Danmarks Naturfredningsforening har en lokalafdeling i hver af landets kommuner. Her er 1500 frivillige engageret i at beskytte naturen.

Vores lokaleafdelinger taler naturens sag, når det kommer til planer for nye byggerier og veje i naturen, forurenende landbrugsdrift, affaldssortering og affald i naturen, adgang til naturen, bæredygtig transport, energi og klima. Altså alt det, der i kommunerne har betydning for natur og miljø.

Afdelingerne arbejder også med konkrete projekter som pleje af naturområder, genopretning af gamle stier i landskabet og opsætning af fuglekasser.

Afdelingerne arrangerer ture og andre aktiviteter, som giver dig mulighed for at se foreningens arbejde og opleve naturen sammen med andre naturinteresserede.

Kontakt de lokale afdelinger

Har du lyst til at arbejde frivilligt for din lokale natur eller vil du i kontakt med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, så find din afdeling på kortet.