miljøcenter, kommunen hører ind under, så DN har mulighed for at give sin mening til kende i forbindelse med sager om ophævelse eller ændring af beskyttelseslinjer.

Hvad mener DN?

DN mener, at strandbeskyttelseslinjen uanset udvidelsen fra 100 til 300 meter fortsat skal administreres efter den hidtidige restriktive praksis på grund af de enestående landskabelige og geologiske værdier, der er knyttet til de danske kyster.

DN mener, at beskyttelseslinjerne generelt bør administreres mere restriktivt overfor etablering af driftsbygninger i tilknytning til jordbrugs- og fiskerierhvervene. Omvendt må DN acceptere, at gældende praksis efterlader indtrykket af en meget svag kirkebyggelinje og skovbyggelinje, og en sø- og åbeskyttelseslinje, der ofte søges omgået selv om det i klimatider som disse med stor sandsynlighed kan forudsiges at give anledning til problemer med vinterhøjvande – især i Midtjylland, hvor grundvandstanden spås at stige op til 2,5m på sigt.
Tilbage står derfor strand- og fortidsmindelinjerne som de absolut stærkeste beskyttelseslinjer, begge støttet af statslige myndigheder hhv. miljøcentrene og kulturarvsstyrelsen.
 

Hvad kan afdelingen gøre?

Afdelingen bør holde øje med overtrædelser af beskyttelseslinjer og kontakte de ansvarlige myndigheder, hvis man har mistanke om overtrædelser af lovens bestemmelser.

Desuden kan afdelingen klage til Naturklagenævnet over myndighedernes afgørelser, hvis man vurderer, at en afgørelse strider mod naturbeskyttelsesloven overordnede formål.

Endelig bør afdelingen holde øje med lokalplaner og være opmærksom på eventuelle ophævelser af beskyttelseslinjer i den sammenhæng.

Opdateret: 14. april 2010
Jan Pedersen, jap@dn.dk
, 31 19 32 39

 

Naturens Universitet

2013 byder på en række spændende kurser, som alle aktive gratis kan deltage på

> Se alle kurser i 2013

Læs DN Torsdag

DN Torsdag er det ugentlige nyhedsbrev til alle DN's aktive. Her kan du følge med i de væsentligste begivenheder for naturen, miljøet og for DN's organisation.

Læs DN Torsdag

CrazyEgg