Bladene er nu for alvor faldet af træerne, og tøsneen drysser ned over landet og forvandler Danmark til, hvis ikke et hvidt eventyrlandskab, så en god gang sjap.

Endnu et år er gået. Et år naturen måske ville kendetegne som netop noget sjap. Hverken rigtig solskin eller decideret frostvejr. For 2017 blev heller ikke året, hvor krisen i naturen blev taget alvorligt på Christiansborg. Men heldigvis bliver borgere og virksomheder mere bevidste.

Her kommer nogle af højde- og lavpunkterne for naturen fra 2017:

Folket vil have økologi

De seneste ti år er salget af økologi steget markant, og det fortsætter. I oktober, hvor DN og Coop kørte kampgnen Øktober med fokus på økologi, blev der solgt flere økologiske produkter end nogensinde før. Når danskerne fyldte indkøbskurvene i oktober, var mere end hver 8. fødevare økologisk. Der blev solgt 22 procent flere øko-varer i forhold til oktober sidste år, viser tal fra Coop.

Samtidig har næsten 1.000 landmænd ansøgt om at omlægge fra konventionelt landbrug til økologisk, hvilket har fået regeringen til at grave flere penge frem til den økologiske tilskudsordning. Det viser, at producenter og politikere flytter sig, når forbrugerne efterspørger økologien.

Læs mere om Øktober og Et Sprøjtefrit Danmark.

Kommuner må nu forbyde sprøjtegift

Godt nyt var det også, da Miljø- og Fødevareklagenævnet for nylig slog fast, at en kommune kan forbyde landmænd og privatpersoner at sprøjte på egen jord, når jorden ligger i et såkaldt boringsnært beskyttelsesområde. Altså jord, der ligger så tæt på der, hvor drikkevandet udvindes, at sprøjtegiften går hårdere ud over grundvandet end ellers.

Det er godt nyt for os alle, at kommunerne nu har rygdækning i loven til at kæmpe for drikkevandet.

Læs nyheden fra da Aarhus Kommune forbød landmænd i Beder at bruge sprøjtegifte.

Regeringen droppede naturbeskyttelse

Dårligt nyt. Det kom som et chok, da Esben Lunde Larsen fremlagde regeringens udspil om at barbere næsten 10 procent, 28.000 hektar, af vores hårdt tiltrængte Natura2000-beskyttede natur.

Danmark ligger allerede i bund i Europa i forhold til, hvor meget natur vi har udpeget som Natura2000. Derfor var det også en ringe trøst, at udspillet inkluderede at tilføje 5.000 hektar som Natura2000-beskyttet natur. Vi skal beskytte mere natur, ikke mindre. Derfor følger vi processen tæt, når Lundes forslag skal i høring til januar. Og vi håber og tror på, EU ikke vil tillade denne danske svinestreg.

Læs vores reaktion på Esben Lundes udspil.

Regeringen kæmpede for sprøjtegifte

Alt i alt fik naturen ikke ret mange venner i regeringen i år. Da EU’s medlemslande flere gange i 2017 skulle stemme om at forlænge godkendelsen af sprøjtegiften glyphosat, stemte Danmark hver gang meget entydigt for landbruget, ikke naturen: Mere glyphosat, så længe som muligt.

Heldigvis var regeringer som den franske og den italienske mere ansvarlige og stemte for et forbud af stoffet, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende og som beviseligt er ødelæggende for naturen. Det fik i sidste ende kommissionen til at træde igennem og foreslå en femårig godkendelse af stoffet.

DN havde gerne set en formulering, hvor ordet ’udfasning’ var med, men i kemikalieindustrien er fem år ikke meget. Lad os håbe, at de og landbruget ser resultatet som et wakeupcall til at finde på en løsning, så landbrug kan eksistere sammen med naturen - ikke på bekostning af den.

Miljø og natur var blandt det vigtigste for vælgere

At naturen skal værnes om, var Danmarks befolkning enige om, da de skulle stemme til kommunalvalget. I en undersøgelse af Nordstat for Altinget svarede danskerne nemlig, at miljø-, klima- og naturdagsordenen er tredjemest vigtig for, hvor de ville sætte deres kryds til kommunalvalget. Folkeskole og ældrepleje lå som sædvanlig nummer et og to.

Igen et eksempel på, at befolkningen tager klima- og biodiversitetskrisen mere alvorligt end magthaverne. Det bliver spændende i det nye år at se, hvilket aftryk vælgerne har fået sat i kommunernes visioner, politikker og konstitueringsaftaler. Det vil Danmarks Naturfredningsforening naturligvis følge op på.

Ulven fik sit eget atlas

Apropos biodiversitetskrisen: I år fik ulven sin egen overvågningsdatabase, ulveatlas.dk, hvor danskerne kan indsende billeder, lydfiler og beskrivelser af deres møder med ulvene, eller sporene efter dem. På den måde kan forskerne bedre få et overblik over, hvor ulvene er, og hvor mange der er. I flere år har diskussionen kørt om vores nye rovdyr, og i år var ingen undtagelse.

Ulven er nyttig, fordi den er med til at skabe plads til mere rigtig natur. De holder naturligt bestanden af hjortdyr nede, så træer og planter kan vokse sig store og gøre skovene varierede, hvilket giver plads til de insekter og rødlistede arter, som naturen så desperat mangler. Der er behov for den rolle som naturforvalter, som ulven har i den danske natur og som den faktisk for omkring 200 år siden havde i Danmark og mange steder i europæisk natur. Et nyt rovdyr i Danmark kan give anledning til frygt. Men det er vigtigt, at man ikke lader frygten være styrende for debatten og for vores holdning til ulve. Løsning af eventuelle konflikter mellem mennesker og rovdyr bør bygge på fakta og på de erfaringer, vi kan hente fra landene omkring os.

Lad os håbe, 2018 bliver et godt natur år, og at Christiansborg for alvor sætter ind for at redde den danske naturs mangfoldighed. Vi har omkring 2.000 arter på den danske rødliste over truede arter, og de kunne godt kunne trænge til en ordentlig hånd.