Regeringen vil lægge tusindvis af muslingefarme i danskernes fjorde og kystvande
I regeringens oplæg til Danmarks Havplan er der udlagt omkring 4800 km2 til opdræt af skaldyr - et areal på størrelse med Fyn og Lolland-Falster.Hvad skal vi egentlig bruge havet til? Det spørgsmål er vigtigere end nogensinde. Iltsvind bliver hyppigere og hyppigere i danske kystvande, og syv ud af otte danske havnaturtyper er i dårlig tilstand.
Alligevel har regeringen i sin plan for havet lagt op til, at hele 4800 kvadratkilometer af de danske fjorde og kystvande skal bruges til at opdrætte muslinger. Mange af områderne overlapper med natur- og miljøbeskyttelsesområder.
Læs også: Muslingefarme i Limfjorden skaber ulækkert badevand
Det drejer sig blandt andet om store dele af Limfjorden, Aarhus Bugt, Horsens og Vejle Fjord, Sønderborg Bugt, og store dele af det kystnære hav omkring Fyn, Vestsjælland og Isefjord.
Bare ét standard SmartFarm-anlæg, hvor muslingerne vokser på net, der hænger lodret ned fra lange, vandrette plastikrør på overfladen, fylder omkring 40 fodboldbaner. Det lægger beslag på store dele af havoverfladen, hvor der hverken kan svømmes, sejles, eller fiskes. Derudover kan de have en betydelig påvirkning på flora og fauna på bunden under anlægget.
- Vi ved ikke, hvad den politiske vision med muslingeopdrættet er, men de enorme udviklingsområder vækker bekymring, siger havbiolog og vandpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Henning Mørk Jørgensen.
Muslingeanlæg skal planlægges nøje
Muslinger lever af alger, plankton og andre små partikler, de filtrerer fra vandet. De kan derfor være med til at rense vandet for næringsstoffer fra landbrug og spildevand, der ellers kan føre til algeopblomstringer og iltsvind.
Men muslingerne har også i sig selv en indvirkning på det vandmiljø, de lever i. Omkring en tredjedel af det, de indtager, bliver udledt igen som fækalier med stort indhold af kvælstof, fosfor og iltforbrugende stoffer. De udskiller også, via deres stofskifte, betydelige mængder kvælstof til vandet.
- Derfor giver store koncentrationer af muslinger på opdrætsanlæg risiko for, at muslingernes fækalier danner lokale slamophobninger, iltsvind og skade på havbunden, forklarer Henning Mørk Jørgensen.
Flere eksperter peger derfor på vigtigheden af, at man nøje planlægger, hvor muslingefarme skal ligge, og tager højde for den oprindelige flora, fauna og havbund, lokale strømforhold og iltning af vandet – inden der gives tilladelse til muslingeopdræt.
Boom af ansøgninger til muslingeopdræt i Limfjorden
Arbejdet med Havplanen kører samtidigt med, at Danmarks Naturfredningsforening råber vagt i gevær over for den store stigning i antallet af ansøgninger til muslingeopdræt i Limfjorden.
Her er der indtil for nyligt blevet givet tilladelser til muslingeopdræt i alle afskygninger, uden nogen forudgående konsekvens- og miljøvurderinger, og uden nogen overordnet plan for, hvor hvad skal placeres og hvorfor.
Læs også: Kæmpe interesse for muslingeopdræt i Limfjorden
Fødevareministeriet har indført et midlertidigt stop for ansøgninger om tilladelse til muslingeopdræt på kulturbanker i Limfjorden, indtil nye regelsæt er på plads, men allerede indkomne ansøgninger bliver stadig behandlet.
Derudover gælder det midlertidige stop kun for ansøgninger om muslingeopdræt på havbunden. Der er stadig åbent for ansøgninger om opførsel af SmartFarms og lineopdræt. Hvor muslinger på liner ofte ender som spisemuslinger, kan SmartFarm-muslinger kun bruges til for eksempel dyrefoder.
Hindrer færdsel i vandet
Opdræt i vandsøjlen lægger beslag på store arealer, og hindrer vores frie brug af havet. SmartFarms skæmmer desuden overfladen og påvirker naturoplevelsen.
- En ting er at sikre sig, at muslingefarmene ikke bliver placeret, hvor de kan skade natur og havmiljø. Et andet spørgsmål er om vi virkelig ønsker os muslingefarme i så stort et omfang, som Havplanen åbner for. Der vil være tale om en de facto privatisering af vores allesammens hav og fjorde, siger Henning Mørk Jørgensen.
Danmarks Naturfredningsforening håber, at fødevare- og fiskeriminister Rasmus Prehn vil sætte alle typer muslingeanlæg på standby indtil der er lavet en god, nutidig planlægning på området.
Læs også: Maria Reumert Gjerding til ministeren: Få styr på muslingeopdræt
- Det behøver vores kystvande og alle vi danskere, der ser havet som et fælles gode, som ikke skal gives væk til enkelte erhverv, siger Henning Mørk Jørgensen.
Antallet af muslingeopdræt vokser
- Ansøgninger om at drive muslingeopdræt i især Limfjorden er eksploderet.
- Muslingeanlæggenes konsekvenser for havmiljøet undersøges i dag ikke, før der gives tilladelser, og det kan være alvorligt.
- Muslingeopdræt på liner har for eksempel så store koncentrationer af muslinger på et lille areal, at hvis ikke de placeres med omtanke, hvor der er gode strømforhold, så risikerer man voldsom lokal ophobning med muslingefækalier og iltsvind i lokalområdet. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor eller hvor mange anlæg man lægger i et område.
- Læs mere om muslingeopdræt.
Vær med til at beskytte havet!
- Syv ud af otte danske havnaturtyper er i dårlig tilstand.
- Havet omkring Danmark er under et enormt pres. Sidste år nåede iltsvindet i de danske farvande det højeste niveau i 20 år.
- Derfor kæmper Danmarks Naturfredningsforening for, at mindst 30 procent af havet skal beskyttes og friholdes fra skadelige aktiviteter.
