Grønt DK kort: Regeringen skal vise vejen
Naturen skal bindes bedre sammen. Nu efterlyser flere kommuner, at staten går foran. DN bakker op og efterspørger, at der udarbejdes konkrete mål for naturen.
Som noget nyt skal kommunerne udfærdige et Grønt Danmarkskort. Målet er at få skabt mere og bedre natur, og mere sammenhæng mellem naturområderne.
Kortet skal fungere som en slags masterplan for Danmarks natur og er en del af den danske indsats for at få vendt tabet af biodiversitet.
Alene i Danmark er 369 arter truet af udryddelse, og forskere påpeger, at Danmarks natur på mange områder er i tilbagegang.
Kompas og pejlemærker
Kommunerne skal sætte stregerne til masterplanen - Det Grønne Danmarkskort men de efterlyser en overordnet styring, fremgår det af netavisen Altinget Miljø. Det bakkes op af Danmarks Naturfredningsforening:
- Der er en vejledning på vej fra Miljø- og Fødevareministeriet, men skal det gøre en forskel for naturen i virkeligheden, er det helt afgørende, at staten hurtigst muligt vedtager nogle faste mål for naturen. Ellers har vi sat 98 kommunale skibe i havet, der sejler uden kompas og pejlemærker, siger Nina Larsen Saarnak, plankoordinator i Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen anbefaler, at regeringen sammen med det øvrige Folketing vedtager konkrete mål for, hvor mange hektar genoprettet natur, eksempelvis skov, overdrev, strandenge og rigkær, kortet skal bidrage med.
- Samtidig vil det gavne naturen at indføre mål for naturens kvalitet. For eksempel at alle hjemmehørende arter har robuste bestande, og at de naturtyper, der findes i Danmark, har gunstig bevaringsstatus. Målene skal være videnskabeligt funderede, konkrete og målbare, så de kan spille sammen med naturovervågningen. Kun på den måde kan vi sikre os, at stregerne på Danmarkskortet omdannes til natur i virkeligheden, siger Nina Larsen Saarnak.
Natur i kommuneplanen
Inden udgangen af 2017 skal kommunerne vedtage den næste kommuneplan. Her skal Grønt Danmarkskort indgå. Ifølge Altinget famler kommunerne dog i blinde. For eksempel siger Morten Jespersen, der er natur- og miljøchef i Silkeborg Kommune til netavisen:
- Vi savner en vejledning til, hvordan Grønt Danmarkskort skal laves. Og det er min fornemmelse, at det er ret forskelligt, hvad man gør i de andre kommuner. Jeg vil opfordrer staten til at være mere præcis på, hvad vi skal med det fremadrettet,” siger han og fortsætter:
- Der er nogle kommuner, som ikke har valgt at tage skovområder med. Men det har vi. Derfor kunne man godt trænge til, at der kom lidt mere ensartethed over arbejdet. Det er lidt svært at se, hvad man kan bruge det til, når det bliver tolket forskelligt." Kolding Kommune opfatter det grønne danmarkskort som en gevinst:
Kolding Kommune er i gang
- Der kan selvfølgelig være forskellige opfattelser af, hvor præcist opgaven skal formuleres fra statens side. For det kan også blive for specifikt,” siger miljøchef Jakob Sønderskov, Kolding til Altinget og fortsætter:
”Men det er min opfattelse, at det grønne danmarkskort er en gevinst. Det kan sikre, at vi får udpeget nogle områder, der kan skabe natur til at binde eksisterende naturområder sammen.”
Kolding Kommune har allerede skrevet det grønne danmarkskort ind i en fælles kommuneplan med de andre kommuner i trekantsområdet.
Danmarks Naturfredningsforening har netop sammen med forskere fra Aarhus Universitet afdækket naturkapitalen i kommunerne.
Undersøgelsen viser, naturen i Danmark er under voldsomt pres og overraskende, at særligt landkommunerne er fattige på naturkapital.
Grønt Danmarkskort
Er et vigtigt nyt planlægningsredskab, der har til formål at binde naturen sammen i et nationalt naturnetværk.
- Kvaliteten af den udpegede natur er meget væsentlig, så vigtige naturområder ikke overses.
- Udpegningen af nye naturarealer skal ske, hvor det kan forstørre eksisterende værdifulde naturområder og hvor de mest optimalt kan binde eksisterende natur sammen.
Alle Natura 2000-områderne på land skal indgå i kortet og udgør således skelettet i Grønt Danmarkskort.
Ved udpegning af øvrige eksisterende og potentielle naturområder til kortet, skal kommunerne anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:
- Eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne.
- Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.
- Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.
