Når små danske vandforsyninger skal bore efter vand, sker det i jordens allerøverste grundvandslag. Dér, hvor kemikalier og sprøjtegifte findes i højere koncentrationer end ellers, fordi de endnu ikke er blevet vasket længere ned og spredt.

Derfor undrer det Danmarks Naturfredningsforening, at Miljøstyrelsen fra den 27. oktober lader det være op til de små vandforsyninger selv, om de vil kontrollere vandet eller ej.

Faktisk har det aldrig været et krav at teste for sprøjtegifte, men kun nitrat- og bakterieforgiftning. Men dén kontrol ryger altså nu.

- Vi ved, at det er de små vandboringer, der har højest risiko for at hente vand op med kemikalier i mængder over den tilladte grænse. Derfor virker det risikabelt, når Miljøstyrelsen lemper reglerne for netop dem, siger Walter Brüsch, geologisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

68 procent havde dårlig kvalitet

Miljøstyrelsens lempelser sker efter en række afsløringer af dårlig vandkvalitet. I august kom det via forskningsinstituttet GEUS frem, at der 87 gange de seneste fem år er nået vand med giftrester over grænseværdien ud i vores vandhaner.

Men det er ikke kun de offentlige vandforsyninger, der har problemer med giftrester. I 2004 lavede GEUS en stor undersøgelse af 628 af de små vandanlæg, som nu ikke længere behøver kontrollere for bakterie- og kemikalieforgiftning. En undersøgelse, Walter Brüsch var med til at foretage.

Undersøgelsen viste, at hele 68 procent af vandanlæggene forsynede husstande med vand, der en eller flere gange overskred grænseværdien for bakterie, nitrat- eller sprøjtegiftrester.

- Undersøgelsen er gammel, men der er ikke nogen grund til, at det skulle være blevet bedre. Tværtimod får vi i disse dage ny viden om fund af nye giftrester. Landbruget får lov at bruge flere sprøjtegifte, som vi ved går i grundvandet. Samtidig hæves grænseværdierne for sprøjtegiftresterne. Der er derfor kun grund til at føre endnu mere kontrol af vandforsyningerne, ikke mindre, siger Walter Brüsch.

Kommuner kan opfordre til kontrol

Ny drikkevandsbekendtgørelse

  • Miljøstyrelsen vurderer, at der findes omkring 40.000-50.000 vandforsyninger, som ikke længere behøver sikre, at drikkevandet bliver kontrolleret.
  • Tidligere har enkeltmandsforsyninger kun været omfattet af et krav om såkaldt ”forenklet kontrol”. Der har ikke været krav om kontrol af sprøjtegifte.
  • En test af drikkevandet bliver som regel udført af et privat firma og ligger typisk omkring 2.000 - 3.000 kroner.
  • Den nye drikkevandsbekendtgørelse træder i kraft den 27. oktober.

Kilde: mst.dk

alt
Walter Brüsch
Geologisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 40 97 32 43

Med den nye bekendtgørelse om drikkevandskontrol kan kommunerne ikke længere forlange, at de små vandforsyninger, som alene forsyner egen husstand, skal kontrollere drikkevandet. Derimod skal de som noget nyt oplyse ejerne om fordelene ved drikkevandskontrol.

Danmarks Naturfredningsforening mener, lempelsen er et skridt i den forkerte retning. I stedet burde man skærpe kontrollen ved også at forlange en kontrol for sprøjtegiftrester.

- Selv om det er ejerne selv, der drikker vandet, er det vigtigt at kontrollere drikkevandets kvalitet. Hvis de små vandforsyner pålægges at kontrollere for de mest almindelige sprøjtegifte i det øverste grundvandslag, indsamles også viden, som miljøstyrelsen kan bruge, når disse stoffer skal forbydes, siger Walter Brüsch, der opfordrer Miljøstyrelsen til at lave en undersøgelse på niveau med den fra 2004, der kortlægger, hvilke og hvor mange sprøjtegiftrester, der findes hos de små vandforsyninger.