I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi for en rig natur, et sundt miljø og en bæredygtig fremtid. Vi ønsker at have et stærkt brand, at være dagsordensættende og øve markant politisk indflydelse.

Som digital redaktør bliver du et væsentligt led i den indsats. Vi servicerer og kommunikerer med et væld af mennesker på digitale platforme. Nogle gange finder de os, andre gange finder vi hinanden.

Derfor er det lige så vigtigt, at vi har styr på vores SEO og design, så vi bliver fundet, som at vi skriver og udkommer på en måde, der bedst tjener de forskellige stofområder og målgrupper.

Om jobbet

  • Du får ansvaret for at tilrettelægge og producere og indhold til websites og sociale medier (tekst, foto, grafik og video).
  • Du får ansvaret for at driften og videreudviklingen af vores digitale univers med indtil videre 11 hoved- og kampagnesites, så der er sammenhæng i både budskaber og den visuelle identitet på tværs af kanalerne.
  • Du får ansvaret for vores ugentlige nyhedsbrev og koordinerer den daglige digitale kommunikation med kolleger.
alt
Katja Dahlberg
Afdelingschef Kommunikation, kampagner & formidling
  • Du samarbejder med kolleger i fx afdelinger, der har webredaktøransvar for enkelte sites, og skaber gode relationer med kolleger i hele huset.
  • Du visualiserer komplekst fagligt stof, fx ved at udvikle infografikker, bygge temasider og lave videoguides.
  • Du tænker strategisk og kan sætte en landingpage op med høj konvertering, og du optimerer løbende på hele sitet, med medlemshvervning for øje.
  • Vi arbejder på en ny Umbraco platform implementeret i 2016.
  • To vigtige projekter i 2018 er udvikling af et nyt indmeldelsesflow og at skabe bedre sammenhæng mellem digitale og analoge medier. Begge ting bliver du en vigtig del af.

Om dig

  • Du er en skarp kommunikationsrådgiver, der formår at producere gennemtænkt kommunikation fra koncept til implementering.
  • Du er en dygtig digital historiefortæller, der kan sætte dagsordenen på forskellige digitale platforme.
  • Du har mindst tre-fem års erfaring fra en lignende stilling og en kommunikationsfaglig baggrund.
  • Du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Du har indgående kendskab til CMS, emailmarketing, SEO og ved nok, om hvordan digitale løsninger virker teknisk til at du kan have hands on. Vi arbejder i Umbraco CMS og Mailchimp suppleret med en række andre digitale værktøjer.
  • Du tænker strategisk og langsigtet samtidig med, at du har øje for detaljerne i det daglige arbejde med at målrette budskaberne til de forskellige modtagere.
  • Du har en stærk visuel forståelse og mestrer billedbehandling og videoredigering. Kan du også – med vores brandguide i hånden – udføre enkle grafiske opgaver i InDesign, så kommer du flyvende fra start.
  • Du er analytisk og vant til at studere tal og statistik i eks. Google Analytics og kan omsætte erfaringerne til nye initiativer.
  • Du har kommerciel forståelse, og digital fundraising er dig ikke fremmed.
  • Du er en holdspiller, en god kollega og tager ansvar for at føre opgaven helt til dørs.

Om os

Du bliver en del af en kommunikationsafdeling med 15 engagerede og dygtige kollegaer plus praktikanter og studenter.

Vi arbejder for en rig natur, et sundt miljø og en bæredygtig fremtid gennem kommunikation, kampagner og naturformidling - udgiver et medlemsblad, driver et digitalt univers med mange forskellige websites, arbejder med sociale medier, presse, events og kampagner. Du får berøring med de fleste af vores kanaler.

Information og ansøgning

Arbejdspladsen er Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Du kan læse mere om os på www.dn.dk

Stillingen er på 37 timer/ugen med løn og vilkår i henhold til husaftalen.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Kommunikation, Kampagner & Formidling Katja Dahlberg på katja@dn.dk eller tlf. 3119 3244.

Ansøgning og CV sendes til job@dn.dk. Vi skal have din ansøgning senest den 16. november. kl. 12.00.

Danmarks Naturfredningsforening er landets største natur- og miljøorganisation med mere end 130.000 medlemmer. Vi har 1.300 frivillige aktive i 95 afdelinger over hele landet.