De tre regeringspartier stemmer sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i dag tre lovforslag igennem i Folketinget: L 111 vil tillade mere forurening af Kattegat. L 121 vil tillade mere byggeri i områder, vi hidtil har beskyttet. L122 vil tillade byggeri af anlæg ved kysterne.

- Det er en sort dag for vores kyster, vores hav og vores beskyttede natur, men det er en rigtig møgdag for den grønne dagsorden generelt, fastslår Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der begrunder sin udtalelse således:

- Der er simpelthen ikke tilstrækkelig politisk hjerte for natur, klima og miljø. Det ses tydeligt af, at regeringen møder voldsom modstand på snart sagt alle sine politikker, mens forslagene til forringelser af natur og miljøbeskyttelse kører relativt glat igennem Folketinget, lyder det.

De tre lovforslag vil alle med sikkerhed forringe eller decideret skade vores natur, miljø og landskaber. Lovforslag L 111 om at tillade flere havbrug i Danmark er en opfølgning på landbrugspakken, hvor det blev besluttet at kvælstof-forureningen af havet kunne øges med 800 tons.

Det anser Danmarks Naturfredningsforening for at være så problematisk, at foreningen vil gå til EU Kommissionen med sagen. Det sker i håbet om, at kommissionen trækker i nødbremsen.

- Vi har de seneste mange år klart set at vores nationale politikere er ude af stand til at værne om vores fælles naturværdier. På trods af den ene mere nedslående videnskabelig rapport efter den anden om tabet af biodiversitet herhjemme, synes politikerne handlingslammede. Det sker endda selvom Danmark, med statsminister Lars Løkke Rasmussen egne ord i afslutningstale til Folketinget, er ”bomstærkt” og ”et af de rigeste lande i verden”. Hvorfor har vi så noget af den fattigste natur?, spørger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Med de to øvrige lovforslag, der tredjebehandles i dag, vil blandt andet kystnærhedszonen udhules voldsomt af udviklingsområder. Der vedtages nye forsøgsprojekter for turismebyggeri ved kysterne, selvom de første 10 ”forsøgsprojekter hverken er realiserede eller evaluerede.

Og så fraskriver staten sig retten til at blande sig, hvis kommunerne udlægger for store arealer ud til byudvikling og dermed æder for meget af vores land og natur til by.

- Vi har meget lidt natur tilbage. Derfor er det afgørende, at vi omhyggeligt planlægger hvordan, vi vil bruge den. Liberaliseringen af beskyttelsen af natur og planlægning vil indiskutabelt indebære, at borgerne fremover får endnu færre fælles værdier end i dag, men også, at fremtidige generationer stilles dårligere fordi, vi vælger at sælge ud, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Foreningen kæmpede hårdt mod udsalget af Danmarks sidste store vilde natur – kysterne – og det lykkedes at få luget de værste rædsler ud. Foreningen vil nu tage stilling til hvert eneste forslag om byggeri indenfor strandbeskyttelseslinjen og i kystnærhedszonen i håbet om at sikre natur og landskabsværdierne bedst muligt.

Lov om miljøbeskyttelse (L 111) (Havbrug)

  • L111 åbner mulighed for at der kan laves flere havbrug i Danmark i farvande, hvor forurening ellers ikke må øges. Det kan nu ske, hvis der samtidig oprettes såkaldte kompenserende tiltag i form af dyrkning af muslinger eller tang. Tanken er, at muslingerne skal optage næringsstofferne fra den ekstra forurening.
  • Danmarks Naturfredningsforening og andre har peget på, at der ikke er videnskabeligt belæg for at kompensationsopdræt virker. Man bør i stedet satses på landanlæg, hvorfra spildevandet kan renses. Desuden kan kompensationsopdræt ikke fjerne den forurening, som vil komme lokalt fra de nye havbrug, og der vil komme øgede chancer for udbrud af lakselus, der kan true både vilde og opdrættede fisk. I Norge bruges der 5 mia. kr om året på at bekæmpe lakselus.
  • Danmarks Naturfredningsforening har i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg argumenteret for, at hvis man beslutter kompensationsopdræt, er det vigtigt med meget præcise restriktive krav til dokumentation og vilkårsoverholdelse og løbende tilsyn over sæsonen for at der kan reageres, hvis ikke kompensations-opdrættets optag af næringsstoffer følger trit med havbrugets udledninger. Det bør klart fremgå af bemærkningerne til lovændringen, så det bliver grundlaget for ministerens beføjelse til at fastsætte vilkår for kompensationsopdræt. Det spor har Socialdemokratiet valgt at forfølge som pris for at stemme for L111, og derfor rummer flertalsaftalen nu klare stramninger i forhold til det oprindelige forslag.

    Høringssvar til lovforslag om kompenserende marine virkemidler i forbindelse med havbrug

Bemærkninger til udkast til lovforslag om modernisering af Planloven

Høringssvar til forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven

Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (L 121).

  • Lovændringen udvander den nuværende lov om planlægning – i daglig tale også kaldet Planloven. Det sker konkret ved på visse områder at fjerne statens ret til at sikre, at vi samlet set ikke planlægger mere byggeri, end der er behov for. Og det sker ved at fjerne kommunernes mulighed for at sige nej tak til byggerier i landzone, hvis der bygges for stort eller på de forkerte steder i landskaber og natur.
  • Den forringer også borgernes mulighed for at blive hørt og inddraget i politiske beslutninger om planlægning af byggeri, når høringsperioder forkortes samtidig med at prisen for at indgive en klage stiger.

DN har advaret imod forringelsen af planlægningen, da det er et vigtigt redskab til at sikre natur og landskaber. Danmark er i forvejen et af de lande i Europas med mest usammenhængende og spredte natur. Af særlige kritiske tiltag kan nævnes:

  • Kystnærhedszonen der beskytter landskabet fra vandkanten og 3 km ind i landet udhules voldsomt, fordi der kan udpeges nye områder, hvor den ikke skal gælde.
  • Fremover kan man bygge op til 500 m2 i landzone uden at høre naboer eller organisationer.
  • 0-15 nye forsøgsprojekter for kystbyggeri, selv om de første 10 hverken er realiserede eller evaluerede.
  • 1000 nye sommerhusgrunde ved kysterne, selv om der er 20.000 ubebyggede sommerhusgrunde og 15.000 sommerhuse til salg allerede.

Læs DNs høringssvar

Lov om naturbeskyttelse (L 122)

  • Loven er en ændring af lov om naturbeskyttelse. Herunder hører blandt andet strandbeskyttelseslinjen, som beskytter kysten mod byggeri fra vandkanten og 300 meter ind i landet. Venstre havde i deres landdistriktsudspil fra 2015 lagt op til delvist at fjerne beskyttelsen, men forslaget mødte stor folkelig modstand – ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening kampagne for at beskytte kysterne, hvor mere end 30.000 danskere tændte bål på stranden en råkold dag i januar 2016.
  • I juni 2016 blev der indgået en politisk aftale mellem den tidligere V-regering, Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokraterne. Ikke mindst takket være de sidste to partier blev aftalen langt fra så vidtgående, som der i første omgang blev lagt op til.
  • Det endelige lovforslag har dog en række grimme knaster, som Danmarks Naturfredningsforening gerne havde været foruden. Der åbnes for eksempel for mere byggeri på stranden til turisme- og friluftsformål, og for fjernelse af beskyttelsen på visse steder mellem by og havn. DN vil derfor i den kommende tid arbejde for, at de nye regler fortolkes restriktivt, så de anlæg eller den bebyggelse der kommer forbliver i småtingsafdelingen uden negativ påvirkning af danmarks smukke kyster.

Læs DNs høringssvar

alt
Tine Gjerløv
Chefrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08