Maskinerne skal ud af skoven, så naturen kan rykke ind. Og det haster, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

Hvis der fremover skal være plads til arter som rødlig perlemorsommerfugl, skovmår og tornskade i de danske skove, skal der ske en drastisk ændring i den danske naturpolitik.

I dag er knap to procent af skove i Danmark formelt beskyttet som urørt skov - altså skov, der ikke bruges til tømmer- og flisproduktion. Det sker, selvom urørt skov er kernen i den langsigtede indsats for at bevare truede arter.

Naturens akilleshæl

- Skovene er helt centrale for at få stoppet tabet af biodiversitet - og det haster. Med de nuværende indsatser risikerer vi slet og ret at ende med en forarmet skovnatur. Vi er nødt til at få langt flere vilde, urørte skove – skove, hvor træerne får lov at ligge, hvor de falder, hvor den lysåbne natur inddrages og fletter sig ud og ind af skovene i en mosaik med skovmoser og blomsterrige skovlysninger og hvor søer og vandløb ligger udrænede. Hvor flis- og tømmerproduktion er udelukket, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Dermed tager foreningen fat om biodiversitetens akilleshæl. Over 40 procent af de arter, der er truede af udryddelse, lever kun i skov, mens yderligere 20 procent af dem, er tilknyttet skovene.

For at få naturen tilbage i skoven skal 20 procent af landets skovareal i 2030 ligge urørt, og der skal sikres mindst 20 store, dynamiske skovlandskaber på over 1000 hektar, mener DN.

Større ambitioner

- Regeringen har allerede bebudet mere urørt skov. Det er godt, men altså langt fra nok. Vi skal op på et helt andet ambitionsniveau, hvis vi skal have vendt tabet af den biologiske mangfoldighed. Og det skal vi – det kan næppe nogen være uenig i, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Regeringen vil udlægge 10.000 ha urørt skov i statsskovene, men har samtidig droppet at få udpeget biodiversitetsperler i de private skove. Det sker, selvom den bedste natur ofte findes netop i de private skove, der udgør 70 procent af al skov i Danmark.

Naturperler i private skove

- Heldigvis har en del af de private skoveejere historisk set passet bedre på deres skovnatur end det offentlige, og det er afgørende, at også de private skove kommer i spil i indsatsen for at stoppe naturtabet. Vi opfordrer derfor staten til at sikre tilstrækkelig finansiering til attraktive, men nødvendige og målrettede ordninger til landets mange private skovejere, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der understreger, at det offentlige naturligvis skal gå foran:

- Stat og kommuner kan uden sværdslag sikre deres biologisk set mest værdifulde skove fra i morgen. Det er en misforståelse, at det koster samfundet dyrt at indstille tømmer- og flisproduktionen i udvalgte skove. Tværtimod bliver vi alle sammen fattigere af, at skovene tømmes for naturværdier, fastslår Ella Maria Bisschop-Larsen.

Foreningen vil nu gå til politikerne både i Folketinget såvel som i kommunerne med forslaget om vildere skove i Danmark, mens den afventer regeringens skovprogram, der skulle være udkommet i 2012.

Ny skovpolitik

Danmarks Naturfredningsforening har netop udgivet en ny skovpolitik.

Målet er at inspirere kommuner, stat, forsvaret, lodsejere, fonde, menighedsråd, godsejere og haveejere til at fremme vilkårene for biodiversiteten.

Læs den nye skovpolitik her

Globalt uddør arter nu 100-1000 gange hurtigere end sædvanligt. Det er sjette gang i klodens historie, at der sker så voldsom en masseuddøen, men for første gang er mennesket årsagen til dette.

I Danmark er alle ti typer af EU beskyttet skovnatur stærkt stærkt ugunstig bevaringsstatus, hvilket betyder, at de ikke vil klarer sig som varierede økosystemer med alle de tilhørende arter fremover uden en ekstrem indsats.

Generelt er arterne ved at uddø fordi, deres levesteder er blevet for få og dårlige gennem flere hundrede år. Det gælder for eksempel arter knyttet til gamle træer, dødt ved, skovmoser og blomsterrige skovlysninger.

alt
Tine Gjerløv
Chefrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08