Der er sprøjtegiftrester i hver tredje vandboring, der foretages i Aarhus Kommune. I hver sjette er resterne over den tilladte grænse. Flere vandboringer i Aarhus er lukket på grund af fundene.

Det har fået Aarhus Kommune til at tage det nødvendige skridt og forbudt brug af sprøjtegifte i et sårbart indvindingsområde i Beder, som står for omkring 15 procent af Aarhus’ samlede vandforsyning.

-Det er den rigtige vej at gå, når området er så sårbart over for sprøjtegifte, som det er. Vandet under Beder står for en god del af hele kommunens vandforsyning, så det ville være uforsvarligt ikke at gøre noget for at gøre kvaliteten bedre. Jeg håber, andre kommuner følger trop, siger Sebastian Jonshøj, formand for Danmarks Naturfredningsforening Aarhus.

Særligt udpeget sårbart område

I flere år har kommunen forsøgt at indgå frivillige aftaler med landmændene om at holde sprøjten fra jorden, men onsdag aften endte det med, at byrådet vedtog et påbud til de 11 landmænd, der ikke frivilligt har lavet en aftale. De får kompensation for at skulle dyrke deres marker økologisk.

Beder, der ligger syd for Aarhus by, er udpeget som et Boringsnært Beskyttelsesområde. Det vil sige, at kommunen i samarbejde med Miljøstyrelsen har vurderet, at området på grund af landskabets udformning og placeringen af vandboringen er ekstra sårbar over for landbrugets sprøjtegifte.

Man kan tale om, at jorden ’suger’ giftene ned i grundvandet i højere grad end andre steder.

-Derfor er det på sin plads, at kommunen giver påbud mod sprøjtegifte. I Aarhus er vandressourcerne knappe, så det er helt praktisk nødvendigt at sikre, at al vandet er så rent som muligt. Samtidig vil forbuddet gavne de insekter og planter, der lever i området, siger Sebastian Jonshøj.

Landbruget klager

Landbrug og Fødevarer har allerede nu meddelt, at de vil klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over byrådets beslutning. Organisationen mener ikke, Aarhus Kommune har fagligt belæg for at sige, at landbrugets sprøjtegifte påvirker drikkevandet.

- Derfor går vi også videre med sagen. Det sker i første omgang i form af en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Jeg er helt overbevist om, at vi har en god sag og ser med fortrøstning frem til at få prøvet sagen ved klagenævnet. Desværre skal vores medlemmer altså vente længe og under stort pres på at få deres ret, siger Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.