Der findes meget mere af det potentielt hormonforstyrrende stof 1,2,4-triazol i grundvandet end hidtil antaget. Det viser et notat fra Miljøstyrelsen, som DR har fået aktindsigt i.

Stoffet 1,2,4-triazol stammer fra de mest udbredte svampegifte - de såkaldte azolmidler - der bruges til at sprøjte danske korn- og rapsmarker.

Der er lavet test af 148 overvågningsboringer i alle dele af landet. Stoffet er fundet i 48 af boringerne, hvilket svarer til 32 procent.

Ifølge geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Walter Brüsch, er fundet stærkt alarmerende:

- Det er virkelig bekymrende, at nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra en godkendt sprøjtegift findes i så stort omfang. Der er tale om et giftstof, som er mistænkt for at være hormonforstyrende hos mennesker, og derfor er det en rigtig alvorlig sag. Vi mener, at der bør laves et akut forbud mod at bruge giften tebuconazole.

Læs også: DN kræver beskyttelse af drikkevandet.

Tegn på fosterskader

Tidligere forsøg fra SDU med azolmidler har vist, hvordan drægtige hunrotter eksponeret for svampemidlerne bl.a. viste tegn på forsterskader og unger med misdannede kønsorganer.

- Regeringen bør sætte ind øjeblikkeligt. Vi har ikke råd til at gamble med natur, drikkevand og folkesundhed, siger Walter Brüsch.

De nye fund af 1,2,4 Triazol, som DR har afsløret, er særligt opsigtsvækkende, fordi vandværkerne ikke tester, om stoffet er i drikkevandet i dag. Derudover kan forureningen stamme fra flere forskellige azol-midler, der i dag er tilladte, som for eksempel tebuconazol.

Azol-midler bruges også som medicin. Da markerne år efter år sprøjtes med de samme azol-midler opstår resistens, som betyder, at mennesker ikke længere kan behandles, når de angribes af systemiske svampeinfektioner.

Indgreb slået fejl

Der har tidligere været påvist problemer med nedsivning af tebuconazol til grundvandet i det såkaldte VAP-program, hvor nedbrydningsproduktet blev fundet i grundvandet over grænseværdien.

Med VAP overvåges om og hvordan sprøjtegifte og deres nedbrydningsprodukter siver ned til grundvandet på seks marker med normal landbrugspraksis. På baggrund af den overvågning indførte Miljøstyrelsen i slutningen af 2014 nogle begrænsninger i brugen af svampemidler, for netop at begrænse store koncentrationer af 1,2,4-triazol i grundvandet.

Ifølge Walter Brüsch har den indsats slået fejl.

- Man har forsøgt at sætte nogle begrænsninger for den samlede mængde svampemidler pr mark, men man kan stadig bruge tebuconazol som før. Det er slet ikke tilstrækkeligt. Faktisk kan vi se, at salget af tebuconazole i Danmark er stigende, siger Walter Brüsch.

Ifølge den nyeste bekæmpelsesstatisk fra Miljøstyrelsen blev der solgt godt 45 tons tebuconazol i 2015, mens der i 2016 blev solgt over 60 tons.

Forbød tilsvarende stof

Ifølge Walter Brüsch bryder miljøministeriet med tidligere praksis på området, hvis ikke de nye fund resulterer i et forbud.

- I 2012 forbød man svampemidlet Metalaxyl-M, der blev brugt til at bekæmpe skimmel på kartofler, fordi to nedbrydningsprodukter sivede ned i grundvandet i store mængder. Tebocunazol udvaskes på nøjagtig samme måde, så derfor bør det logisk set også resultere i et forbud, siger Walter Brüsch.

Lovlige sprøjtegifte danner giftstof

  • I Danmark er der godkendt fire aktivstoffer, der danner 1,2,4-triazol i jorden.
  • Det drejer sig om epoxiconazol, propiconazol, tebuconazol og difenoconazol.
  • Alle fire aktivstoffer findes i en række af de sprøjtegifte, som landbruget i dag bruger til at bekæmpe svampesygdomme i korn.
  • De fire aktivstoffer udgør til sammen over en femtedel af det samlede forbrug af svampemidler herhjemme.
alt
Walter Brüsch
Politisk rådgiver, geologi, grundvand og sprøjtegift
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 40 97 32 43