Grundvand: Hvad er de korrekte tal?

Mens landmændene har travlt med at gøre klar til årets første såning, så har landbrugslobbyen haft travlt med at så historier om, at Danmarks indberetning af grundvand til EU skulle være forkert.

Sidste uge valgte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen så, at der skal nedsættes en kommission, som skal kulegrave de danske grundvandsindberetninger. Ministeren fortalte på et samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, at arbejdet skal være færdigt inden sommer.

Når landbrugslobbyen har så travlt med at så tvivl om de danske indmeldinger til EU om grundvand, så er det fordi, at den danske regerings forhandlinger med EU om landbrugspakken handler om grundvand. Hvor meget vil grundvandet blive forurenet med nitrat på grund af den ekstra gødning og gylle, som landbruget med landbrugspakken fik lov at bruge?

EU mener, at Danmark med landbrugspakken bryder nitratdirektivet, der forpligter Danmark til, at kvælstofforureningen fra landbruget ikke må øges. Det var en af årsagerne til, at Kommissionen sidste år åbnede en pilotsag mod Danmark for brud på nitratdirektivet.

- Selvom Landbrug og Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug har det samme mål, nemlig at så tvivl om de danske rapporteringer af grundvand til EU, så har de valgt hver deres strategi, fortæller geolog og grundvandsekspert i Danmarks Naturfredningsforening Walter Brüch.

Vandværksboringer

Bæredygtigt Landbrug hævder, at indberetningerne bør tage udgangspunkt i, hvor mange vandværksboringer der indeholder nitrat over grænseværdien på 50 mg nitrat/liter. Hvis man opgør det sådan på baggrund af vandværkernes råvandskontrol af 2497 aktive vandværksboringer, så vil omkring 1 procent af boringerne være over grænseværdien.

- Det er naturligvis ikke retvisende, for vandværkerne har lukket næsten alle boringer, der indeholder for meget nitrat. Så derfor er det en helt forkert måde at måle nitrat i grundvandet på, fortæller Walter Brüsch. For uanset at boringer er lukket som følge af for meget nitrat, ja så er der forsat nitrat i grundvandet det pågældende sted.

Sideløbende med, at boringer er blevet lukket på grund af for megen nitrat har man siden 1980erne etableret dybere drikkevandsboringer, der går så langt ned, at man ikke finder nitrat i dette drikkevand.

Dybtliggende grundvand er ikke forurenet med nitrat, da nitratet simpelthen omsættes i en vis dybde i grundvandet. Dette er også kendt som nitratfronten.

Vandrammedirektivet

Landbrug og Fødevarer har valgt en anden strategi til at så tvivl om de danske grundvandsrapporteringer. Her mener man, at Danmark bør melde ind efter en ikke juridisk bindende vejledning til vandrammedirektivet.

På den måde vil omkring 4 procent af grundvandsforekomsterne være over grænseværdien for nitratforurening. Det gør man i praksis ved at dele Danmark op i 402 grundvandsforekomster, og udtage de forekomster, hvor mere end 20 procent af indtagene over en periode overskrider grænseværdien for nitrat på 50 mg/liter.

- Ved at gøre det op på den måde, så udelader man bekvemt en masse indtag, hvor grænseværdien er overskredet. Hvis for eksempel kun 19 procent af indtagene i en grundvandsforekomst er forurenet, så tæller de ikke med, og det er selvfølgelig ikke repræsentativt, siger Walter Brüsch og fortsætter:

- Derudover så handler det her jo om grundvand i forhold til nitratdirektivet, og ikke om vandrammedirektivet, men det er da en smart måde at forsøge at afspore sagen på.

Grundvandsovervågning

Ifølge Walter Brüsch, så er grundvandsovervågningen den mest repræsentative måde at gøre nitratforureningen af grundvandet op på.

Miljøstyrelsen har indberettet til EU, at grænseværdien i 2015 er overskredet i 21,2 procent af de 729 grundvandsindtag, som bliver analyseret i grundvandsovervågningen. Disse indtag er placeret i mange forskellige grundvandsforekomster i alle dybder af grundvandet.

- Det er det mest repræsentative, som vi har, og det bakkes i øvrigt op af både ministeren og EU-kommissionen. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at ministeren alligevel vælger at bruge en masse skattekroner på at undersøge landbrugslobbyens julelege, siger Walter Brüsch.

Ifølge nitratdirektivet skal Danmark overvåge det landbrugspåvirkede grundvand og ikke alt grundvand.

Landbrugspakken øger udvaskning

Han understreger, at det ikke er overraskende, at landbrugslobbyen ønsker, at Miljøstyrelsen skal anvende andre tal ved indberetningen til EU.

- Det er fuldstændig dokumenteret af rapporter fra Miljø- og Fødevareministeriet, at landbrugspakken vil betyde, at nitratudvaskningen til grundvandet vil stige. I sandede områder, som er særligt udsatte, vil det være med mere end 10 procent, siger Walter Brusch.

Det er netop derfor, at Regeringen har lavet en ordning med kompenserende efterafgrøder målrettet de såkaldte NFI'er (nitratfølsomme indvindingsområder til drikkevand). Det kan du læse mere om her.