Vi ønsker et landbrug i balance med sine omgivelser, så der også er natur til de kommende generationer.
alt
Tine Gjerløv
Presserådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08

Rent vand for pengene

Borgerne sender årligt milliarder af skattekroner efter dansk landbrug. Heller ikke landbrugspakken er gratis, men danskerne kunne forvente at få renere fjorde og mere natur til gengæld for deres skattekroner. Det kommer dog ikke til at ske, hvis det står til landbruget. Det er udmeldingen fra erhvervet, der har erklæret åben krig mod EU’s vandområdeplaner og landbrugspakkens målrettede regulering.

Kovending
Der var ellers fuld opbakning til samtlige de anbefalinger, Natur- og Landbrugskommissionen, NLK, leverede i april 2013. En helt central anbefaling er nr. 11: Ny regulering af landbrugets kvælstof.

Anbefalingen lyder på, at landbruget fremover skal regulereres målrettet. Det vil sige, at nogle landmænd må give mere gødning, mens andre skal nedsætte gødningsniveauet eller dyrke helt andre afgrøder eller simpelthen drive jorderne ekstensivt.

I forhold til EU og vandrammedirektivet er målet det samme i alle EU lande – nemlig at opnå ’god økologisk tilstand’ i alt overfladevand. Her - i et af verdens mest opdyrkede lande - vil konsekvenserne være mærkbare. Ellers gav det jo heller ikke mening at kræve en indsats.

Vi har siden gennem mange år vidst, at der skal ske opstramninger. Det var således også kendt viden da landbrugslobbyen tilsluttede sig anbefalingerne fra NLK.

Kendt viden udløser chok

Alligevel foregiver landbrugserhvervet nu ren choktilstand, når rapporter nu viser, at landbrugsjorder omkring Norsminde Fjord ikke længere kan dyrkes som hidtil. Vi går bankerot, lyder det. Så slemt går det nok ikke, men sandheden er jo, at landmændene omkring fjorden skal ændre valg af afgrøder eller bytte sig til mere robuste arealer.

Falliterklæringer
Den samme sang lyder over Limfjordens vande: Landet lægges øde og lokalsamfundene går fallit. Her har landboorganisationerne fået udarbejdet en rapport fra deres eget ”forskningscenter”, som kommer til samme konklusion som for Norsminde Fjord. For at fastholde dommedagsprofetien angiver rapporten en alt eller intet situation. Altså vi må gå fra hus og hjem, hvis ikke vi må dyrke hvede mere. Rapporten undlader at oplyse, at der kan være andre måder at dyrke jorderne omkring fjorden på. Eksempelvis fra hvede til græs.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sluttede sig hurtigt til fortællingen om fallit og ruin. Han slår fast, at det ikke bliver med ham ved roret, der skal braklægges store arealer, selvom det jo reelt ikke er det, der nødvendigvis er på tale. Ministeren mangler nu at fortælle os hvordan miljømålene skal nås, når vandrammedirektivets krav står ved magt.

Samfundet vinder
Håbet er nok at få undtaget landbruget fra at løfte en finger. Men hvorfor dog? Politikerne ved jo godt, at der i dag dyrkes flere hundrede tusinde hektar landbrugsjorder, som ikke er rentable, mens der ifølge forskere og vismænd er store samfundsmæssige gevinster ved, at vi får renere fjorde og kystvande og samtidig bedre tilpasning til klimaændringer.

Landbruget er det eneste erhverv i Danmark, der konsekvent nægter at vedkende sig sit miljøansvar og miljøforpligtelse. Erhvervet kan i stedet bruge sin enorme politiske indflydelse på denne regering og få skabt et bredt og langtidsholdbart flertal om rammerne for produktionen, der reelt balancerer hensynet til natur, miljø og landbrug. Der er brug for at få bragt alle redskaber i spil såsom jordfordeling, opkøb og øget anvendelse af EU midler til natur, klima og miljøtiltag. På den vis ville erhvervet blive samfundets medspiller frem for – som i dag – vores desperate modspiller.

Bloggen har har været bragt i Morgenavisen Jyllandsposten.