Kan vi tillade os at give en fattigere natur videre til vores efterkommere?
Værdierne fosser ud af naturen. Derfor skal den beskyttes på linje med borgernes øvrige fællesværdier. Naturen skal ind i Grundloven.Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, åbnede i dag Naturmødet 2017 i Hirtshals med denne tale:
Goddag alle sammen – sikke en fornøjelse det er at være her i Hirtshals blandt så mange af naturens venner. Det kan der kun komme noget godt ud af.
Først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak til politikere og borgere i Hjørring Kommune for at fortsætte dette gode initiativ og for at give naturen en selvstændig stemme.
Det har den brug for. Realiteten er nemlig, at den danske natur på stort set alle område går tilbage og der er intet – næsten intet – politisk sat i gang, der vil vende den negative spiral.
På samme vis som i Skattevæsenet - fosser værdierne ud af naturen. Vi er i færd med at presse livet ud af naturen ved at tilbyde de omkring 40.000 arter, der eksisterer i Danmark nogle kummerlige levevilkår.
Derfor er hver femte undersøgte art truet og alene på en enkelt generation har vi mistet fire ud af fem agerhøns, tre ud af fire viber og mere end halvdelen af sanglærkerne.
Skurken er selvfølgelig os selv. Vi insisterer nemlig på at fylde det meste af arealet. Så må de andre arter klumpe sig sammen på små spredte pletter mellem parcelhushaver, produktionsmarker og motorveje.
Og der er som sagt intet effektivt sat i gang politisk for at forhindre sommerfugle, orkideer, bier, fugle og andre væsener fra at uddø her i landet.
Danmark har meldt ud, at vi ikke når de internationale mål om at vende tabet af biodiversitet – ja vi vil end ikke forsøge. Dermed bliver vi er den første generation, der med åbne øjne tillader sig at bruge af de kommende generationers værdier.
Men kan vi egentlig tillade os at give en fattigere natur videre til vores efterkommere - en ringere natur end den, vi selv fik overdraget?
Jeg synes det ikke.
Det syntes politikerne heller ikke for 100 år siden. Her fandt datidens politikere det vigtigt at sikre de fineste naturressourcer for eftertiden og til glæde for hele samfundet. Derfor fik Danmark sin første naturbeskyttelseslov – dengang kaldet en naturfredningslov.
Det skete i erkendelsen af, at natur og landskaber kom under stadigt større pres og at befolkningen fik stadigt sværere ved at komme ud i naturen.
Særligt Thorvald Stauning fandt naturværdierne vigtige, og han ønskede, at naturen skulle være en folkesag. Ja - han fandt naturen så vigtig, at han flyttede lovbehandlingen af området over i statsministeriet.
Tænk hvilket signal det ville være, hvis Lars Løkke Rasmussen gav naturbeskyttelsen samme fokus.
Stauning lovgav blandt andet om beskyttelse af kultur- og fortidsminder, indførte forbud mod forurening af søer og vandløb og indførte beskyttelse af skov og strand.
Takket være dette politiske klarsyn har vi i dag de vidunderlige langstrakte frie og ubebyggede kyster, som er med til at gøre for eksempel Hirtshals til en enestående perle på det europæiske landkort.
De værdier er igen under pres. Nu er det jo ikke sådan, at nutidens politikere er imod naturen. Den hyldes i skåltaler og der underskrives internationale konventioner om, at NU skal naturens nedgang vendes. Men modet svigter, når det kommer til realpolitik.
Derfor kan vi - her 100 år efter den første egentlige naturbeskyttelseslov - konstatere, at der er udtrykt behov for at gøre naturbeskyttelsen stærkere.
Derfor opfordrer vi i Danmarks Naturfredningsforening Folketingets partier til – på tværs af partifarver – at gå sammen om en Naturpakke II, der alene har naturen som førsteprioritet. Vi ønsker en slags akutindsats og vi ser gerne, at staten som en af landets største jordbesiddere går forrest.
Men derudover opfordrer vi også partierne til generelt at give naturen stærkere og mere klare rettigheder gennem den stærkeste lov, vi har – nemlig grundloven.
Grundloven har sikret danskerne meget godt – den personlige frihed, ejendomsretten, fri og lige adgang til erhverv, men mangler at få indføjet det måske mest grundlæggende: Nemlig retten til et sundt liv i et rent miljø og en rig og mangfoldig natur.
Der er heldigvis løsninger – også ude på arealet. Det er dem, jeg håber, vi kan rykke tættere sammen om her til Naturmødet i Hirtshals.
Jeg glæder mig derfor til at tre dages spændende grønne debatter om, hvordan vi bedst sikrer vores naturværdier, så også vore efterkommere kan få glæde af en rig og mangfoldig natur.
Igen tak til arrangørerne og rigtigt godt naturmøde til jer alle sammen.