Vismændene har glemt at regne alt vand ind i deres miljøøkonomiske regnskab. Men vandløb og grundvand skal med, siger Danmarks Naturfredningsforening.

De miljøøkonomiske vismænd har i deres nye rapport 'Regulering af landbrugets kvælstofudledning' kigget på landbruget og den omstilling, erhvervet står overfor.

Vismændene konkluderer, at det har de mindste konsekvenser for samfundsøkonomien at regulere næringsstofforureningen målrettet.

Godt med målrettet regulering

Vi er glade for, at rådet anbefaler, at den målrettede regulering skal ske ved at indregne udledningen af kvælstof fra marker.

- Målrettet regulering er den rette model, fordi målet er at skabe balance mellem landbrug, natur, miljø, grundvand og klima. Men vismændene når ikke helt i mål med deres udregninger, fordi de ikke fuldstændigt inddrager miljø og klimaeffekter. Og det er altså den ene halvdel af opgaven, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og med i Det Miljøøkonomiske Råds følgegruppe.

Vismændene har bl.a. ikke medtaget grundvandet i modellen for, hvordan man målretter landbrugets brug af kvælstof. Det er en fejl, fordi grundvand på samme måde som overfladevand skal beskyttes, og fordi det vil koste borgerne dyrt, hvis ikke grundvandet indregnes i den målrettede regulering.

Det kan betyde øgede udgifter bl.a. for kommunerne til beskyttelse af grundvandet, fordi kommunerne må betale landmændene for ikke at gøde og bruge sprøjtegifte.

Ammoniak en trussel mod naturen

Vismændene har heller ikke fået rigtigt fat, når det gælder luftbåren udledning af ammoniak til naturen. Af rapporten fremgår det 'Skader uafhængig af udledningssted'. Men det korrekte er, at skader også er meget afhængige af udledningssted.

Det har betydning for meget af den danske natur som overdrev, heder, moser og lobeliesøer. De er følsomme over for ammoniak, der er en af deres store trusler. Men det forbigår vismændene fuldstændig.

- Beskyttelse af natur og miljø er en bunden opgave. Det er derfor ærgerligt, at vismændenes ikke medtager dette, da det ville have givet et mere fyldestgørende billede af de reelle omkostninger ved deres model, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Helt afsnit bør fjernes

Vismændene omtaler også vandafgifter i deres analyse. Problemet her er, at vismændene stort set kun beskæftiger sig med overindvinding, hvilket langt fra er det eneste miljøproblem omkring grund- og drikkevandsindvinding.

Vismændene hæfter sig udelukkende ved overindvinding i hovedstadsområdet, og medtager ikke landbruget, selvom denne indvinding er ligeså stor som på de almene værker.

- Bæredygtig vandindvinding handler ikke kun om, hvorvidt der er vand nok isoleret set, men om vand i vandløb og hele vandkredsløbet og ikke mindst, om der er risiko for at trække forurening ned i magasinerne. Det har Rådet fuldstændigt forbigået og vi anbefaler, at Rådet trækker hele dette afsnit, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

alt
Tine Gjerløv
Chefrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08

Det Miljøøkonomiske Råd

Det Økonomiske Råds Formandskab har igen i år valgt at fremlægge analyser til det Miljøøkonomiske Råd der for størstedelens vedkommende ikke bibringer med ny indsigt i miljøøkonomisk forstand.

Der regnes på cost-effectiveness, men ikke på noget tidspunkt på de samlede omkostninger for miljøet af forskellige forslag fremsat af formandskabet i rapporterne. Og der indgår ikke analyser og opgørelser af hvilke fordele miljøreguleringen bidrager til samfundsøkonomisk.

Efter DN’s vurdering havde været mere langt relevant at udarbejde en analyse af miljøskadelige subsidier og af værdien af økosystemer (TEEB), som andre lande har gjort. Foreningen opfordrer til til at disse tages op i næste års rapport.