Skoven er rodet, hullet, grim og smuk. Den er mørk og lys og ung og gammel, og den er upraktisk og ukontrolleret.

Men skoven er også ordnet. Den er i rækker af jævnaldrende rødgran og bøg, nem og perfekt og uden skrammer.

De to typer af skove er ved det blotte øje uforenelige. Den uskønne beskytter dyrene og biodiversiteten, og den ordnede sørger for produktionen og efterspørgslen.

I en global bæredygtighedskrise har vi brug for både bæredygtige materialer som træ, og vi har brug for biodiversitet. Men kan begge behov opfyldes i samme skov?

Det spørgsmål var forskere, myndigheder og organisationer tirsdag samlet om, da Wilhjelm-konferencen for tolvte år i træk løb af stablen.

Konferencen gør hvert år status på de anbefalinger, som Nils Wilhjelm fremlagde i 2001 i en stor rapport om naturens tilstand.

De to skove er i konflikt

Jacob Heilmann-Clausen, lektor på Statens Naturhistoriske Museum, gav flere eksempler på de konflikter, der er mellem skovdyrkning og urørt skov.

- Begge skove har sin berettigelse, men der er forskelle, der gør det svært at kombinere. Skovdrift handler om at tynde ud og fjerne al det hassel og tjørn, der er i vejen for de træer, der helst skal skyde i vejret og fældes om 100 år. Ved udtynding fjerner man grundlaget for biodiversiteten, sagde han.

Træproduktion kan tage hensyn

Niels Peter Dalsgaard Jensen, skovrider ved Salten Langsø Skovadministration, var ikke helt enig.

Han mener modsat Heilmann-Clausen godt, at man kan drive naturnær træproduktion og samtidig gøre noget godt for biodiversiteten.

- For eksempel har ornitologerne ude hos os fået lov af lodsejerne at komme ind og markere træer, hvor der er rovfuglereder eller sortspætter, med rødt. Så ved de, at træet ikke skal fældes, sagde han og havde billedeksempler med af dødt ved, der fik lov at ligge på skovbunden i de skove, han administrerer.

De to debattører var på hver sin side af spørgsmålet om, om vores skove skal være produktionsskove med plads til biodiversitet, eller om de skal være biodiversitets-skove med plads til produktion.

- For meget hensyn til biodiversiteten går ud over produktionen. For eksempel når de store, vilde afgræssere, som mange gerne vil have flere af, æder og ødelægger de små træer, siger Niels Peter Dalsgaard Jensen.

Wilhjelm-konferencen

Konferencen arrangeres årligt af DNs studenterafdeling. Den er sat i verden for at gøre status på de anbefalinger, som Nils Wilhjelm fremlagde i 2001 i en stor rapport om naturens tilstand.

Hvis du synes, arbejdet lyder interessant og leger med idéen om at melde dig ind i Wilhjelm-gruppen og tilrettelægge næste års konference, så skriv til wilhjelm+@gmail.com.

DNs skovpolitik

Urørt skov med gamle og døde træer, blomsterrige lysninger og naturlig vandstand. Den skal vi have mere af.

Derfor foreslår vi at tage 20 procent af al skov ud af træproduktionen inden 2030 for at skabe gode levesteder for truede arter og større biodiversitet generelt.

Udvælgelsen skal være smart. Hvis vi vælger områder med særligt meget naturligt potentiale, så får vi mest biodiversitet for pengene og har stadig masser af anden skov til at producere træ i på fornuftig vis.

Læs mere om vores skovpolitik.

- Vi mangler en måde at forvalte Danmarks skove på. Vi mangler nogle præcise mål og at få fastsat nogle midler til at komme derhen. Den diskussion håber vi, at konferencen sætter i gang. - Sabrina Beer, tovholder på årets Wilhjelm-konference

Hvilke arter skal vi lade uddø?

En stor del af tirsdagens diskussioner handlede om behovet for at prioritere biodiversiteten, areal for areal. Hvilke skove er potentielle hot spots, og hvilke er i forhold til andre bedst egnede til træproduktion? Og hvor kan de to kombineres med naturnær skovdrift, hvor man lader skoven vokse mere vildt, med flere arter og flere aldre sammen?

For Peter Ilsøe, direktør i Naturstyrelsen, er behovet for urørt skov og biodiversitet vigtigt. Men budskabet var også, at man ikke skal lave dyre indsatser for at redde arter, som er håbløst truede – for eksempel på grund af klimaforandringer.

- Nogle arter, som er presset af ydre forhold, for eksempel klimaet, må vi opgive. Vi skal ikke blive ved med at brandslukke på ét areal, når potentialet er større på et andet, og gevinsten af indsatsen derfor vil være større, lød det fra direktøren i Naturstyrelsen, som råder over 18 procent af det samlede skovareal.

Private skovejere skal motiveres til at beskytte naturen

Mens omkring 12 procent af skovene er ejet af kirken og kommunerne, er hele 70 procent af skovene ejet af private. Private, som ofte stiller hensynet til produktion og forretning højere end biodiversiteten.

Derfor må vi blive bedre til at motivere skovejerne til at forvalte deres skove på en bæredygtig måde. Sådan lød budskabet fra blandt andre Katrine Hahn Kristensen, specialkonsulent i Miljøstyrelsen, der er med til at håndtere statens tilskudsordninger til lodsejere.

- Vi skal finde ud af, hvordan vi får lodsejerne til at blive klar over mulighederne ved at få tilskud. Lodsejerne skal vide, at de kan få en belønning ved at lade deres skov stå urørt eller ved at lave naturgenopretning, siger hun.

Der er afsat i alt 10 mio. kr. til tilskudsordningen om privat urørt skov. Tilskud gives til lodsejere, der dropper skovdyrkningen på skovarealer med et højt, eller potentiale for et højt naturindhold. En aftale om urørt skov er varig og indebærer, at der ikke må være nogen som helst træproduktion på arealet.

Motivationen behøver ikke være penge

Til konferencen var kommunikationsrådgiver Martin Einfeldt med for at åbne op for de psykologiske aspekter af at motivere skovejere til at udvikle naturværdier. Han mener, at belønningen ikke behøver være penge. For eksempel er der ikke nogen, der vil gøre noget for naturen, hvis de ikke føler tillid til dem, der skal samarbejdes med.

- Folk tænker måske, hvad i alverden har psykologi at gøre med naturpleje. Men for eksempel er det helt centralt, at skovejerne selv skal sætte målet for ordningen om deres grund, ellers kan det virke direkte demotiverende. Også selvom de får penge, sagde Martin Einfeldt, der selv har erfaret vigtigheden af respektfuld kommunikation fra sin tid i Dansk Skovforening.