Privatisering? Nej – det er vores vand
Regeringen lufter planer om at privatisere den danske vandforsyning. Danmarks Naturfredningsforening kalder ideen dødfødt af flere årsager.
En ny rapport, bestilt af regeringen, viser, at der er et effektiviseringspotentiale på 7,1 mia. kr. ved at privatisere den danske vand- og varmesektor.
Men regeringen er helt ude af trit med realiteterne, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Privatisering kan koste borgere dyrt
Foreningen henviser til, at en række andre lande og kommuner har været nødt til at købe deres vandforsyninger efter privatisering viste sig at koste borgerne dyrt.
Den frygt deler Kim Mortensen, administrerende direktør for brancheforeningen Dansk Fjernvarme. Han siger til Ritzau:
- Det (privatisering red) giver ikke lavere regninger for forbrugerne, tværtimod. Det giver højere priser og en gigantisk ekstraregning for samfundet, når der skal ryddes op.
Vandforsyning er allerede konkurrenceudsat
Danmarks Naturfredningsforening betvivler desuden regeringens idé om, at der kan skabes en konkurrencesituation mellem vandforsyningerne.
- De største udgifter ved driften af vandværker er udskiftning af rør, gennemførelse af vandanalyser og modernisering af vandværkerne. Alle disse opgaver udbydes i dag til det private marked, så her er der allerede konkurrence. Men derudover er det vanskeligt at se, hvordan man vil skabe konkurrence for et lille vandforsyningsselskab, som dækker et bestemt lokalområde, siger Walter Brüsch, geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen har gennem årtier kæmpet for at holde danskernes grundvand rent og anser netop grundvandet og drikkevandet for en af Danmarks største fællesressourcer.
- Argumenterne for ikke at sælge ud af vandforsyningen står i kø, men i virkeligheden mener vi i Danmarks Naturfredningsforening, at det vigtigste argument er, at vandet under vores fødder er en del af vores arvesølv og en af landets fineste og mest værdifulde naturressourcer. Det er fælles gods, og det skal der ikke kapitaliseres på, siger Walter Brüsch.
Privatisering af Berlins vand koster dyrt
Mens regeringen forsøger at sætte en privatisering af drikkevandet i tale herhjemme, har 37 andre lande de senere år krævet vandet tilbage på offentlige hænder, viser en hollandsk undersøgelse fra den hollandske tænketank Transnational Institute.
Også Berlins indbyggere har måttet til lommerne efter en privatisering af vandforsyningen betød en prisstigning på 35 procent over bare fem år.
De private investorer kunne på tre år stikke 11,4 milliarder kroner i lommerne. Berlins delstatsstyre tog konsekvensen og købte de private vandforsyningers andel tilbage, for hvilket Berlin måtte tage et lån. Et lån, som bliver betalt af over borgernes vandregning de næste 30 år.
37 lande har krævet vandet tilbage på offentlige hænder
UDRAG FRA INFORMATION: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Sverige og en række andre lande har siden år 2000 gennationaliseret hele eller dele af deres vandforsyning efter mislykkede forsøg med privatisering. Kommuner og lande har i 235 tilfælde gennationaliseret vandforsyningen siden år 2000.
Årsagen er brudte løfter og høje priser er de primære grunde til, at man vender det private marked ryggen, forklarer Satoko Kishimoto, som er medforfatter til Transnational Institutes rapport om den globale vandsektorekspert. Hun advarer Danmark mod at gamble med grundvandet:
»Fortalere for privatisering af vandsektoren i hele verden lover altid to ting: At de kan skære ned på omkostningerne ved at øge effektiviteten og samtidig investere i ny teknologi. Vores data viser, at det ofte ender lige omvendt. De typiske grunde til, at lande gennationaliserer, er, at det private marked har gjort vandet dyrere og dårligere, og at man har forsømt at investere i langsigtede løsninger, der sikrer vandforsyningen mod klimaforandringerne.
