Forskere: Vandmiljø markant forringet
Fjorde, vandløb og søer har fået det stadigt ringere de sidste fem år, lyder det nu fra landets fremmeste forskere. DN efterlyser akut politisk handling.
Kvælstof, fosfor og skidtalger er i fuld gang med at kvæle livet i de danske vandløb, søer og fjorde. Det skriver netmediet ingeniøren.dk. Her slår landets førende vandmiljøforskere nu alarm, efter at de nu har fået de første tal, der viser konsekvenserne af en ti år lang analysefejl – en fejl, der har givet et falsk billede af indholdet af kvælstof og fosfor i vandmiljøet. Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, konkluderer over for ingeniøren.dk, at for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden, har vandmiljøet fået det værre.
Det får Danmarks Naturfredningsforening til at efterlyse en bred politisk og varig løsning:
- Enten kaster vi årtiers skatteyderbetalt indsatser over bord, eller så kommer vi nu op på den store klinge og får løst problemerne en gang for alle. Det er en bunden opgave og de indvirkninger, klimaforandringerne får fremover på vandmiljøet, gør ikke opgaven mindre, lyder det fra Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Løsning: Jorder skal ud af landbrugsdriften
Danmark har forpligtet sig til at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet. For at nå det mål, foreslår foreningen helt konkret, at de mest sårbare jorder tages ud af landbrugsdriften. Det kan ske i en jordreform, hvor jorder byttes og købes med det formål for øje, at de sårbare jorder får lov at ligge som våde enge eller græsmarker, og de robuste jorder fortsat dyrkes, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Derved lægger foreningen sig tæt op ad professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.
Jørgen E. Olesen konstaterer på Ingeniøren.dk, at der skal ske et opgør til med en del af det traditionelle landbrugs dyrkningsformer, hvis målet om god økologisk tilstand skal nås, og at op mod 15 procent af landbrugsjorderne skal omlægges.
Ingeniøren.dk skriver: "I praksis regner han med at kunne kombinere braklægning, smart udvælgelse af nye vådområder og andre tiltag og nøjes med 10-15 procent, men det kræver også en gevaldig omstilling."
- Vi har høstet de lette gevinster. Det er i betydeligt grad vanskeligt at reducere udvaskningen mere uden at braklægge eller lægge om til at dyrke græs i betydeligt omfang, siger Jørgen E. Olesen til Ingeniøren.dk.
- Jeg appellerer til, at vi straks går i gang med tale om løsninger. Varige løsninger, der også kan skabe ro om landbrugserhvervet. Vores eneste krav er, at det skal gå hurtigt, for vi har hverken råd til eller forståelse for at vores vandløb, søer og fjorde kollapser, siger Maria Reumert Gjerding.
Læs mere om, hvad vi gør for søerne
Konkrete initiativer:
Danmarks Naturfredningsforening mener, at det er bydende nødvendigt her og nu både at stramme op på landbrugspakkens målrettede regulering samt direkte få omlagt de mest sårbare landbrugsarealer til vådområder og permanente græsarealer.
Det skal ske ved:
- Kvælstof- og fosfornormerne generelt sænkes og skærpes yderligere på jorder, der ikke er robuste.
- Omlægning af sårbare jorde gennem jordfordeling, som samtidig kan samle landbrugsarealer hensigtsmæssig for landmanden
Omlægning af de sårbare jorde er ikke gratis. Det er nødvendigt, at der findes penge til at gøre det for. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer derfor Folketinget til at sætte den nødvendige økonomiske ramme.
Fakta
Lektor og forskningsleder Mogens Flindt fra Syddansk Universitet siger til Ingeniøren.dk:
- Vi har ikke set så dårlig miljøtilstand i de seneste ti år. Vi er proppet med skidtalger, makroalger i infame mængder, og det er lige meget, om vi ser på vandløb, søer eller det marine miljø.
Der udledes alt for meget kvælstof
- I 2016 blev der vasket godt 59.000 ton kvælstof fra dansk land ud i fjorde og farvande – langt det meste fra landbruget.
- Beregninger fra DCE viser, at for at undgå alger og iltsvind skal Danmark ned på højst 42.000 ton kvælstof og sandsynligvis endnu mindre. Det mål er langt fra nået, siger forskerne.
Kilde: Ingeniøren.dk
