Vandet står højt i det meste af Danmark disse uger. Årsagen skal findes i en stigende mængde nedbør og stigende grundvand. Nogen vil grave sig ud af problemet ved at gøre åerne bredere og dybere. Det nytter ikke, mener Danmarks Naturfredningsforening, der anbefaler en løsning, der samtidig kaster en række natur-, klima- og miljøgevinster af sig.

Kan ikke grave sig ud af problemet

- Det er til stor gene for landbruget, at markerne står under vand. Det nytter bare ikke at tro, at vi kan grave sig ud af problemerne, da det bare flytter vandet videre til naboen og i sidste ende flytter vandet ned til byerne, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen peger på, at ådalene, der i dag dyrkes på trods af ringe dyrkningsværdi, kan rumme en stor del af løsningen på problemet med de stigende mængder vand:

- Ådale er som skabt til at holde vandet tilbage, når vandløbene løber over sine bredder. I dag er ådalene dog typisk opdyrket, men hvis man lader ådalene gøre sit arbejde, så holder det ikke alene på vandet. Det vil også give betydelige klima – miljø og naturgevinster, siger Bisschop-Larsen, der peger på, at det vil være samfundsøkonomisk fornuft i nogle steder at opkøbe jord fra landmændene og lade vandet brede sig her.

Enighed om virkemidler

Den samme anbefaling har blandt andre Natur og Landbrugskommissionen og tænketanken Concito været ude med. Her går anbefalingen på de klimagevinster, der kan opnås, mens Landbrug & Fødevarer sammen med Jægerforbundet har anbefalet at ekstensivere landbrugsdriften i ådale af hensyn til naturen.

Ligesom Danmarks Naturfredningsforening peger landbruget også på, at der kan opnås miljøgevinster ved at lade ådalene tilbageholde vandet. Ved at tillade ådalene igen at fungere som vandreservoirer fjernes således åvandets næringsstoffer og naturen får også mere plads og bedre sammenhæng ved.

- Vi anbefaler derfor, at politikerne nu ikke går i panik og griber til hovsaløsninger, der alene vil sende vandet nedstrøms til byerne. Lad os få en helhedsplan for, hvordan vi vender udfordringen med de øgede vandmængder til en langtidsholdbar klimasikring, der samtidig rummer gevinster for natur, miljø og klima, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Midlerne kan findes

Foreningen anerkender, at udtagning af landbrugsjorder ikke er gratis. Foreningen understreger dog, at der dels er der jo tale om jord med en ret ringe værdi, og dels må det være en fælles samfundsopgave at finde midlerne til det – især når det giver god samfundsøkonomisk mening. Midlerne kan for eksempel findes i nogle af de mange strukturfonde, der alligevel skal anvendes til mere klimarettede formål, lyder rådet fra DN.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, blev 2017 det 10. mest våde år, siden målingerne indledtes i 1874.

alt
Tine Gjerløv
Chefrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08

Ådale er en del af de jorder, der kaldes lavbundsjorder og at tage en del af disse arealer ud af landbrugsdriften er ikke en ny idé: Som led i at nedbringe Danmarks CO2 udledning lagde den tidligere S regering op til at tage 185.000 lavbundsjorder ud af landbrugsdriften.

De miljøøkonomiske vismænd har tidligere peget på, at 170.000 ha skal ud, mens Natur & Landbrugskommissionen også anbefalede at ændre den måde, vi anvender landbrugsarealet på – blandt andet ved at tage jorder til natur eller omlægge til græsmarker.

Læs Danmarks Naturfredningsforenings forslag her