Naturens stærkeste beskytter fylder 100
Fredningsloven fylder 100 år. Trods alderen er den fortsat det stærkeste våben til at beskytte naturområder.
Der er Vadehavet i vest. Hammerens mægtige rundklippe i øst. Skagens Gren mod nord. Mols Bjerge, De fynske Alper, Møns Klint og mange flere.
Knap 2.000 pletter på danmarkskortet er naturfredninger og har sikret, at der i verdens mest intensivt dyrkede land alligevel er områder med stor skønhed og med en rig og varieret natur.
Skagens Gren ville være bebygget
Det kan vi først og fremmest takke en fredningslov, som i år fejrer 100 års fødselsdag, for. Uden mulighed for at frede værdifulde landskaber og vigtige levesteder ville Danmark have set markant anderledes ud.
- Der er spektakulære landskaber, vi ikke ville have haft i dag, hvis det ikke havde været for fredningsloven. Skagens Gren ville have været bebygget, og der kunne have været losseplads på den fynske strandeng Monnet, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.
Forfatter og samfundsdebattør Kjeld Hansen, der er ved at færdiggøre en bog om naturfredningslovens 100 år, er enig i, at fredningerne har reddet store områder, som ellers ville have været ødelagt af bebyggelse.
Men den måske allerstørste fortjeneste er adgangen til naturen. De danske kyster er ikke ødelagt af byggerier, og man skal ikke betale for at færdes der. Man behøver ikke at bevæge sig ret langt sydpå for at se, hvor galt det kan gå, siger Kjeld Hansen.
Stor opbakning fra tidligere ministre
Flere tidligere miljøministre deler opfattelsen af fredningsloven som uvurderlig. Tidligere forureningsminister Jens Kampmann (S) mener, naturen var forarmet uden:
Den danske natur er jo under et utroligt pres ikke mindst fra landbruget. Derfor er det vigtigt at have nogle instrumenter, så vi kan friholde naturen til naturformål, så den ikke presses helt ud i hampen, siger han og nævner naturfredningsloven som et af disse instrumenter.
Tidligere miljøminister (1990-93) Per Stig Møller (K) kalder fredningsloven helt afgørende for, at Danmark fortsat har natur.
- Hvis der ikke var noget, der hed naturbeskyttelse, var der ikke noget sted, hvor naturen er i sikkerhed - altså hvor naturen få lov at være, forklarer Per Stig Møller.
Han var selv med til at frede primært dyrearter i sin tid som minister, men fortæller, at landskaberne også betyder. Hans personlige favoritfredning er Vadehavet.
- Du har nogle fuldstændigt unikke forhold i Vadehavet, som jo aldrig vil kunne genskabes. Så Vadehavet er nok den del, jeg er gladest for – selvom det ikke er mig, der har fredet det, siger Per Stig Møller.
Tidligere miljøminister fra SF Ida Auken har fredningen Amager Fælled som sin favorit.
- Det er helt særligt at have sådan et storslået naturområde i vores storby. Det kan vi takke fredningen for, siger hun og sender i anledningen af 100-året for naturfredningsloven en kærlig tanke til alle de mennesker, der igennem tiden har sikret fredninger i hele landet.
Tidslinje for naturfredningsloven
- 1911: Danmarks Naturfredningsforening stiftes som Foreningen for Naturfredning.
- 1917: Danmarks første lov om naturfredning træder i kraft 1. juli. Tre foreninger, herunder DN, får ret til at foreslå fredningssager.
- 1937: Fredningsloven strammes, adgang til strande og offentlige skove sikres, oldtidsminder fredes generelt, forbud mod reklameskilte i det åbne land. DN’s ret til at rejse fredninger fastslås. Fredningsnævnene kan ikke afvise sager.
- 1969: Adgang til private skove og udyrket land sikres.
- 1978: De ferske vande, søer, vandløb og moser, beskyttes.
- 1979: EU’s fugledirektiv, som beskytter en række fuglearter og deres levesteder, træder i kraft.
- 1984: Naturgenopretning bliver en del af fredningsloven. Heder og strandenge beskyttes.
- 1992: Naturfredningsloven erstattes af naturbeskyttelsesloven. Ferske enge og overdrev beskyttes. De beskyttede naturtyper samlet under betegnelsen §3-naturtyper træder i kraft.
- 2004: DN pålægges at udarbejde budget for de fredningssager, som rejses. Det forhindrer DN i at frede akut truede områder.
Private kan foreslå fredninger
Andre lande har også frednings- og naturbeskyttelseslove, men noget unikt i den danske er, at en privat forening har ret til at rejse fredningssager.
Allerede fra lovens fødsel i 1917 spillede Danmarks Naturfredningsforening en rolle, og i den skærpede lov fra 1937 blev det slået fast, at foreningen måtte rejse fredningssager, og at fredningsnævnene ikke kunne afvise at behandle dem.
5 facts om fredninger
Også i kommunerne er der generel tilslutning til naturfredning, selv om nogle kommuner stritter imod i konkrete sager. En af de kommuner, som næsten fra begyndelsen har brugt naturfredninger til at sikre landskabet, er den nuværende Rudersdal Kommune, hvor to tredjedele er holdt helt fri for bebyggelse, blandt andet takket være fredninger.
Borgmester Jens Ive (V) kalder fredningerne nødvendige, fordi ethvert ubebygget område i hovedstadsområdet ellers risikerer at blive inddraget til byudvikling.
Her er fredninger en måde at afmontere det pres på. Man ændrer ikke bare en fredning, mens man kan godt ændre en lokalplan. Derfor er fredninger stærkere, siger Jens Ive.
Politikerne har skubbet ansvaret fra sig
I andre landes lovgivning er fredninger typisk alene offentlige myndigheders opgave.
Ella Maria Bisschop-Larsen ser det som en enestående fordel, at DN kan rejse fredninger selv. Statistikken fra Miljøstyrelsen viser da også, at DN de senere år har været alene om at rejse sagerne i mindst halvdelen af tilfældene.
- Der er helt givet områder, som ikke havde været beskyttet, hvis vi ikke havde anlagt sagerne, siger præsidenten.
Kjeld Hansen ser til gengæld DN’s ret som et tveægget sværd.
- Hvis man kigger på vores nabolande, er det statens opgave at frede, og der er ikke mindre natur der, tværtimod. I Danmark har særligt staten bekvemt overladt det til en privat forening at tage slæbet og balladen. Det folkelige engagement er godt, men det har også gjort det muligt for politikerne at skubbe ansvaret fra sig og bruge DN som prygelknabe, siger Kjeld Hansen.
Ella Maria Bisschop-Larsen er bekymret for, hvad hun ser som politiske forsøg på at stække foreningen.
- Politisk bliver vi til tider lagt lidt for had, og det får os til at være varsomme med, hvad vi foreslår, siger hun.
Kjeld Hansen ser samme tendens, og han mener, at lovene om naturbeskyttelse ikke kan stå alene, hvis dansk natur skal trives bedre.
Naturen vender tilbage
Selv om Danmark stadig ikke lever op til sin internationale forpligtelse om at bremse tilbagegangen i antallet af arter og levesteder, har lovene om naturbeskyttelse skabt flere succeshistorier, hvor arter er vendt tilbage.
- Mest spektakulært de senere år har været ulven, som ellers har været udryddet og væk i flere hundrede år. Men nu er der igen ulve i Danmark.
- Odderen har været truet af udryddelse. Den har takket være en stor indsats for at redde bestanden bredt sig og kan endda ses i tæt bebyggede områder som i åen i Aarhus Midtby.
- Store fugle som havørn, kongeørn og ravn er vendt tilbage og yngler.
- Planer for at genoprette de ferske vande efter mere end 100 års udretning og forurening har givet resultat. Vandløb og søer har fået det bedre, der er kommet flere vandplanter, og de kan brede sig, fordi vandet er blevet klarere og slipper mere lys ned på bunden.
- Det kræver opkøb. De områder, som købes op til naturen, er de steder, hvor vi får det bedste resultat. Og derfor ser jeg ingen vej uden om flere opkøb. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer pengene til det, siger Kjeld Hansen.
