Er fredninger virkelig udemokratiske? Sådan freder vi naturen
Danmarks Naturfredningsforening er langt fra ene om at frede naturområder.Det ligger i navnet. Danmarks Naturfredningsforening kan foreslå fredninger, og sådan har det været siden 1937.
Men kort før påske ytrede flere borgerlige miljøordførere, at Danmarks Naturfredningsforenings ret til at foreslå fredninger er udemokratisk. Det er fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening, Birgitte Bang Ingrisch, uenig i.
- Fredninger foregår særdeles demokratisk. Afgørelsen bliver truffet af et fredningsnævn med to politisk udpegede og en byretsdommer som formand. Hvis der klages over afgørelsen, så træder Miljø- og Fødevareklagenævnet til med fire politikere, en politisk valgt juridisk formand og to landsretsdommere. Mere demokratisk kan det næsten ikke blive.
DN og fredninger
- Fredninger beskytter, forbedrer og genskaber Danmarks mest unikke naturværdier.
- Danmarks Naturfredningsforening er med til at rejse to ud af tre fredningssager.
- I én uf ad tre tilfælde rejser Danmarks Naturfredningsforening fredningen i samarbejde med en kommune.
Alle har en stemme
Det sker ofte, at et forslag om en fredning bliver modtaget med blandede følelser blandt de lokale lodsejere. Men lodsejerne har mulighed for at påvirke indholdet af fredningsforslaget.
- Når Danmarks Naturfredningsforenings hovedbestyrelse har besluttet at rejse en fredningssag for et område, så arrangerer vi, som noget af det første, et offentligt møde, hvor vi inviterer lodsejere og andre interesserede. Det er ikke, fordi vi skal, men fordi det ligger os på sinde at fortælle om vores fredningsønsker og komme i dialog med alle berørte så tidligt i processen som muligt, fortæller fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch.
Herefter går den formelle sag i gang i fredningsnævnet. På den måde bliver der taget højde for ønsker og forslag fra lokalområdet, og man sikrer, at et område ikke bliver fredet, uden at alle har haft mulighed for at komme til orde.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding, lægger også vægt på netop det demokratiske i fredninger:
- Det er meget unikt, at man rent faktisk giver borgere direkte mulighed for at kunne engagere sig og gøre en forskel for naturen. For sammen med Danmarks Naturfredningsforening kan alle mennesker i Danmark være med til at sikre, at værdifuld natur bliver bevaret til vores børn og børnebørn. Det er meget demokratisk, at civilsamfundet på den måde får mulighed for at spille en rolle og være med til at skabe en positiv forandring.
Danmarks Naturfredningsforening er ikke de eneste
Det kan virke som en særlig ret, at Danmarks Naturfredningsforening kan foreslå fredninger, men hvis man kigger til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, så har de en lignende ret.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur kan nemlig foreslå, hvilke bygninger der skal fredes. Deres initiativret er skrevet ind i loven ligesom Danmarks Naturfredningsforenings ret er.
At Danmarks Naturfredningsforening fik retten til at foreslå fredning af naturområder i 1937 handlede om, at der var for få nye fredninger, samt at man via denne såkaldte rejsningsret kunne aktivere foreningens store viden.
- Op til år 1937 var der kun blevet rejst forslag om ganske få fredninger, og det ønskede man at gøre bedre ved at gøre Danmarks Naturfredningsforening til en aktiv part. Lige siden har vi været naturens stemme og kun naturens. Uden samtidig at have privatøkonomiske eller kortsigtede interesser i sagen, siger Birgitte Bang Ingrisch.
