Theodor Holmskjolds liv og botaniske arbejde med svampe


Peziza Dichroa fra Holmskjold med familie. Fra Beata Ruris Otia Fungis Danicis Impensa. 1790 af Johan Theodor Holmskjold. Foto: Farlow Library of Cryptogamic Botany

Historien kort

Harvard Universitets hjemmeside v./ Lisa DeCeare omtales den danske forsker Johan Theodor Holmskjold og hans bog og liv: 

57 nyligt navngivne svampe, 5 nye kombinationer og 52 helt nye artsbestemmelser er kun en del af den betydning Johan Theodor Holmskjold's Beata Ruris Otia Fungis Danicis Impensa har haft. Det latinske navn på bogen betyder på dansk: "Lykkelige stunder tilbragt på landet med studiet af de danske svampe". 

Bogen er forbløffende udført. Ulasteligt præcise og smukke illustrationer af hver af de 74 enheder i de to-binds værk fik den svenske botaniker Anton Jahan Retzius (1742-1821) til at karakterisere værket, som det "det mest strålende stykke arbejde, som var fremkommet på daværende tidspunkt". C.H. Persoon (1755-1837), skaber af systematisk mykologi og selv forfatter af tekster til nogle af de samme svampe, som indgår i Beata, fandt arbejde af stor værdi og illustrationerne, som de smukkeste han havde set (Lind 1913).

Bogen er et næsten lige så usandsynligt værk, som det er imponerende. Efter eksamen fra Københavns Universitet i 1760 med en medicinsk embeds-eksamen, turnerede og studerede Holmskjold i Europa sammen med botaniker Christen Friis Rottbøll (1727-1797). Theodor Holm blev i 1762 udnævnt til professor i naturhistorie på konservatoriet i Sorø, men forblev kun tre år i stillingen. I 1765, i en alder af 34 forlod han akademiet med en pension og brugte de næste to år med at slappe af på landet i nærheden af den danske havneby i Århus. Her hengav han sig til sin interesse for botanik ved at iagttage og skrive om de svampe, han fandt der. Han betalte kunstner Johan Neander for at foretage detaljerede én til én tegninger af de modeller, som Holmskjold havde indsamlet og beskrevet (Lind 1913). Det ser ud til, at denne korte periode med forskning, dannede grundlaget for værket Beate, idet han i 1767 blev udnævnt til én af de 7 generaldirektører i det danske postvæsen, og han tilbragte resten af sit liv med at tjene sin dronning og konge i flere egenskaber.

Holmskjolds første udnævnelse som postdirektør, var sandsynligvis en let tjans, da der var der 7 andre postdirektører, som arbejdede sammen med ham i jobs, som formentlig kun krævede tre personers indsats (Christensen 1980). Dette gav Holm god tid til at færdiggøre en tidlig version af værket Beate i 1770. Dette tidlige udkast fokuserede primært på Champignonfamilien, Køllesvampfamilien, og Discomycetes, men Holmskjold var utilfreds med bogen og valgte ikke at offentliggøre den, formentlig fordi han var optaget af andre omstændigheder i sit liv.

Holmskjold brugte sin indflydelse til at hjælpe med at få den danske regering indført i produktionsvirksomheder, som arbejdede med porcelæn. I slutningen af det 18. århundrede havde mange af de europæiske monarkier forpligtet sig til projekter med produktion af porcelæn. Monarkerne konkurrerede med hinanden for at producere den bedste som et middel til at styrke den nationale prestige. I Danmark begyndte arbejdet uafhængigt i begyndelsen af 1770's, da kemikeren Frantz Heinrich Müller begyndte at producere prøveemner for at lokke pengemidler til sin virksomhed. Han havde først begrænset succes i at skabe investorernes interesse, men i 1775 kort tid efter han henvendte sig til Holmskjold, autoriserede Dronningen kongelige bevillinger til Müllers danske Porcelænsfabrik (Hayden 1911). Holmskjold blev udnævnt til en af hans direktører mhp. at repræsentere den kongelige interesser. Selv om de ikke solgte meget porcelæn, så understregede den kongelige familie vigtigheden ved at give noget af det som gaver til deres gæster, som en demonstration af Danmarks tekniske overlegenhed og kulturel forfinelse. Det danske monarki blev så tilfredse, at det i 1779 tog den fulde kontrol over virksomheden og skabte hermed Det Kongelige Danske Porcelænsfabrik (Hayden 1911).

Beata Ruris otia fungis Danicis impensa, i det mindste første bind af værket, blev endelig offentliggjort i 1790. Dette var en begrænset oplag på kun 43 eksemplarer, som forfatteren distribuerede til venner og bekendte. Bogen var fyldt med Johan Adolf Neander's overdådige kunstværker og Holmskjolds fremragende og detaljerede beskrivelser og observationer, på både dansk og latin (Durand 1907).

Bogen består af 33 kobberplader af Basidiomycota, eller koralsvampe. Den første plade viser 36 små figurer af sporer og rødder af forskellige basidiomycetes, men mangler identifikation og beskrivelse. I nogle eksemplarer, herunder en på Harvard's Farlow Library of svampesygdommen Botany, er pladen ikke farvet. De resterende 32 kobberpladegraveringer, som er omhyggeligt håndfarvet af både Neander og Johann Christian Bayer, er der er illustrationer af Clavaria - og Ramaria arter. Hver plade viser en enkelt svamp i dens forskellige stadier af udvikling, charmerende fremhævet med nøjagtige gengivelser af forskellige andre svampe, mosser og laver. Navnet på illustrationens fokus er inkluderet i nærheden af bunden af hvert billede, også indrammet af afbildninger af andre botaniske enheder. Den beskrivende tekst, der ledsager disse billeder er på dansk og latin og indeholder mange vigtige observationer.

Bortset fra de 32 farvede plader og deres beskrivelser, er der stor variation blandt de eksemplarer af dette første bind af værket Beate. I slutningen af 1980'erne undersøgte Professor Donald H. Pfister og Bibliotekar Jean Boise fra Harvard University's Farlow Herbarium af svampesygdommen Botany flere bevarede eksemplarer på Farlow Reference Library; biblioteket i Royal Botanic Garden, Kew, British Library (Bloomsbury), og Det Botaniske Bibliotek på British Museum (Natural History).

Ingen eksemplarer af de undersøgte var nøjagtig de samme og de varierede i montage, i hvilke afsnit der blev medtaget, i titelblade, og og i hilsner til den danske konge. Et eksemplar på British Library (Bloomsbury) omfattede en ufarvet version af hver af de 33 plader ud over de sædvanlige farvede versioner. (Pfister et al. 1987).

Holmskjold døde i sit hjem Aldershvile i Bagsværd i Danmark blot tre år efter offentliggørelse af værket Beate. Da hans besiddelser blev udbudt på auktion, købte den danske konge alle materialer til værket Beate, herunder plader af både Neander og Bayer, og beskrivelser, der blev udeladt fra 1790-udgave. The Crown derefter subsidieret offentliggørelsen af en anden volumen og et genoptryk af den første. Mens dette arbejde blev samlet, var den første 1790 offentliggørelse få gunstige opmærksomhed. Det latinske del af teksten blev gengivet i tidsskriftet Usteri's Annalen der botanik i 1795, og C.H. Persoon også udgivet en version af det arbejde med hans kommentar til det i 1797.

I 1799 afsluttede Gyldendal Forlags redaktør Eric Viborg andet bind, og dobbeltbogværket blev herefter offentliggjort. Det andet bind indeholder 42 farvede plader, der dækker et bredere spektrum af svampeslægter end det første bind, men fordi det andet bind blev offentliggjort i efter forfatterens død, blev det ikke udformet efter samme standarder som den første. For eksempel har pladerne i det andet bind ikke indarbejdet artsnavne ved illustrationen, og pladerne er kun nummereret med de navne, der findes i bogens indeks. Ingen beskrivelser af arterne er givet.

Det er interessant, at værket Beata i 1913 stadig teknisk set var på tryk med næsten alle de oprindelige materialer opbevaret på Gyldendal (Durand 1907, Lind 1913). En sådan positiv henseende er helt relevant i lyset af banebrydende karakter af bogens indhold. Ikke blot har Holmskjold skabt vurderinger af nye navne til tidligere uidentificerede arter, men han var også den første til at indse, at Cordyceps militaris vokser på døde insekter begravet i jorden. Forud for værket Beata var det konventionelle viden, at døde insekter på anden måde forvandledes til svamp (Lind 1913). Bogværket Beata og lignende værker repræsenterer en holdningsændring i den menneskelige tanke, fra ren spekulation til testbare teorier baseret på en omhyggelig observation og reproducerbar beviser.

Se også DN Gladsaxes nyhed:
Johan Theodor Holmskjold anerkendes i USA for sin forskning i 1700-tallet

REFERENCER:
CHRISTENSEN, C., 1980 Theodor Holmskjold. I: S. Cedergreen Bech (red.): Dansk Biografisk Leksikon bind 6, Harald-Høedt, 3. udgave, København: Gyldendal.
DURAND, E., 1907 De mykologiske skrifter Theodore Holmskjold og deres forhold til Persoon's Comentario. Journal of mykologi Juli: 141-142.
Hayden, A., 1911 Royal Copenhagen porcelæn: dens historie og udvikling fra det attende århundrede til i dag. London: T. F. Unwin.
LIND, J. V. A., 1913 Danske svampe, som er repræsenteret i herbarium af E. Rostrup. København: Gyldendals Boghandel.
Pfister, D. og Boise, J., 1987 En bibliografisk og nomenklaturcheckliste i følge Theodor Holmskjolds publikationer om svampe. Nova hedwigia 45: 487-500.

Beata Ruris Otia Fungis Danacis Impensa


Beata Ruris Otia Fungis Danicis Impensa. 1790. Johan Theodor Holmskjold

Harvard University om Holmskjold

Nyhedsbrev fra Harvard University forår 2007 om Holmskjold 

Cryptogamic links

Illustrationer fra Beata Ruris Otia Fungis Danicis Impensa

Foto af illustrationer: Farlow Library of Cryptogamic Botany

Boletus Leucoporus


Clavaria Militaris


Clavaria Mitrata


helvella_lacunosa


Peziza Dichroa


Ramaria Corralloides Purpurea


Ramaria Farinosa

Københavns Universitet om Johan Theodor holmskjold


Beata Ruris Otia Fungis Danicis Impensa. 1790. Johan Theodor Holmskjold

Københavns Universitet om Holmskjold

På Københavns Universitets hjemmeside kan an nu se hele værket Beata Ruris Otia Fungis Danicis