Nils Wilhjelm kæmpede for en rigere natur
Nils Wilhjelm kæmpede for en rigere natur, som vi kunne være bekendt at give videre til de næste generationer.Tidligere konservative minister Nils Wilhjelm er gået bort. I den anledning bringer vi et interview fra 2010, som blev bragt i magasinet Natur & Miljø.
Biodiversitet. Hmm, hvad betyder det egentlig? Og hvad skal det gøre godt for? Jo, det handler om naturens mangfoldighed. En natur med mange arter, dyr som planter, om sammenhængende natur, mere vand og mere dynamik.
Der er tale om kernen i livsgrundlaget for arternes udbredelse. Det handler grundlæggende set om en rig natur i et rigt samfund, og så lander vi i titlen på Wilhjelm-udvalgets rapport, der blev afleveret i 2001 efter godt et års arbejde under ledelse af den forhenværende konservative industriminister Nils Wilhjelm.
I dag siger Nils Wilhjelm, at udvalgets arbejde og rapportens styrke var enighed på et højt ambitionsniveau. Dengang skulle rapporten bruges som forberedelse til FN’s Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling i 2002. Nu skriver vi 2010, og det er FN’s biodiversitetsår med topmøde i Tokyo i efteråret.
- Nils Wilhjelm blev født den 17. juni 1936.
- Han var bl.a. konservativ politiker og industriminister i årene 1986-89 under Schlüterregeringen.
- Senere fortsatte han sin politiske karriere som formand for Wilhjelm-udvalget, der i 2001 fremlagde rapporten "En rig natur i et rigt samfund".
- Wilhjelm-rapporten handlede om naturens tilstand og kom med en række anbefalinger til at beskytte naturen og sikre mangfoldigheden af dyr og planter.
- Nils Wilhjelm gik bort den 6. marts 2018 i en alder af 81 år.
Natur koster penge, men det er i min optik småpenge, som samfundet bør prioritere. - Nils Wilhjelm
Målt på bundlinjen er det blevet en dundrende fiasko. Naturens tilbagegang fortsætter i hastigt tempo i Danmark såvel som i det internationale samfund. Målsætningerne for 2010 er netop blev revurderet. Nu er EU’s miljøministre og dermed Danmark blevet enige om først at stoppe naturens tilbagegang i 2020 og først genoprette det tabte i 2050.
- Vi må konstatere, at naturen går tilbage, og at der ikke er sket ret meget siden vi afleverede rapporten fra Wilhjelm-udvalget. Det er trist. Vi afleverede en ambitiøs rapport. Der var enighed om den. Men det eneste, der stort set er realiseret, er nationalparker, siger Nils Wilhjelm.
- Nationalparker havde politisk bonitet. Det var konkret, synligt og spektakulært. Og så er det en smuk tanke at udpege og pleje nogle perler i den danske natur. Men nationalparkerne betyder intet i den store sammenhæng. De redder ikke den danske natur.
Hvad koster det?
Nils Wilhjelm havde gerne set, at der i rapporten ’En rig natur i et rigt samfund’ var sat beløb på, hvad det koster at beskytte naturen, men det modsatte Finansministeriet sig:
- Finansministeriet ville ikke have, at det kostede penge, men det koster at passe på naturen. Vi kan ikke være bekendt ikke at vedligeholde naturen, og vi kan slet ikke være bekendt at aflevere en ringere natur til vores børn, end den natur, vi selv modtog, siger han.
Nils Wilhjelm efterlyser mod blandt sine egne partifæller. Connie Hedegaard havde en god holdning, men fik den ikke omsat. Den tidligere miljøminister Venstres Troels Lund Poulsen “havde svært ved at komme ud af traktoren”.
Der er ikke rigtig nogen på Christiansborg, som har en dybdegående viden om naturen. - Nils Wilhjelm
- Han ønskede ikke at tage slagsmålet med landbruget. Han havde berøringsangst over for konflikter med landbruget, siger Nils Wilhjelm og konstaterer:
- Siden Svend Auken har vi ikke været begunstiget med en minister, der har udvist interesse for naturen.
Og Wilhjelm har meget svært ved at se, at der overhovedet er politisk interesse for at få naturen højere op på dagsordenen. Det gælder såvel i regeringen som i oppositionen:
- Der er ikke rigtig nogen på Christiansborg, som har en dybdegående viden om naturen.
Dynamik efterlyses
Først og fremmest efterlyser Nils Wilhjelm politisk vilje til at skabe mere sammenhængende natur, flere vådområder og dermed meget mere dynamik.
- Det er ikke tilstrækkeligt at åbne stier, plante træer og komme i aviserne for små søde, men ufarlige arrangementer, siger Nils Wilhjelm:
- Den afgående miljøminister bebudede, at han ville lave en undersøgelse af naturens tilstand. Det er et hjørnespark. Der findes rigeligt med materiale. Det er bare at komme i gang med at gennemføre det, vi allerede har peget på.
Wilhjelm peger på problemerne med husdyrproduktionen og kvælstofudledningen.
- Når vi ser på husdyrproduktionen, især svineproduktionen, så forurener den lige så meget som 50 millioner mennesker på en teknologi, der er ufuldstændig.
Styr på kvælstoffet
Og det er ikke, fordi der ikke findes teknologiske løsninger. Det er der. Ifølge Wilhjelm er det f.eks. i Holland lykkedes at fjerne den luftbårne kvælstofudledning. Det er ikke gratis, men heller ikke svimlende dyrt. Det drejer sig om investeringer i staldene, mens spredningen af gylle kan gennemføres på en miljømæssigt bedre måde uden meromkostninger af betydning.
- Hvis det er et økonomisk problem, kan det være en politisk opgave at hjælpe på vej. I Danmark forsvinder 40 procent af kvælstoffet fra gyllen lige op i luften. Det sker, fordi vi accepterer, at gyllen spredes med slæbeslanger i stedet for at blive nedfældet i jorden, siger Nils Wilhjelm.
Den massive mængde kvælstof i luften går hårdt ud over de følsomme biotoper inden for floraen.
I stedet for en blomstrende flora og fauna får vi en græshede, nælder og til nøds mælkebøtter.
Et andet stort problem er de store landbrugsenheder, som isolerer og degenererer biotoperne.
- De store enheder betyder, at de sammenhængende økosystemer bliver brudt, men igen, der er en løsning, hvis der er vilje, siger han.
Vi kan ikke være bekendt ikke at vedligeholde naturen, og vi kan slet ikke være bekendt at aflevere en ringere natur til vores børn, end den natur, vi selv modtog. - Nils Wilhjelm
Ifølge Wilhjelm er det en politisk opgave at tvinge gyllen ned i jorden, ligesom det er en politisk opgave at værne om den sammenhængende natur. Vi har i dag omkring 200.000 ha. jord, som er beskyttet af §3 i naturbeskyttelsesloven.
Paragraffen siger, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af søer på over 100 kvadratmeter eller af moser, strandenge, ferske enge og overdrev, hvis disse naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med beskyttede søer udgør mere end 2.500 kvadratmeter i sammenhængende areal.
Men vi kan se, at vi har meget store problemer med at pleje arealerne. De gror til, også på statens ejendomme. Men de skal vedligeholdes enten ved græsning eller høslæt, siger Wilhjelm, der efterlyser en systematisk styring og overvågning af §3-naturen.
Naturen koster penge
Nils Wilhjelm peger på etableringen af såkaldte miljølandmænd:
- Vedligeholdelsen af §3-natur er også et samfundsansvar, og vi må være klar til at støtte landmænd, som vil pleje de sårbare arealer. Men først og fremmest kan vi uddanne såkaldte miljølandmænd, der er uddannet i naturforståelse og som ved, hvordan man får en drift af §3-arealerne til at fungere med afgræsning af kvæg, får og geder.
Det skal naturligvis være økonomisk forsvarligt for de unge miljølandmænd, og det kan netop i den forbindelse være relevant, at det offentlige betaler dem for at passe på vores natur:
- Der er tale om en samfundsindsats, som koster penge.
Nils Wilhjelm vender tilbage til kernen i hans synspunkt. Naturens tilbagegang er menneskeskabt, og han finder det svært at acceptere, at et rigt samfund ikke er i stand til at aflevere en rig natur videre til sine børn og børnebørn:
- Naturen koster penge, men det er i min optik småpenge, som samfundet bør prioritere.
Forfatter: Claus Skovhus
