- Det er fantastisk positivt, at overborgmester Frank Jensen vælger at lytte til de mange protester mod at bygge i noget af hovedstadens bedste natur. Det er en beslutning, han vil blive husket for, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Strandengen er et af de sidste oprindelige naturområder i Københavns Kommune, og der har været stort folkeligt pres på politikerne for at se bort fra netop det område til boligbyggeri.

En fælles løsning, der værner om naturen

- Nu gælder det om at finde en løsning, alle kan se sig i, og vi vil se åbent og konstruktivt på de muligheder, der viser sig. Vi håber, at der nu kommer en samlet analyse over mulige placeringer, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Beslutningen om at bygge boliger på Strandengen på Amager Fælled stammer fra hovedstadens helhedsplan, der blev vedtaget for 22 år siden.

Allerede dengang gjorde Danmarks Naturfredningsforening det klart, at foreningen principielt var imod at bygge på Amager Fælled, men håbede, at man ville besinde sig i løbet af de 30 år, der skulle gå, før planen skulle realiseres. Det har politikerne nu gjort:

En god dag for naturen

- Vi er glade og taknemmelige for, at politikerne på Københavns Rådhus med overborgmester Frank Jensen i spidsen har været villige til at lytte og haft modet til at skifte standpunkt. Det er en god dag for naturen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Den politiske beslutning flugter med de ændringer, den danske natur har gennemgået de sidste 20–25 år. Danmark mister biologisk mangfoldighed og har i dag noget af den mindste og ringeste natur i Europa. Derfor tæller naturværdierne på Amager positivt i det ellers fattige danske naturregnskab.

Om byggeriet

  • Københavns Kommune skulle i gang med byggeriet til ’Øster Fælled Kvarter’ ud fra en helhedsplan, som blev lavet i 1995. Byggeriet skulle finansiere Københavns Metro og give plads til cirka 5000 mennesker.
  • Byggeriet ville fylde 18,7 hektar eller 27 fodboldbaner og skulle ligge på et stykke af Amager Fælled, hvor sjældne plante- og dyrearter holder til tæt ved Grønjordssøen.
  • Oprindeligt var planen, at kvarteret skulle strække sig over 83 hektar. Men Ørestadsrådet, som rådgav kommunen i udførelsen af Helhedsplanen, insisterede på at mindske området til det nuværende, som er 18,7 hektar. Det er i dét lys, DN anbefalede Helhedsplanen i 1995.
  • Forskerne kalder nu tilstanden i den danske natur for ”alarmerende”. Læs om EU's hårde opgørelse over den danske natur.
alt
Tine Gjerløv
Presserådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08