Landbruget er ved at tage livet af bierne

Landbrugets udnyttelse af landet er ved at tage livet af bierne. Sprøjtning, gødskning og gift betyder, at bierne har svært ved at finde føde dele af året, samt at de risikerer at blive forgiftet, når de leder efter mad.

På Aarhus Universitets Institut for Bioscience forsker seniorforsker Beate Strandberg i bier, planter og sprøjtegifte, og hun kan fortælle, at det især er de vilde og specialiserede bier, som har det hårdt.

- Bierne er i tilbagegang i artstæthed over hele verden - også i Danmark. Antallet af arter er faldende, og det går især ud over de bier, som er specialiserede, forklarer hun.

EFSA,den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er enig med Beate Strandberg. Her konstaterer man ligeledes, at en række faktorer, som intensivt landbrug, sprøjtegifte og sult, som værende skyld i, at bierne er pressede.

Bier mangler føde

Undersøgelser viser, at honningbistader kan tabe i vægt i perioder i løbet af sommeren, hvor de burde blive tungere. Det sker, fordi honningbierne ikke har nok at spise. Det er ærgerligt for biavleren.

For de vilde bier kan perioder med mangel på mad betyde, at der produceres færre arbejderbier og dermed også færre bier, der samler mad, og det kan også betyde dårligere overlevelse og færre dronninger det efterfølgende år.

Når der mangler føde, så ender det også med, at honningbierne konkurrerer med de vilde bier om den føde, der er, hvilket lægger et større pres på de vilde bi-arter.

Færre blomster at suge nektar fra

Især i landbrugsområder med store marker med vindbestøvede afgrøder (korn, majs mm.), og få naturområder, har bierne det svært.

- I sådanne landskaber er der flere faktorer, som rammer bierne negativt. Gødning og ukrudtsmidler betyder, at der er færre vilde blomster, som bierne kan suge nektar fra. I markerne dræber ukrudtsmidlerne de vilde blomster, og spredning af både gødning og ukrudtsmidler til markomgivelserne betyder, at disse områder domineres af plantearter, som græsser og nælder, der er gode til at omsætte næringen til vækst, siger Beate Strandberg.

Hverken græsser eller nælder har nektar og pollen, som bierne kan udnytte.

- De store marker gør, at landskabet er mere fragmenteret, og der er langt mellem de steder, hvor bierne kan have deres reder, og hvor de kan finde egnede blomsterplanter. De skal have deres reder ude i de vedvarende biotoper, hvor der ikke er markarbejde – eksempelvis i hegn.

Tilsvarende kan bierne også mangle egnede steder at overvintre. Afstanden mellem rede og mad bliver simpelthen for stor, forklarer hun.

En ond blanding af effekter

Brugen af insektmidler kan påvirke bierne negativt. Ikke kun ved at dræbe insekterne. Men nogle insektmidler, de såkaldte neonikotinoider, kan også påvirke biernes orienteringsevne og derved gøre dem ude af stand til at finde føde.

- Det kan godt være, at den enkelte faktor ikke har en dødelig effekt, men til sammen, kan de have en dødelig effekt. Jeg tror ikke, at bierne helt forsvinder. Men det vi kan se, er, at vi får færre arter, og at de, der overlever, er generalister, mens de mere specialiserede går tilbage og dør, siger Beate Strandberg.

Blandt de mere specialiserede bi-arter, som har været i størst tilbagegang og i dag er på rødlisten, kan nævnes kløverhumle, enghumle og foranderlig humle, mens arter som græshumle, skovhumle, havehumle og klokkehumle er blevet sjældnere. De findes stadig, men der er langt mellem dem.

Derfor mener Beate Strandberg, at det er på høje tid at gøre noget mere for bierne.

Hun anbefaler, at man laver større og mere sammenhængende områder med natur ude i landet, så bierne kan finde mad og redepladser. I disse områder skal der naturligvis ikke sprøjtes eller benyttes gødning, så der er mulighed for en rigere blomsterflora i hele bi-sæsonen.

Det grønne danmarkskort

I Danmarks Naturfredningsforening kalder landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard, det for en katastrofe, at bierne risikerer at forsvinde, fordi landbruget tager pladsen fra dem.

- Det er slemt både for biodiversiteten, men også for landbruget selv. Man kan ikke erstatte de vilde bier med honningbier, forklarer han.

Han fortæller, at landbruget i sin evige jagt på stordrift har fjernet markskel og hegn, hvilket betyder, at landskabet bliver mere monotont.

Han efterlyser, at landbruget selv kommer på banen med løsninger på problemerne for både bier og andre dyrearter, som har det svært i det danske landbrugsland.

- Og så mener jeg, at man hurtigst muligt skal arbejde med at få sat gang det Grønne Danmarkskort, hvor vi sikrer et netværk at natur på tværs af kommunegrænser, hvor arterne kan sikres levesteder og spredes, siger seniorrådgiveren.