Det er ikke kun os på landjorden, der bliver ramt af klimaforandringernes højere temperaturer og omskiftelige vejrmønstre.

Et nyt amerikansk studie viser nemlig, at klimaforandringernes kombination af flere og større regnbyger samt varmere vejr vil skylle så meget kvælstof ud i hav og søer, at det ville være dødeligt for livet i dem. Det skriver Videnskab.dk.

Studiet overrasker ikke Thyge Nygaard, landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- Studiet bekræfter kun det, som danske vandmiljøforskere allerede har påvist, at klimaforandringerne trækker den forkerte vej, når det gælder forurening af vores farvande med kvælstof. Derfor er det vigtigt, at vi så hurtigt som muligt får begrænset udledningen.

Østersø er mest forurenet af kvælstof

Det er amerikanske forskere, der har undersøgt videnskabelige forudsigelser om nedbør frem mod år 2100 og koblet tallene med tal om kvælstofudledning i landbruget. Den kombination har givet viden om, hvor meget fremtidens klimaforandringer vil øge mængden kvælstof i vandområder.

Og det er ikke så lidt.

alt
Thyge Nygaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 55

Resultatet viser, at USA gennemsnitligt vil udlede 19 procent mere kvælstof i deres søer og floder, end de gør i dag. Og det vil være meget alvorligt for havlivet, siger Thyge Nygaard, der fortæller, at danske farvande bliver særdeles hårdt ramt:

- Danmark er et af de lande i verden, der har det mest intensive landbrug, så studiet er enormt relevant for os. Østersøen er det hav i verden, som er mest forurenet af kvælstof og ramt af iltsvind. En stor del af landets landbrug udleder direkte ud i Østersøen, som lider mere og mere. Så lige nu er det ikke et spørgsmål om, og vi kan mindske udledningen. Vi skal mindske udledningen.

Alger tager ilt fra andre dyr

Problemerne med kvælstofudledning opstår, når regnbyger presser landbrugets gødning gennem jorden og ud i nærliggende fjorde, åer og søer. Her skal kvælstofmængden ikke være for høj, før algerne formerer sig kraftigt, dør, og i den proces tager ilt fra de andre dyr, som så må flygte eller kvæles. Varmen er endnu en faktor, der begunstiger den proces.

Og klimaforandringernes både vådere og varmere vejrudsigter vil accelerere den dræbende proces voldsomt.

Forskerne i det amerikanske studie har regnet sig frem til, at landbruget i fremtiden kun må bruge en tredjedel af den mængde kvælstof, som de bruger nu, hvis man skal holde kvælstofudledningen på nuværende niveau.

Landbrugsareal skal mindskes

Thyge Nygaard mener, at der er to ting, der er nødvendige for at nå det mål. Det ene er, at landbrugsarealet skal blive mindre.

- Vores vandmiljø kan simpelthen ikke tåle, at vi dyrker så stor en del af det danske landareal intensivt.

Det andet er, landbruget skal dyrke flere flerårige afgrøder og færre enårige. Problemet med enårige afgrøder er, at de kun suger gødningen til sig nogle måneder om året og derefter lader store mængder kvælstof sive gennem jorden og ud i vandet.

­- Vi skal ændre afgrødevalget, så vi dyrker mindre korn og raps og mere græs og andre flerårige afgrøder. Flerårige afgrøder en meget bedre til at holde på kvælstoffet, siger Thyge Nygaard.

Og ved spørgsmålet om, om det overhovedet kan lade sig gøre:

- Selvfølgelig kan vi gøre noget ved det. Det er bare et spørgsmål om, at politikerne vil det og begynder at sætte nogle tiltag i værk, som ændrer forholdene i landbruget. Og det haster.