Klasket er ikke til at tage fejl af. Den umiskendelige lyd af et insekt, der i høj fart flyver direkte ind i din bils klare forrude. Insekter på forruden er en del af den danske sommer.

Men har du i år haft mindre brug for sprinklervæsken og har du hørt færre bzz-lyde, når du går tur i skoven eller er produktiv i haven?

Sådan har insektforsker og lektor ved Statens Naturhistoriske Museum med speciale i biodiversitet og flyvende insekter Thomas Pape, det også. Han siger, at årets insektstrejke både er et resultat af dårligt vejr, men også en mere langvarig og alvorlig udvikling.

- Jeg kan godt mærke, at der er færre insekter i luften. Mange flyvende insekter kan lide varme og ikke for meget fugt, og på den måde har den danske sommer været en kedelig omgang for insekterne. De bliver der, hvor vi ikke kan se dem, siger Thomas Pape og understreger:

- Men én ting er en kold sommer, en anden er, at der i de seneste årtier muligvis er sket en reel nedgang i antallet af insekter, som vi skal tage alvorligt og undersøge nærmere.

Regn er farligt, når man er et insekt

Det var ikke ret mange dage i juli, hvor solen bagte nok til, at man kunne komme på stranden eller tage en lur i græsset. Thomas Pape forklarer, at sommerens fugt og regn er dårligt for mange insekter på flere måder.

- For det første er en regndråbe tung for en flue eller en sommerfugl, og altså ret farlig. For det andet er fugt, ligesom for mennesker, med til at danne grobund for svampesygdomme og andet uvelkomment, der kan tage livet af insekterne.

Morten D.D. Hansen er kandidat i biologi, naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum. Han er ofte ude i naturen for at tælle de vigtige sommerkryb og oplever ikke, at året er insektfattigere end andre år. De er blot ikke synlige.

- Jeg tror ikke, man skal nødvendigvis skal tolke i år som et tegn på den tendens, vi ser på den lange bane, hvor biodiversiteten både herhjemme og i udlandet bliver mindre, siger han.

Insekterne mister deres levesteder

Både Morten D.D. Hansen og Thomas Pape nævner den tyske rapport, som tidligere på sommeren blev offentliggjort i tidsskriftet Science. Her har en tysk forskergruppe siden 1989 undersøgt insektbestandene i flere end 100 naturreservater rundt om i Vesteuropa.

Siden 1989 er mængden af insekter målt i biomasse faldet med mere end 80 procent, konkluderer de.

- Og dét er en udvikling, vi skal tage alvorligt. For når jeg går i solskin de få steder, hvor det bugner med røde og blå og hvide og gule blomster, så er der massevis af insekter. Men insekterne mister deres levesteder, altså de vilde blomster og planter, fordi kommunerne og staten prioriterer land- og skovbrug, vækst og industri før insekterne, siger Morten D.D . Hansen og opfordrer:

- Kommunerne skal simpelt hen blive bedre til at skabe levesteder for vore bestøvende insekter, ikke bare i det åbne land, men også i byerne.

Store konsekvenser for fødekæden

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at have de små kryb løbende og flyvende?

Thomas Pape forklarer:

- Vi har 25.000 forskellige arter insekter i Danmark, og de har hver især deres rolle for at holde økosystemerne stabile. For eksempel er bierne og mange svirrefluer vigtige for at bestøve visse planters blomster, så de kan producere frugter og frø. Og hvis der bliver færre insekter til den opgave, vil der mangle mad til de dyr, der er afhængige af de planter, siger Thomas Pape og slutter:

- Det indgreb i økosystemet kan på sigt svække eller udrydde både fuglearter og dyrearter, som igen er vigtige for andre arter, blandt andet mennesker. Naturen vil blive mere og mere skrøbelig.