Nyt projekt skal redde dyreunger fra høstmaskiner

Når græsset står højt og kornet modent, kører høstmaskinerne ud på markerne. Men hvad man ikke kan se er, at markerne gemmer andet end afgrøder, for i bunden af afgrøderne ligger der ofte dyreunger.

Hvert år bliver tusindvis af harekillinger og rålam dræbt af høstmaskiner. Det er både synd for dyrene og de landmænd eller maskinførere, som kører dem over.

Derfor er Danmarks Naturfredningsforening sammen med Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Beskyttelse nu gået sammen om en appel til Folketinget og miljø- og fødevareministeren, for at finde ud af, hvordan man i fremtiden undgår at skade dyreungerne.

Grønthøsteren tager hver syvende harekilling

Harer og rådyr føder ofte deres unger på markerne, og når grønthøsteren eller mejetærskeren nærmer sig, trykker ungerne sig ned i marken stedet for at flygte, hvilket efterlader de små dyr til det maskineri, som kører mod dem.

En undersøgelse har vist, at 15 procent af harekillingerne mister livet i markerne, mens det i afgrøder som lucerne og græs til foder er helt op til 45 procent.

I forvejen har bestanden af harer været nedadgående siden 1960erne, derfor er de mange harekillinger, som går til i grønthøsterens klinger, også et biologisk problem for harebestanden.

- Det er et rigtig ærgerligt etisk problem, som vi er nødt til at finde løsninger på. Men netop fordi landmænd og maskinførere i dag simpelthen ikke har mulighed for at forhindre, at dyr havner i maskinerne, kan man jo ikke bare lave vejledninger eller regler, der fjerner problemet, siger biolog og naturpolitisk medarbejder Bo Håkansson i Danmarks Naturfredningsforening.

Opdateret viden skal redde ungerne

De tre organisationer håber, at Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil afsætte penge, så man kan finde en metode, som sikrer dyreungernes liv, når høstmaskinerne kommer. Bo Håkansson understreger vigtigheden af en løsning, som fungerer i virkeligheden og ikke blot på skrivebordet.

I et brev til ministeren foreslår de tre organisationer, at man laver en ny undersøgelse, som viser, hvor stort problemet er på forskellige afgrøder, da der er forskel på, hvilke typer marker dyrene foretrækker. Ved at finde ud af, på hvilke marker problemet er størst, vil organisationerne kunne prioritere udviklingen af løsninger.

Ud over brevet til miljø- og fødevareministeren har Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening også fået foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, som finder sted 13. april 2016, hvor de vil forsøge at få sat arbejdet i gang.

Se flere billeder af dyr, som har været i nærkontakt med høstmaskiner, nedenfor - vi advarer dog: Det er voldsomme billeder!