Danmarks Naturfredningsforening er særligt tilfreds med, at der er indarbejdet udtrykkelige hensyn til grundvand og de marine områder.

Også løftet om evaluering af indsatser og indsatsbehov, løftet om, at en eventuel manko på kvælstofkontoen skal indhentes i 2019 og ikke mindst, at kravet er obligatorisk, giver tilfredshed i foreningen.

- Aftalen udstikker klare retningslinjer for den fremtidige regulering af landbruget, men det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes at opnå en bred politisk aftale. Det ville have skabt ro om erhvervet, men også om beskyttelsen af miljøet, som er voldsomt udfordret her i et af verdens hårdest dyrkede lande, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Gennemsigtighed om beregninger

Kvælstofudledningen skal frem mod 2021 sænkes med 3.650 tons og det skal ske med mindst 1.167 tons årligt fra 2019.

Senest har en forskeranalyse, der er udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening, sået tvivl om beregningsgrundlaget for landbrugspakken i det, der er stor sandsynlighed for, at det reelle indsatsbehov er betydeligt større.

På baggrund af efterårets blæst om de beregningsmodeller, bliver det nu vigtigt, at den politiske smalle aftale ikke blokerer for en større gennemsigtighed i den måde, man fremover beregner indsatsniveauet på.

Hvis nye data viser, at der er et historisk efterslæb i indsatsen, forventer DN, at aftaleparterne sikrer, at det indhentes.

Biomasse og udtag

Aftalen om målrettet regulering af landbruget går i korthed ud på at reducere mængden af kvælstof til vandmiljøet. Aftalen indebærer blandt andet, at landmanden selv kan vælge, hvordan det skal ske.

Blandt virkemidlerne er braklægning og dyrkning af biomasse. Det er vigtige virkemidler, der netop kan være med til på den lange bane at skabe varige løsninger til gavn for både landbrug og miljø.

- Vi har ønsket at få jorder ud af landbrugsproduktionen og det er heldigvis sådan, at de dårligste landbrugsjorder også er dem med det største natur og miljøpotentiale. Derfor ser vi særligt den del af aftalen som en potentiel vindersag for alle parter - også for skatteyderne, der ganske vist skal kompensere landbruget, men får natur og miljøgevinster retur, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Danmarks Naturfredningsforening finder det forkert, at den målrettede regulering alene betales af skatteyderne og at Danmark dermed tilsidesætter forureneren betaler-princippet.

Aftalen om en ny målrettet regulering indeholder ingen stormskridt og DN kritiserer den lange indfasningsperiode for reduktionen af kvælstof. Sendrægtigheden i aftalen betyder nemlig, at de store natur og miljøgevinster formentlig først kommer tidligst i 2020.

- Med landbrugspakken var regeringen vældig kvik til at give landbruget mere kvælstof, men når det kommer til at sikre nye og reelle miljøkrav, så er iveren knap så stor. Det er jo ærgerligt, fordi gevinsterne for samfundet som helhed er til at tage og føle på, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Læs mere på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside



FAKTA:

Landbruget fik med landbrugspakken lov til at bruge mere gylle og kunstgødning, og begge gødningsformer indeholder kvælstof, der kan skade naturen.

Kvælstof, der ikke bliver optaget af planterne udvaskes til fjorde og kystvande, hvor det kan få algerne til at blomstre op, og lede til iltsvind og fiskedød.

Kvælstoffet havner også i grundvandet som nitrat, der er farligt i for store mængder i drikkevandet.

alt
Tine Gjerløv
Chefrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08