Omkring 11.000 danskere og knap 850.000 EU-borgere har skrevet under på, at sprøjtegiften glyphosat skal forbydes.

Der mangler derfor kun omkring 150.000 underskrifter for at nå den million underskrifter, der skal til for, at EU-Kommissionen er forpligtiget til at forholde sig til, om de vil anbefale medlemslandene at forbyde glyphosat.

Det er EU's borgerorganisation ECI, der indsamler underskrifterne, der efter planen skal afleveres til EU-Kommissionen i Bruxelles i slutningen af juni.

Glyphosat mistænkes for at være kræftfremkaldende

Glyphosat findes bl.a. i det populære ukrudtsmiddel Roundup, der bruges både i landbruget og i private haver.

Ifølge forskerne er der grund til at tro, at glyphosat ikke kun skader de planter, stoffet kommer i kontakt med.

I foråret 2015 klassificerede Verdenssundhedsorganisationen WHOs kræftenhed (IARC) nemlig glyphosat som potentielt kræftfremkaldende hos mennesker.

  • Glyphosat er et af de mest anvendte sprøjtegifte i verden.
  • Giften anvendes i landbruget, skovbruget og i private haver.
  • Mennesker udsættes først og fremmest for glyphosat, hvis de bor i nærheden af områder, der sprøjtes, eller hvis de selv benytter sig af sprøjtegiften.
alt
Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 23 20 30 07