I en annonce i dagens Berlingske kritiserer Landbrug & Fødevarer konklusionerne i 'Analyse af forudsætningerne for landbrugspakken'.

Men kritikken er skudt ved siden af og afslører, at Landbrug & Fødevarer har misforstået analysen, som er udarbejdet af forskeren Bjørn Molt Petersen.

Kritikken burde være rettet mod den model, Aarhus Universitet har brugt. Analysen bygger nemlig på de samme forudsætninger, som Aarhus Universitet opstillede, da de udførte grundlaget for landbrugspakken på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet.

Analysens eneste formål var at undersøge, om landbrugspakkens ændring af marginaludvaskningen bygger på et videnskabeligt grundlag. Analysen viser, at det ikke er tilfældet og afdækker derved, at der er store fejl i grundlaget for landbrugspakken.

"Det er helt nødvendigt for naturen, danskerne og landbruget, at miljøregulering foregår på et videnskabeligt korrekt grundlag. Derfor opfordrer vi til, at landbrugspakkens kvælstofregnskab bliver regnet igennem igen," siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun er præsident i Danmarks Naturfredningsforening og forklarer, hvorfor kvælstofregnskabet er så vigtigt:

"Med landbrugspakken fik landbruget lov til at bruge mere gylle og kunstgødning, der indeholder kvælstof. Men det kvælstof, planterne ikke optager, kan skade naturen og true vores drikkevand."

Analysen bygger på præcis samme præmisser

Kritikken af analysen går på tre aspekter: udeladelse af to artikler, valget af majs og at der ikke tages højde for efterafgrøder.

Analysen er udarbejdet af Bjørn Molt Petersen, der er tidligere forsker på Aarhus Universitet med speciale i kvælstof-modeller.

Han har udeladt to artikler, som ud fra rimelig videnskabelig praksis ikke kan inddrages i analysen. I den ene fordi der er brugt en figur, som ikke repræsenterer marginaludvaskninger, og i den anden fordi der er samlet en række meget forskellige forsøg, både hvad angår varighed og dominerende gødningstype.

Landbrug & Fødevarer kritiserer også, at analysen tager udgangspunkt i en andel af markforsøg med majs på 80 procent. Det er præcis samme præmis, som landbrugspakken bygger på. Derfor er det uforståeligt, at forskeren Bjørn Molt Petersen får kritik for at bruge samme forudsætninger i sin analyse.

Det sidste kritikpunkt går på, at analysen ikke tager højde for brugen af efterafgrøder, der optager kvælstof. Men i analysen indgår den modellerede effekt af de efterafgrøder, der var i 2011. Nøjagtig ligesom det var tilfældet for de oprindelige beregninger bag landbrugspakken.

Ministeren skal i samråd i dag

Danmarks Naturfredningsforening håber, at analysens resultater kommer til at indgå i de forhandlinger om landbrugspakkens målrettede regulering, der netop nu er i gang.

Samtidig siger forskerne fra Aarhus Universitet, at det vil være meget nyttigt at se på beregningerne igen og fremrykke midtvejsevalueringen.

Det er to direkte opfordringer til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der i dag skal i samråd om landbrugspakken.

Enhedslisten og De Radikale har på baggrund af analysen indkaldt ministeren til samråd. Her skal Esben Lunde Larsen både forklare sig i forhold til analysen og Altingets afsløringer af, at vandmiljøet er forværret for tredje år i træk, og mængden af alger samlet er øget med 30 procent siden 2013.