Det vakte stor opsigt, da miljøstyrelsen på baggrund af en rapport fra DTU gik ud med nyheden om, at det er bedre for miljø og klima at bruge plastposer end andre alternativer.

Men Anders Damgaard, seniorforsker på DTU og rapportens hovedforfatter, fortæller nu, at han ærgrer sig over ministeriets vinkel på rapporten.

"Jeg synes, det er ærgerligt, at det er kommet sådan ud. Det har måske været lige lovligt kækt," siger han til Information.

Bomuldsposen skal bruges 20.000 gange

Flere, herunder Danmarks Naturfredningsforening, har kritiseret rapporten for at måle på 15 forskellige parametre, hvor stofposen blev bedømt bedre for miljøet end plastposen.

Men ser man isoleret på belastning på ét enkelt parameter, nemlig forholdet til ozonlaget, så er produktionen af bomuld langt mere skadelig end plastik.

Det er dét grundlag, som miljøstyrelsen bruger til at konkludere, at bomuldsposen skal bruges op imod 20.000 gange, før den er bedre end en pose af plast.

Object reference not set to an instance of an object.

Anders Damgaard fortæller til Information, at han står ved selve rapporten og dens resultater, men han er ærgerlig over, at konklusionerne er kommet skævt ud.

Store problemer med DTU-rapport

Miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Sine Beuse Fauerby mener, at miljøstyrelsen har misinformeret omkring plastposer.

Og derfor har Danmarks Naturfredningsforening bedt Henrik Wenzel, professor og livscyklusekspert på Syddansk Universitet (SDU), om at kigge DTUs rapport efter i sømmene.

Han konkluderer, at der er store problemer med rapporten. Det gælder blandt andet, at ozonlaget tillægges en overdreven stor betydning i produktionen af bæreposer. Der er desuden valgt en posestørrelse, som giver et fejlagtig billede, hvor der skal to stofposer til at opfylde samme formål som en stor plastpose.

Og listen over fejl i DTU-rapporten er lang, supplerer Sine Beuse Fauerby:

- Vi ærgrer os over, at rapporten bl.a. ikke tager hensyn til, at plastposer kan havne i naturen og være til skade for dyr og planter. Ligeledes forudsætter rapporten, at plastposerne bliver brændt i dagrenovationen, og medregner energien herfra, men i virkeligheden samler flere kommuner plastaffald til genanvendelse.

Modarbejder egen dagsorden

Hun mener, at der er tale om decideret misinformation fra styrelsen:

- Fejlene er så graverende, at man kan tale om decideret misinformation fra miljøstyrelsen, og det undrer os, at Miljøminister Esben Lunde Larsen på den ene side lægger stor vægt på at gøre en indsats mod plast i naturen – og det er vi mægtig glade for – men vælger så på den anden side at se bort fra netop plast i naturen i den nye plast-rapport. Det hænger mildest talt overhovedet ikke sammen, siger Sine Beuse Fauerby og fortsætter:

- Det mest graverende er, at hvis man er bort fra de mange fejl i DTUs rapport, så kunne konklusionen været faldet ud til bomulds-muleposens fordel.

Genbrug dine poser

Hun fortæller, at Danmarks Naturfredningsforening først og fremmest anbefaler at genbruge poser - uafhængig af om de er af plast eller bomuld:

- Brug de poser, du har derhjemme. Hvis du har en plastpose, der er slidt op, så kan du anvende den til skraldepose eller sende den til genanvendelse. Derudover er det vigtigt at have proportionerne på plads. Hvad der kommer i din bærepose af fødevare eller tekstiler i form af tøj – her er der virkelig potentiale for at føre en forskel for natur, miljø og klima, siger Sine Beuse Fauerby.

Du kan læse notatet som Syddansk Universitet har udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening her.

Du kan læse mere om ministerens plastanalyse fra DTU her.