Danmarks sidste guldalderskov
Allindelille Fredskov er en velbevaret skov lige uden for Ringsted, der bliver passet og plejet af frivillige ildsjæle i alle aldre.Guldalderen var en storslået tid fra 1800-1850, og kunsten derfra viser ofte smuk, friseret natur, hvor fornemme mennesker nyder en gåtur i deres fineste tøj.
Det udstråler Allindelille Fredskov i det sekund, du træder ind i den.
Frivillige plejer guldalderskoven
Det er lørdag morgen, og på en parkeringsplads mødes skovens faste plejegruppe med en flok frivillige sjæle, der skal hjælpe med at pleje skoven.
Klaus Bonderup Petersen, medlem af den faste plejegruppe, kører i forvejen på traktor med river og trillebør til dagens arrangement. Han er manden bag ansøgningen til projekt Grønt Guld, og meget aktiv i skoven.
I samlet flok følger cirka 25 frivillige traktorens spor ind i skoven, til de når de lysåbne enge, hvor to små hytter er placeret tæt ved stien.
I hytterne er de resterende plejeredskaber opbevaret sammen med stole, som kan bruges, når benene trænger til et velfortjent hvil. De bliver dog stående lidt endnu, for først skal de fremmødte i gang med arbejdet.
Grønt Guld
- Er et projekt der bliver finansieret af Velux Fonden.
- Velux fonden har både doneret 2 millioner kroner til projektet i 2016 og i 2017
- Ansøgere til midlerne skal være mindst 60 år, og mindst én skal være ude af erhverv.
- Ansøgere skal yde en særlig aktiv indsats for at formidle, pleje og passe på naturen gennem aktiviteter knyttet til én eller flere af Danmarks Naturfredningsforenings 95 afdelinger.
- Der kan søges op til 70.000 kr. til den enkelte aktivitet.
Skovens kalkbund gør den helt særlig
Efter en kort introduktion fra et medlem af den faste plejegruppe på fire medlemmer, går alle i gang med at rive blade fra skovens bund, og samle kviste og grene.
- Formålet med plejen i dag, er at vi udpiner jorden så meget som muligt. Så får vi nemlig fjernet muldlaget, og vi får den oprindelige kalkbund op igen, og så kan alle de sjældne arter gro igen, forklarer Axel Frederik Møller, der er et fast medlem af skovens plejegruppe.
Skoven er placeret ovenpå en flage af skrivekridt, der under den sidste istid er blevet efterladt lige her - i hjertet af Sjælland. Det betyder, at kræsne planter såsom visse arter af orkideer, kan gro i skoven.
Grønt Guld gør en forskel
I 2016 søgte Klaus Bonderup Petersen midler fra Grønt Guld. Det gjorde han, så plejegruppen kunne købe flere redskaber til at fortsætte plejearbejdet. Mens vi står ved siden af det bål, som han lige har antændt, så grene, kviste og blade kan blive brændt af, fortæller han, at han er meget glad for, at ansøgningen gik igennem.
- Midlerne fra Grønt Guld vil bestemt få stor betydning. Når vi kommer hen i slut juni-juli, så skal de store græsarealer slås med den maskine, som vi har fået gennem Grønt Guld, siger han.
Skoven er værd at passe på
Plejegruppen arrangerer årligt tre offentlige plejedage, to om foråret og en om sommeren.
Klaus Bonderup Petersen holder sig ikke til de tre faste dage.
- Jeg kommer her jo stort set hver dag. Nogle gange cykler jeg bare en tur, andre gange nusser jeg bare en times tid eller to, og så i weekenden arbejder jeg herinde. Jeg er kommet herinde i alle de år, jeg har boet her, som spadsergænger, cyklist og de seneste år som plejemand igennem plejegruppen. Der sker noget andet omkring en, hvis man går et sted og arbejder, end hvis man går frem og tilbage på en sti. For eksempel så gider rådyrene ikke flytte sig, når man har været her et stykke tid, og man ser andre ting, når man roder i skoven, siger han.
Klaus Bonderup Petersen har haft skoven som nabo i de sidste 45 år. I dag er han pensioneret, og har derfor endnu mere tid til at komme i skoven.
Mens vi går rundt og taler om skoven, peger han gentagende gange på ting som hegn og skilte, som han har lavet og sat op. Tilbage i 1996 har han endda haft køer til at gå og græsse i skoven.
Skoven er et eftertragtet fondsmål, foruden pengene fra Grønt Guld, har plejegruppen også modtaget hjælp fra vinen Sunrise, og senest er de blevet hædret med den danske botanikpris på 10.000 kroner.
Forståeligt nok, for skovens idyl er virkelig værd at bevare.
