Vildere vidder i dansk natur

Af Rune Engelbreth Larsen

Det er sjældent naturen, der har førsteprioritet på de områder, vi ellers har reserveret til den. Det skal der laves om på, mener forfatteren bag en ny bog, der har fundet 1200 kvadratkilometer til naturen.

Havørne, bisoner og vilde heste. Ulve og vildsvin. Danmarks natur er blevet vildere, men langt fra nok til at ændre at naturen bliver fattigere. Det kræver nemlig plads. Plads til naturen vel at mærke.

Det sætter debattør og forfatter Rune Engelbreth Larsen fokus på i en ny naturbog ‘Vildere vidder i dansk natur’.

Han har udpeget 35 steder, som med fordel kan udlægges til fri og vild natur. Områderne tilhører det offentlige og der er ikke bebyggelse eller landbrug i nævneværdig grad.

Det kan blive til 1.200 kvadratkilometer vildere naturreservater – hvis staten altså vil.

Ud med tørlægning, dræning og fældning

- Her skal naturen i højere grad kunne udfolde sig som natur. I disse områder skal træerne derfor ikke længere fældes og fjernes som tømmer, ingen søer og moser skal længere tørlægges, og det manglende samspil mellem vegetation og store planteædere skal genetableres, hvilket indebærer, at f.eks. vildheste, elge eller bisoner udsættes en række steder, skriver Engelbreth Larsen, der udover at være debattør og forfatter også er medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Og der kan være lydhørhed overfor argumentet. Løkke-regeringen besluttede i foråret 2016 at i alt 25.000 ha skov skal være til urørt skov – det meste i statens egne skove, der ellers fortrinsvist drives som produktionsskove.

De fleste truede arter lever netop i skovene, men også i det åbne land, vil det have stor betydning for arter som hvepsevåger, guldblommer og moseperlemorssommerfugle, at naturen fik førsteprioritet.

Stort potentiale

”Vildere Vidder i den danske natur” er en oplysnings- og oplevelsesbog, skriver Rune Engelbreth Larsen.

Han angiver i sin bog, at der er 3000 kvadratkilometer offentlige naturarealer, hvoraf langt over en tredjedel er større sammenhængende naturområder med et oplagt potentiale for en opkvalificering.

Eller som han skriver: Kort og godt er pointen, at der er både plads og potentiale til større, vildere og mere oplevelsesrig natur i Danmark – og at det er den vej, vi bør gå, hvis vi vil gavne naturen.

Bogen kan købes i DNs webshop

Det store svigt

Af Kjeld Hansen

Naturfredning sikrer danskernes natur for fremtiden. Men det skal ses i lyset af, at det, er der ikke så meget andet, der gør. De danske politikere har i den grad svigtet den danske natur. Det er konklusionen i en ny bog ”Det Store Svigt” skrevet af journalist og miljødebatør Kjeld Hansen.

Siden Naturfredningsloven blev indført for 100 år siden, har danskerne fået omkring 6000 fredninger. Men skraber man kirkefredninger, landskabsfredninger og kulturhistoriske fredninger bort, så står der 1843 reelle naturfredninger tilbage.

Det, understreger forfatteren, er med til at slå myten om, at ”hele Danmark er fredet” ned en gang for alle.

Stor folkelig opbakning til fredninger

Danmarks Naturfredningsforening har som noget unikt en selvstændig ret til at rejse en fredningssag, mens det er et udvildigt fredningsnævn, der afgør en fredning.

Mens fredninger ikke altid er populære, når de rejses, så ender de stort set altid med at blive det. Og fredninger fylder uendeligt lidt på statsregnskabet.

Kjeld Hansen opgør regnskabet til, at den danske stat siden 1994 i gennemsnit har brugt omkring 11 mio.kr. årligt på at sikre værdifuld natur for eftertiden.

Til sammenligning har samfundet i samme periode brugt mindst ti gange så meget på – midlertidigt - at genoprette naturen på landbrugsarealer – penge og natur – der i dag er tabt, skriver Kjeld Hansen.

I klemme mellem privat og offentlig

Efter 100 år med fredninger, er status, at den danske natur er en af de mest forarmede i Europa. Det er, ifølge Kjeld Hansen, konsekvensen af, at politikerne gennem tiderne har lagt ansvaret over på bla. naturfredningsforeningen.

Den fremherskende politiske holdning i Danmark om, at staten ikke skal eje naturområder, er medvirkende til den ringe tilstand i naturen. Den europæiske landbrugsstøtte gør det i dag nemlig meget lidt attraktivt for landbruget, der ejer mere end 60 pct. af landet, at lade naturen råde på deres jorder, skriver forfatteren.

Løsninger

Kjeld Hansen peger på, at der bør ske en oprydning i naturfredningerne. Har de stadig værdi, eller er de i dag beskyttet af anden lovgivning som eks.vis Naturbeskyttelseslovens §3, den europæiske Natura 2000 eller den danske Planlov.

Kjeld Hansen foreslår også, at der nedsættes et fredningsråd – bestående af biodiversitetseksperter. Her skal DN have vetoret ved eventuel ophævelse af fredninger, der ikke har den fornødne kvalitet. Og så ønsker forfatteren større frihedsgrader til private almennyttige fonde til opkøb af naturområder.

Konklusionen i ”Det Store Svigt, er dog, at naturfredning er det sidste bolværk mod dem, der er villige til at sælge ud af naturen – at naturfredning sikrer danskernes natur for fremtiden.

Bogen kan købes i DNs webshop