Sprøjtegifte i haven kan forurene vores dyrebare grundvand. Derfor har Hofor tilmeldt sig initiativet Giftfri Have med hele 6.084.096 kvadratmeter.

Initiativet Giftfri Have er startet af Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi for at hjælpe haveejere med at droppe sprøjtegiften.

Siden har det udviklet sig, så også virksomheder og organisationer nu kan tilmelde deres giftfrie grønne arealer.

Hver dansker skal have 10 kvm uden sprøjtegift

Over 10.000 danske haveejere er tilmeldt Giftfri Have. Målet er 100.000 giftfrie haver i 2020 eller 5700 hektar.

Det svarer til et sprøjtefrit areal på 10 kvm for hver dansker.

- Haveejerne har allerede vist stor interesse, men det er fantastisk, at erhvervslivet nu også kommer på banen. Og særligt, at Hofor, som leverandør af drikkevand til en million danskere, går forrest og beskytter så stort et areal, siger Gitte Holmstrup, der er projektleder for Giftfri Have.

Object reference not set to an instance of an object.

Sikrer rent drikkevand for fremtiden

Hofor brugte i forvejen ikke sprøjtegift på deres grønne arealer ved vandværker og kildepladser i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk. Men selskabet synes alligevel, det er vigtigt at støtte initiativet.

- Det tager naturen 35-500 år at danne grundvandet. I Hofor gør vi derfor selvfølgelig en masse for at beskytte dette dyrebare drikkevand, så fremtidens generationer også kan få rent vand i hanen. Men vi har brug for, at folk også hjælper til, og derfor hilser vi et initiativ som Giftfri Have meget velkomment, siger Anne Scherfig Kruse, der er chef for Vandressourcer & Miljø i Hofor.