En vild have eller en naturhave kræver en anderledes tilgang til haven. Ofte er vores fokus at skabe gode betingelser i køkkenhaven eller prydhaven ved at sikre specifikke planter de bedste vækstbetingelser.

Men ønsker du en naturhave eller en vild have, så skal der andre midler til. Her er formålet nemlig at udvide havens økologiske rum for at skabe plads til en variation af liv i haven.

Skift jorden ud

Du kan skabe variation i din have ved at grave ned i muldlaget, der ofte udgør de øverste 20-40 cm af jorden.

Ved at flytte den dybereliggende mineraljord af grus og sand op til overfladen, skaber du faktisk levegrundlag for planter, der omvendt ikke kan trives i den muldjord, der typisk ligger øverst i din have.

Både sol og skygge

Sørg for, at der er områder i haven, der er domineret af hhv. sol eller skygge.

Sol og varme til jorden er godt nyt for varmeelskende edderkopper, biller, græshopper, sommerfugle, bier og måske endda markfirben.

I skyggen, derimod, trives anemone, lærkesporer, vorterod, erantis og bregner. På den måde er skyggen fra buske og træer i haven med til at udvide havens økologiske rum ved at skabe specifikke vækstbetingelser.

Skyggen fra løvfældende træer er faktisk bedre end skyggen fra vores huse, fordi forårsvæksterne kan nå at blomstre før løvet bliver tæt på træerne.

Mere vand i haven

Flere haver har plads til en havedam. Og havedammen er et af de sikreste investeringer i mangfoldigheden i vores haver.

Frøer, tudser og salamandre kan yngle i dammen, og fuglene kan drikker derfra.

Undlad at sætte fisk ud i havedammen, da de tager plads fra mange andre arter, der naturligt vil indfinde sig i havedammen.

Blomsterhav i stedet for plæne

Græsplæner er ørkener, hvis vi betragter dem gennem et naturperspektiv. Græsser er nemlig vindbestøvede, og der mangler blomster til sommerfugle, vilde bier og svirrefluer.

Planter såsom røllike, håret høgeurt, lancet-vejbred, muse-vikke, kællingetand, kongepen, liden klokke og knopurt er blandt de mange vilde planter, som kunne flytte ind i stedet for plænen.

En simpel måde at komme i gang på er at tolerere det, der af sig selv skyder op af plænen og holde igen med at klippe plænen i juli og august.

Når det gælder blomster i plænen, så skal vi tænke lige modsat dyrkningen af grøntsager:

Udpin jorden det bedste du kan. Mosser er et godt tegn på dette. Og smid afklippet omkring frugttræer og bærbuske som grøntgødning.

I din have vil der med tiden indfinde sig bellis, vorterod, mælkebøtter, hvidkløver, ærenpris og brunelle helt af sig selv.

Blomster til de vilde bier

Natur-haven kan blive et eminent spisekammer for vilde bier og til stor glæde for dig, der elsker at se haven blomstre.

Sørg for at så et bredt spektrum af blomstrende urter og buske, der blomstrer fra maj og langt ind i august.

Det er fint med frugttræer og -buske, men husk også de tidlige mælkebøtter og pil gerne suppleret af krokus og andre løgvækster.

Vær særlig opmærksom på højsommerens og sensommerens blomster: Krydderurtebede med lavendel, timian, mynte, salvie og merian er gode. Og det samme er klatrende kaprifolier og gamle vedbend.

Mere råddenskab - mere liv

Glem alt om køreture på genbrugspladsen med det afklippede plantevækst. Lad det blive i haven.

Lav en eller flere kvasbunker i haven, når du har klippet blommetræet eller hasselbusken til. De afklippede grene udgør forrygende levesteder for smådyr og svampe, der vil give sig i kast med nedbryde materialet.

Og disse smådyr udgør føde for fuglene i haven.

Derudover fungerer kvasbunker som opholdssted, redested og overvintringssted for gærdesmutter, pindsvin, padder og vilde bier.

Kilde: Biolog og seniorforsker Rasmus Ejrnæs i Natur & Miljø følgende udgaver: 4. november 2016, 3. september 2016, 2. juni 2016 og 1. marts 2016.