Iltsvindet breder sig hastigt
Varmen er nu med til at accelerere iltsvindene i de indre danske farvande og skal vi undgå døde fjorde, gælder det nu om at få sat en prop i udledningen af kvælstof.
Mange ugers hede, mange års udledning af kvælstof. Det er en rigtig dårlig kombination og resultatet ses nu ude i de danske fjorde, hvor iltsvindet nu breder sig. Danmarks Naturfredningsforening insisterer på, at der skal findes varige politiske løsninger.
I skrivende stund er der målt iltsvind på ti målestationer i Limfjorden. I sidste uge var det tal nede på fem. Udover Limfjorden er der også målt kraftigt iltsvind i Mariager Fjord.
Jord skal tages ud af landbrugsdrift
En vægtig måde at mindske iltsvindet på er at tage jord ud af landbrugsdrift og dermed mindske mængden af kvælstof, der siver til vandmiljøet.
- Vi ved, at vejret bliver vådere og varmere. Samtidig har vi forpligtet os til at nedbringe CO2-udledningerne og til at beskytte vores natur og miljø. Med et eneste greb kan vi afhjælpe konsekvenserne af klimaforandringerne samtidig med, at vi opnår gevinster for natur, miljø og klima i øvrigt. Vores klare opfordring til politikerne er derfor: Omlæg nogle af de intensivt drevne landbrugsjorder, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Et Kinderæg
En omlægning eller et udtag af nogle af de ringeste landbrugsjorder vil kaste betydelige gevinster fra sig. Naturen får plads og sammenhæng fordi, de ringeste jorder ofte ligger langs vandløb, fjorde og i ådale, der naturligt slynger sig på kryds og tværs af kommunegrænser. Omlagt til græs og med ophør af dræning kan disse tørvejorder binde betydelige mængder CO2 .
Og så vil jorderne kunne holde på vandet, når der er meget nedbør om efteråret og vinteren. Blandt andet ådale er som skabt til det formål og udover at gøre naturen godt, så sikres byerne længere ned af vandsystemet mod våde kældre. Det stopper ikke her.
Undgå svære iltsvind
Hvis jorderne friholdes af den intensive dyrkning vil de blive virkeligt solide bufferzoner mellem den dyrkede mark og vores vandmiljø. Det betyder, at kvælstoffet ikke driver direkte fra den dyrkede mark og ud i fjorden.
- En usædvanlig våd vinter og en usædvanlig hed sommer må få politikerne til at indse, at vi ikke bare kan gøre, som vi plejer og anstændigvis må samfundet også kunne kræve varige løsninger for de mange milliarder, det hvert år poster i landbruget. Her er et udtag af de ringeste landbrugsjorder et overflødighedshorn af fælles goder og vil således være en vindersag for hele samfundet, siger Maria Reumert Gjerding.
Læs mere om Danmarks Naturfredningsforenings arbejde for rent vand i havet, søer og åløb.
Iltsvindet breder sig i de danske farvande
Ifølge nyeste tal fra Miljøstyrelsen er der nu målt iltsvind på ti målestationer. I sidste uge var der iltsvind ved fem målestationer.
Sammenlignet med tilsvarende tidspunkt i 2016 og 2017 er iltsvindet i Limfjorden kraftigere og væsentligt mere udbredt i år.
Ud over Limfjorden er der iltsvind i Mariager Fjord, Østersøen og Det sydfynske Øhav.
Professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager understreger, at man ikke må tro, at det varme vejr er skyld i iltsvindet:
- Sommervarmen er en komponent, som får processen til at accelerere. Årsagen til iltsvind er de næringsstoffer, som bl.a. landbruget udleder, forklarer professoren til Jyllandsposten. Næringsstofferne giver algerne næring.
Indsatser haster
Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet om kvælstof i marts til Morgenavisen Jyllandsposten: ”…klimaet ændrer sig, så det bliver vådere og varmere - begge dele, har en tendens til at øge udledningerne”.
Det udsagn sættes i relief af, at der er blevet afdækket en alvorlig fejl i kvælstofregnskabet og det viser sig nu, at der sendes 27 pct. mere kvælstof ud i vandmiljøet end hidtil antaget.
Landbrugsjorder tilbage til naturen
Jørgen E. Olesen tidligere peget på, at 100.000 ha landbrugsjord skal ud af drift eller omlægges til afgrøder, der udleder mindre kvælstof.