Danmarks Naturfredningsforening efterlyser bredt forlig om skovnaturen
Ny plan for de danske skove er blot en statusopdatering og blottet for nye mål. Men naturrigdommene skal tilbage i skovene, mener DN, der efterlyser en bred politisk aftale for naturen i skovene.
Et nyt program for udviklingen af de danske skove det kommende årti rummer ingen nye initiativer eller anvisninger, der kan løfte biodiversiteten. Det er der ellers hårdt brug for, mener Danmarks Naturfredningsforening.
- Vi mister biodiversitet, og skovene er centrale for at få vendt nedturen. Desværre står den nuværende skovpolitik langt fra mål med den udfordring, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og fortsætter:
- Vi foreslår derfor, at partierne tager afsæt i skovprogrammets statusopdateringer og går sammen om at få udarbejdet en ambitiøs skovpolitik. Der er et presserende behov for at langtidssikre vores naturværdier i skovene.
Regnestykket går ikke op
Det nye skovprogram viderefører blot et mål fra det tidligere 16 år gamle skovprogram om, at ti procent af skovene så langt ude i fremtiden som år 2040 skal have biodiversitet som det primære formål.
Her indgår helt korrekt urørt skov og græsningsskov fra tidligere indsatser og nye biodiversitetsskove i regi af regeringens naturpakke fra 2016. Dermed kan op mod fire procent af skovarealet kaldes beskyttet.
Ved at regne andre 45.000 ha naturmæssige værdifulde skove med særlige driftsbetingelser med i regnestykket vurderer regeringen, at målet om at stoppe tabet af biodiversitet nås. Maria Reumert Gjerding er uenig med ministerens optimistiske skøn.
- Det regnestykke er vi ikke enige i. Det er nemlig desværre ikke sådan, at skove, der er fredede eller udlagt som Natura 2000, nødvendigvis leverer den sikring og forbedring af biodiversiteten, der er nødvendig. Det kræver en langt større samt mere fokuseret og prioriteret tilgang og den løsning, tager vi gerne en snak med ministeren om, siger Reumert Gjerding.
Langt mere skovnatur
Danmarks Naturfredningsforening konkluderer i en analyse, at for at alle arter i skoven skal få gode levesteder, så skal 20 procent af landets skovareal i 2030 ligge urørt – altså uden træproduktion, og der skal sikres mindst 20 store, dynamiske skovlandskaber på over 1000 hektar. Udover fine forhold for biodiversiteten genskaber det også den magiske, ”unyttige” og storslåede natur.
- Så jeg vil gerne opfordre ministeren til at hæve barren og sætte et nyt mål for biodiversiteten i vores skove og med et bredt forlig på tværs af Folketinget sikre, at f.eks. 20 procent skov i 2030 er urørt af træproduktion, siger Maria Reumert Gjerding.
Skovprogrammets regnestykke
- Målet lyder på 10 pct. af skovarealet i 2040, som skal have biodiversitet som hovedformål. Det svarer til mindst 62.500 ha regnet ud fra dagens skovareal. I dag er 11.700 ha sikret som urørt skov og græsningsskov.
- Hertil kommer de nye urørte skove i regi af Naturpakken på 10.000 ha plus eventuelt de 3.300 ha såkaldt anden biodiversitetsskov, hvor formålet er biodiversitet. Den urørte nåleskov (3.300 ha) skal først være indfaset i 2066, så de kan evt. regnes fra.
- Dertil kommer, at yderligere 45.000 ha er ”øvrige naturmæssige værdifulde skove med en binding”.
- Med det regnestykke skulle biodiversitetsmålet allerede være opfyldt.
- DN er uenig i, at de bindinger, som medregnes her, sikrer, at skovene har biodiversitet som det primære driftsformål, og at konflikter mellem produktion og beskyttelse dermed undgås.
- Fredninger kan have den tilstrækkelige sikring, men bestemmelserne i de enkelte områder har ofte blot haft til formål at sikre en status quo, f.eks. bibeholde det som løvskov, men ikke at lade de biologiske værdier udvikle sig i en optimal retning for arterne. Natura 2000-skovnaturtyper burde have den sikring, men har det slet ikke i dag, hvor der blot er krav om basissikring, som ikke ødelægger de nuværende værdier, men heller ikke kræver udvikling af gunstig bevaringsstatus, selv om EU’s habitatdirektiv og biodiversitetsstrategi kræver det.
