Med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overladt ansvaret for natur og miljø. Det har langt fra været en succes. Danmarks natur, landskaber og miljø er kommet under voldsomt pres.
For at bistå kommunalpolitikere med at løse deres naturopgave og sætte borgerne i stand til at forlange konkrete initiativer af deres politikere, har vi samlet de største naturopgaver i hver enkelt kommune.
► Se de største opgaver i din kommune
Kommunalpolitikernes naturansvar er:
- Landskab: At forvalte planlovgivningen, så der fortsat er forskel på land og by, samt planlægge for ny natur på samme omhyggelige måde, som de planlægger for nye byområder.
- Landbrug: At forvalte husdyrgodkendelserne, så de ikke giver tilladelser til, at landmænd holder flere dyr, end naturen kan bære.
- Natur: At passe på de beskyttede og fredede naturområder.
- Friluftsliv og naturoplevelser: At sikre adgang til natur og grønne områder for alle kommunens indbyggere.
Det ændrede klima gør, at det er vigtigere end nogensinde før, at naturen er robust. For en stærk natur hjælper os med at stå i mod klimaforandringerne.
